Et land i forandring: Forskerne deler nu deres beregninger af, hvordan Danmark ændrer sig - helt ned til allernærmeste lokalområde
Med en ny interaktiv webside stiller forskerne i ROCKWOOL Fonden deres beregninger til rådighed for skoler, undervisere og studerende, der vil undersøge, hvordan befolkningssammensætningen, servicetilbud, infrastruktur og kvadratmeterpriser i Danmark udvikler sig – både på landsplan og ned i de helt lokale boligområder.

Hvor mange højtuddannede boede der på indre Vesterbro i slutningen af 1980´erne – og hvor mange i dag? Og hvordan er det gået med antallet af børn på fx Læsø sammenlignet med landsgennemsnittet. Eller hvordan går det med andelen, der er dømt for kriminalitet i mit eget lokalområde?
På ROCKWOOL Fondens nye website www.DitNabolag.dk kan man finde svar på den type spørgsmål og meget mere. Her stiller forskere deres beregninger til rådighed for skoleelever, studerende og deres undervisere og andre, der vil arbejde med, hvordan Danmark har forandret sig de seneste 30-40 år både hvad angår infrastruktur, faciliteter og befolkningsudvikling.
Her vises informationer ikke som gennemsnit for en hel kommune men for det helt nære nabolag - forstået som det område, der (af GDPR-hensyn) rummer mindst de nærmeste 600 husstande. I storbyerne kan det geografisk set være et ret lille område på under 1 gange 1 kilometer, mens det i tyndtbefolkede landdistrikter er langt større.
Danmark delt ind i 2296 boligområder
Danmarkskortet på www.DitNabolag.dk er inddelt i 2296 boligområder, så informationerne her gælder det helt nære miljø. Her kan man finde viden om befolkningssammensætning – fx alder, uddannelse og oprindelse – om boligtype, kvadratmeterpriser eller afstand til nærmeste togstation, ungdomsuddannelse og anden infrastruktur for alle lokationer i Danmark.
Klikker man flere områder samtidig, kan man sammenligne forskellige nabolag og følge udviklingen helt tilbage fra 1988. De valg, man klikker sig frem til, vises på kortet og som grafer eller tabeller. Resultaterne kan gemmes i forskellige filformater, og kan anvendes som kilde eller dokumentation.
- Danmark har ændret sig markant de sidste 30-40 år. Dengang var vi godt fem millioner indbyggere i landet – i dag er vi tæt på seks millioner. Der er både sket en stor indvandring og en massiv tilflytning til de større byområder, mens landområderne sakker bagud og oplever en stor nedgang i andelen af unge. Med kortet her kan vi se de rå tal, der dokumenterer forandringerne helt ned i det nære nabolag, og vi kan sammenligne de forskellige nabolag, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen, der er forsker i ROCKWOOL Fonden og står bag det nye website.
Netop muligheden for at hente informationer på et meget lokalt niveau er et af formålene med hjemmesiden www.DitNabolag.dk, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen.
- Befolkningssammensætningen i Danmark har ændret sig i høj grad i den periode, vi ser her - både på landsplan og helt lokalt. Vi kan fx se, at kriminaliteten er faldet mest i de store byer, og at der i dag bor flere ældre og flere socialt udsatte borgere i mange yderområder, men normalt ser vi kun opgørelser på kommuneniveau. Med Danmarkskortet her kan vi belyse udviklingen ultra-lokalt og med mange flere nuancer end vi normalt har adgang til, siger hun.
FAKTA
På ROCKWOOL Fondens nye interaktive website www.DitNabolag.dk kan man finde data for 2296 lokale boligområder i Danmark. Et boligområde består af mindst 600 af de nærmeste husstande i området.
Man kan fx søge på udviklingen i kvadratmeterpriser eller antallet af familier eller beboere i et lokalområde helt tilbage til 1988.
Man kan også se, hvor stor en del af beboerne i et lokalområde, der har eller er:
- Dansk oprindelse
- Ikke-vestlig oprindelse
- Vestlig oprindelse
- Dømt for kriminalitet
- Højtuddannede
- Beskæftigede
- Almene boliger
- Relativt fattige familier
- Familier med høj indkomst
Man kan finde det lokale antal:
- Underholdning indenfor 5km
- Læger indenfor 5km
- Banker indenfor 5km
- Dagligvarebutikker indenfor 5km
- Grundskoler indenfor 5km
- Restauranter indenfor 5km
Og man kan se afstand til nærmeste:
- Ungdomsuddannelse
- Videregående uddannelse
- Motorvejsrampe
- Togstation
- Flyveplads
- By


Kontakter
Janni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkMarie Louise Schultz-NielsenSeniorforsker, projektchef, ROCKWOOL Fonden
Tlf:41562676mls@rff.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Da karikaturkrisen brød ud, blev 43% flere med ikke-vestlig baggrund tvangsindlagt30.9.2025 09:04:37 CEST | Pressemeddelelse
Da karikaturkrisen brød ud for præcis 20 år siden, steg antallet af herboende borgere med ikke-vestlig baggrund, som blev tvangsindlagt i psykiatrien. Stigningen kan skyldes, at flere i netop denne periode fik det psykisk dårligt, men det kan også være, at resten af samfundet blot blev mere opmærksomt på gruppens adfærd på grund af karikaturkrisens store fokus på muslimer.
De nationale trivselsmålinger siger ikke meget meningsfuldt om trivslen på de enkelte skoler4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nationale trivselsmålinger får stor opmærksomhed hvert år og bliver brugt til at følge udviklingen i børns trivsel, både på landsplan og på den enkelte skole. Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at målingerne i praksis ikke siger ret meget om trivsel på skoleniveau.
Unge flygtninge klarer sig dårligere, når de vokser op i områder, hvor mange andre taler samme sprog3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dårligere karakterer og mere kriminalitet: Beboersammensætningen i et boligområde kan spores både i flygtningebørns resultater ved folkeskolens afgangsprøve og i hvor meget kriminalitet, de bliver dømt for. Det viser resultaterne i et nyt forskningsprojekt, der analyserer 20 års placering af flygtningebørn rundtom i Danmark.
Tidlig kontakt til iværksætteri sender flere piger på iværksættervejen20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis piger bliver introduceret for iværksætteri, via deres skolekammeraters forældre, før de vælger uddannelse, ender de i højere grad selv som iværksættere. Og som voksne skaber de succesfulde virksomheder.
Kun samarbejdsudvalg i 49% af virksomhederne – medarbejderne går glip af retten til at blive hørt15.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere i private virksomheder benytter sig langt fra altid af deres ret til at vælge tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter til virksomhedens bestyrelse, eller til at få oprettet et samarbejdsudvalg. Især i detailhandlen og i kommunikationsbranchen går medarbejderne glip af retten til at blive hørt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum