HOFOR: Ny budgetaftale i København er godt nyt for klimaet
9.9.2024 15:10:52 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Ny budgetaftale i Københavns Kommune afsætter 450 millioner kroner til etablering af CO2-fangst i hovedstaden.

Den nye budgetaftale på Københavns Rådhus er godt nyt for den grønne omstilling af hovedstaden og et stort skridt mod CO2-fangst i København ifølge HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Budgetaftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, og de afsatte midler til CO2-fangst vil medvirke til, at HOFOR kan afgive et bud på Energistyrelsens støttepulje.
CO2-fangst på Amagerværket, der producerer fjernvarme og el til hovedstadsområdet, vil kunne fjerne op mod 900.000 tons CO2 fra atmosfæren og dermed skabe et positivt CO2-regnskab for landets største kommune. Til sammenligning forventes transportsektoren i København at udlede omkring 600.000 ton CO2 i 2026.
I aftalen afsætter politikerne fra de syv partier på tværs af Borgerrepræsentationen 450 millioner kroner, der skal fremme CO2-fangst og udvikling af vedvarende energiproduktion i København. En beslutning, som glæder HOFORs bestyrelsesformand:
“Det er et fantastisk vigtigt skridt, når et bredt politisk flertal i København har sat penge af til CO2-fangst og arbejdet med at opfylde kommunens ambitiøse målsætning om at skabe en CO2-positiv kommune i 2035. At fange og lagre CO2 – i stedet for at udlede den i atmosfæren – bidrager markant til Københavns Kommunes nye klimaplan. Og dermed også til, at Danmarks samlede udledninger kommer tættere på regeringens 2030-mål om en reduktion i CO2-udledningen på 70 pct. Det er jeg - både som HOFORs bestyrelsesformand og borger i København - meget stolt over at bidrage til,” siger Susanne Juhl.
Arbejdet med CO2-fangst er kun et af flere tiltag, der skal give en flerstrenget og fremtidssikret varmeforsyning i København, som samtidig belaster klimaet mindst muligt. Senest har HOFOR fortalt om en flere milliarder kroner stor satsning på nye varmepumper, der skal drives af blandt andet grøn strøm fra vindmøller og solcelleparker. Denne udvikling understøtter den nye budgetaftale, når der afsættes penge til at gøre Københavns Kommunes bygninger klar til fremtiden med lavtemperatur i fjernvarmen.
Fakta
- Borgerrepræsentationen bad i efteråret 2023 HOFOR om at stå i spidsen for at sikre et konkurrencedygtigt bud til Energistyrelsens kommende tilskudspuljer til CO2-fangst.
- HOFOR afsøger i øjeblikket mulighederne for at etablere et CO2-fangstanlæg på Amagerværket i København.
- Energistyrelsen forventes at åbne deres udbud til CCS-støttepuljen i efteråret 2024, mens tildeling af støtte til de udvalgte selskaber ifølge Energistyrelsens nuværende plan vil ske i første halvdel af 2026.
- Hvis HOFOR tildeles støttemidler fra staten, kan anlægget efter den nuværende, kompakte tidsplan stå klar i 2030.
- Potentialet ved CO2-fangst på Amagerværket er op imod 900.000 tons hvert år.
- Transportsektoren i København forventes at udlede omkring 600.000 ton CO2 i 2026 og ca. 400.000 ton CO2 i 2035.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Første storby i verden med unik energiløsning: Dit toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med biogas30.9.2026 12:49:25 CEST | Pressemeddelelse
København er nu den første storby i verden til at realisere en unik, cirkulær energiløsning, som forsyner sig selv med biogas, der er baseret på dit toiletskyl og madaffald. Mere end 15 års ambitiøst arbejde ligger bag, og HOFOR fejrer den store milepæl med åbning af et produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
Første storby i verden med unik energiløsning: Toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med lokal biogas30.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
København skriver et nyt kapitel i den grønne omstilling. Hovedstaden kan nu forsyne sig selv med lokal biogas baseret på københavnernes toiletskyl og madaffald. Dermed er København den første storby i verden til at realisere en så omfattende cirkulær energiløsning. HOFOR sætter punktum for et mangeårigt udviklingsarbejde med åbningen af et nyt produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1.500 kr. årligt24.9.2026 14:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser HOFOR.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar penge24.9.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis du tænder lidt mere tålmodigt og tænker over dit varmeforbrug, kan du spare både penge og energi. Derfor kommer HOFOR nu med gode spareråd til alle og en opfordring til private boligejere og varmeansvarlige i store ejendomme om at tænde langsomt.
Lokale skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.9.2026 13:52:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud i dag tirsdag den 15. september fra ca. kl. 23 til i morgen onsdag omkring kl. 04 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


