Erhvervsministeren: EU-langsommelighed svækker danske startups
Sagsbehandlingstiderne i EU er for langsomme og risikerer at bremse vækstrejsen for danske startups. Derfor har erhvervsminister Morten Bødskov i dag været i Odense for at høre om problematikken.
Danske startups er kendetegnet ved sin evne til at udvikle nye og innovative løsninger, og mange af disse har til formål at fremme den grønne omstilling.
Men bureaukrati og lange sagsbehandlingstider i EU er med til at hæmme udviklingen for blandt andet de grønne startups i Danmark, der er med til at udvikle fremtidens teknologier såsom biosolutions. Dette stiller virksomhederne dårligere i den globale konkurrence med virksomheder uden for EU.
For at blive klogere på udfordringerne, som danske startups står over for, har erhvervsminister Morten Bødskov i dag besøgt biosolutions-virksomheden Nordic Microbes i Odense.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Udvikling af fremtidens teknologier er en dansk styrkeposition. Og biosolutions er et af de områder, som har potentialet til at skabe en ny og mere bæredygtig verden. Men forældet lovgivning hæmmer udviklingen i EU. Når der skal godkendes nye, biologiske alternativer til eksempelvis pesticider, kan sagsbehandlingen i EU tage helt op til otte år. Det kan ikke være rigtigt, når det tager ét til to år i USA. Det har vi fra dansk side kæmpet for længe, og heldigvis er der lovende takter at spore i Kommissionen. For vi skal i EU og under vores formandskab have ændret rammerne for biotek. Vi har ikke tid til at vente flere år. Tempo er nøglen, hvis vi ikke skal tabe den globale kamp om grønne arbejdspladser.”
Danmark har argumenteret for et øget fokus på biotek, og senest har Europa-Kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, i sine politiske retningslinjer lagt op til netop dét. Regeringen arbejder målrettet med at modernisere EU-reglerne, så det bliver omsat til tiltag, som stiller danske og europæiske virksomheder bedst muligt på den globale scene.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel18.9.2025 13:18:32 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for at tage et opgør med konkurrencen på benzin og diesel. Derfor vil regeringen nu styrke konkurrencen, og det kan spare bilisterne for op til 2.000 kr. om året. Ændringerne træder i kraft allerede 1. december.
Presseinvitation: Præsentation af nye tiltag der skal gøre danskernes hverdag billigere17.9.2025 17:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Styrket konkurrence på de danske markeder kan medvirke til, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Torsdag den 18. september inviterer erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen til præsentation af nye, målrettede initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen og give danske familier bedre muligheder for at få økonomien til at hænge sammen. Efter præsentationen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen. Tid: Torsdag d. 18. september kl. 13:15 Sted: Enghavevej 199, 2450 København, på hjørnet af Sydhavns Plads og Enghavevej ved skulpturen ’Anchor’.
Endnu mere hjælp til SMV’ers vækstdrømme17.9.2025 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Den SMV-rettede vejledningsindsats på Virksomhedsguiden får nu endnu mere fokus på at hjælpe SMV’er, når de skal investere i nye produktionsanlæg. Indsatsen supplerer regeringens tiltag ’Rød løber for produktionsvirksomheder’, som også omfatter en statslig one-stop-shop og udpegning af industriparker i flere af landets kommuner.
Erhvervsministeren rejser til Berlin15.9.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger de næste to dage Berlin. Fokus er på Europas konkurrenceevne, herunder investeringer i morgendagens teknologier, forenkling og kortere godkendelsesprocedurer.
Nye jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer sikrer milliardstore investeringer i dansk industri12.9.2025 10:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Krav om industrisamarbejde giver et massivt boost til den danske forsvarsindustri – til gavn for både sikkerheden og væksten herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum