Dansk Metal: Ny EU-rapport viser vejen til nye, gode industriarbejdspladser i Europa
Mario Draghis rapport er et godt afsæt for at sikre nye, gode industriarbejdspladser i Europa. Det mener fagforeningen Dansk Metal.

I dag præsenterede den tidligere italienske premierminister og tidligere ECB-chef Mario Draghi sin længe ventede rapport om Europas konkurrenceevne. Rapporten er lang og anviser mange mulige veje for EU. Der er rigtig gode takter, lyder det fra Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen:
”Selvom det går rigtig godt i Danmark og dansk økonomi, er der i den grad brug for at ruste Europa til en grøn og digital fremtid. Det er nøjagtigt det, vi i Dansk Metal har efterlyst gennem mange år, og vi håber, at Europas beslutningstagere vil læse Mario Draghis rapport nøje igennem”, siger Johan Moesgaard Andersen.
Flere af rapportens initiativer rimer på det EU-udspil, som Dansk Metal præsenterede frem mod det seneste valg til Europa-Parlamentet i juni 2024. Det gælder Draghis forslag om mere strategisk erhvervspolitik, ambitiøs klimahandling, en styrket forsvarsindustri, flere investeringer i teknologi og forskning samt ikke mindst behovet for, at Europa skal indgå nye handelsaftaler med andre lande i verden.
”Draghi peger på handelsaftaler som en god vej til at sikre fremgang og kritiske råstoffer til Europas industri. Det er helt klart på tide, at Europa tager arbejdshandskerne på og laver gode handelsaftaler med vores allierede ude i verden. Alt for længe har Europas handelspolitik stået i stampe – og det gavner desværre kun vores globale konkurrenter og kan koste danske industriarbejdspladser", siger EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen.
Rapporten indeholder også et kapitel om social inklusion. Her fremhæver Mario Draghi blandt andet værdien af social dialog og et godt samarbejde mellem fagforeninger og arbejdsgivere og peger på, at Europa netop ikke skal lære af USA, når det gælder socialpolitik.
"Når politikerne med rapporten i hånden skal lægge sporene for fremtidens økonomiske politik i Europa, er det afgørende at finde en god social balance. I Danmark går vi jo i særlig grad op i, at den danske arbejdsmarkedsmodel bliver respekteret og ikke kommer under pres af de løsninger, som politikerne vælger. Samtidig skal vi hele tiden sikre, at Europa vælger en socialt ansvarlig vej, så vores kontinent hænger godt sammen”, slutter Johan Moesgaard Andersen.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkJohan Moesgaard AndersenEU-chef i Dansk Metal
Tlf:60 60 06 06joma@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet30.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told4.6.2025 12:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum