Teleselskabet 3 ansætter ny Chief Technology & Information Officer
10.9.2024 09:05:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
Den 1. november starter Rajib Eklund som ny Chief Technology & Information Officer (CTIO) for 3 i Skandinavien. Rajib kommer fra en stilling som Head of Infrastructure Services and Transformation hos Swedbank og besidder derfor årelang erfaring inden for digital transformation og forandringsprocesser inden for IT og adfærdsudvikling. Rajib vil indgå i både den danske og svenske ledergruppe.

”Teleinfrastrukturen danner grundlag for den digitalisering, som hele Skandinavien gennemgår i øjeblikket og har brug for at accelerere endnu mere. Rajib, der med sit fremsynede lederskab og nysgerrighed efter nye løsninger, vil være en nøgleperson i vores rejse mod at øge tempoet yderligere for at fortsætte med at tilbyde netværk og tjenester i verdensklasse,” siger Morten Christiansen, Regional CEO for 3 i Danmark, Sverige og Østrig.
I sit job hos Swedbank har Rajib været ansvarlig for fælles IT-infrastrukturtjenester og cloud-transformationer på tværs af Swedbank Group. Han har drevet adskillige forandringsprocesser, hvis formål har været at styrke infrastrukturens modstandskraft, fremskynde automatiseringsagendaen samt accelerere virksomhedens cloud-overgang og modernisere platforme.
Før Swedbank har Rajib bl.a. været ansat som Group CIO for Atea-koncernen, Digital Strategy Consulting Director hos Gartner samt ti år hos Ericsson, hvor han bestred flere lederroller med fokus på digital transformation.
”Det bliver spændende at blive en del af telebranchens udfordrer: 3. Jeg har altid arbejdet med stærke virksomheder, som har beskæftiget sig med samfundskritiske opgaver. Der kommer til at ske meget inden for telebranchen i løbet af de næste fem år, når det kommer til digitalisering, AI og den teknologiske udvikling. Jeg ser frem til at blive en del af lederteamet og hjælpe 3 på tværs af Skandinavien med at forsætte den innovationskraft, 3 hidtil har vist og dermed skabe værdi for kunderne. Jeg har også hørt meget godt om virksomhedskulturen hos 3. Det bliver spændende at opleve og være en del af,” fortæller Rajib.
Rajib bliver en del af både den danske og svenske ledelse og refererer til 3 Skandinaviens administrerende direktør, Morten Christiansen, og vil arbejde ud fra 3’s kontor i Stockholm.
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,6 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 75 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Marie-Louise Back: Ét år som COO i en omskiftelig telebranche30.3.2026 15:48:04 CEST | Pressemeddelelse
I marts var det ét år siden, at Marie-Louise Back tiltrådte som COO i 3 Danmark. Et år, hvor både telebranchen og kundernes behov har rykket sig markant – og hvor 3-koncernen på tværs af 3, OiSTER og Flexii har styrket sin position som landets næststørste teleselskab målt på antal kunder. Skal den udvikling fortsætte, kræver det konstant bevægelse og et skarpt kommercielt fokus, fortæller hun.
Dataforbruget slog rekord hos 3 på valgaftenen25.3.2026 13:12:42 CET | Pressemeddelelse
3 slog datarekord tirsdag aften, da stemmerne fra folketingsvalget skulle tælles op. Med et valg, hvor der på forkant var spået tæt løb, satte streamingen af valget datarekord, da de første exit polls kom.
3 er nu med dig på hele rejsen: Indgår partnerskab med SAS og tager din forbindelse til nye højder20.3.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
3 og SAS udvider nu den digitale frihed for rejsende med et nyt strategisk partnerskab, der giver 3-kunder og EuroBonus-medlemmer adgang til gratis WiFi ombord på SAS-flåden. Partnerskabet udvider den forbundne rejseoplevelse, kunderne kender fra 3LikeHome – nu også i luften.
HR-direktør Peter Kirk Nielsen fejrer 20 år i 32.3.2026 05:32:00 CET | Pressemeddelelse
HR‑direktør i teleselskabet 3, Peter Kirk Nielsen, markerer i marts sit 20‑års jubilæum i virksomheden.
Tobias Rahim indtager biograferne med 3: Nyt filmisk værk om nærvær, kærlighed og faderrollen i en digital verden26.2.2026 07:06:53 CET | Pressemeddelelse
3 og Tobias Rahim går nu sammen om “Tæt på – uanset hvor langt væk” – et filmisk værk om det paradoksale i, at teknologi både kan skabe og fjerne afstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum