Danske ledere hepper på Harris
9.9.2024 09:06:22 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danske ledere vurderer, at resultatet af det amerikanske præsidentvalg har betydning for deres virksomhed. Samtidig ville der blive tale om en jordskredssejr til demokraterne, hvis danske ledere kunne stemme ved valget til november. Det viser en ny undersøgelse blandt mere end 1.000 medlemmer af den faglige organisation, Lederne.

Danske erhvervsledere vil holde et vågent øje med begivenhederne i USA, når de amerikanske vælgere d. 5. november skal til stemmeurnerne. I en ny spørgeundersøgelse blandt 1.062 privatansatte ledere i Danmark svarer hele 43 procent således, at det har direkte betydning for deres virksomhed, hvem der vælges til præsident i USA.
”Tallene understreger og bekræfter at det amerikanske præsidentvalg på en række områder forventes have stor betydning for danske ledere og deres virksomheder. I en global verden, og med USA som et af vores vigtigste samhandelslande og største eksportmarked, er det afgørende at Det Hvide Hus er beboet af en både moderne, fremsynet og globalt tænkende leder,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
En klar favorit
Stod det til danske ledere, burde der da heller ikke være nogen tvivl om, hvem som indtager det ovale kontor efter valget til november. Hele 89,1 procent peger på Kamala Harris som den kandidat, der vil være bedst for virksomhedens fremtid, mens kun 3,1 procent peger på Donald Trump.
”Det er nok et udtryk for den dybe skepsis, mange danskere generelt har overfor Donald Trump. Men samtidig er det bemærkelsesmæssigt med tanke på, at en stor del af de amerikanske erhvervsledere fremhæver netop økonomien som et af de områder i USA, hvor Republikanerne står stærkest,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne, som er landets største faglige organisation for ledere.
”Samtidig repræsenterer Trump en ledelsesstil, som ligger langt fra, hvad de fleste danskere vil betegne som god ledelse. Ifølge en ny, stor generationsanalyse fra Lederne efterspørger vi blandt andet egenskaber som ansvarlighed, retfærdighed, anerkendelse og empati hos vores ledere. Og det er måske ikke ligefrem de første ord, man tænker på, når talen falder på Donald Trump,” vurderer Bodil Nordestgaard Ismiris.
I den nye spørgeundersøgelse peger de privatansatte ledere også på, hvilke politiske områder i USA, som har særlig betydning for ledernes arbejdsplads eller virksomhed. Her er de to klare topscorere henholdsvis økonomi (64,5 procent) og handel (48,3 procent), mens energi, klima og sikkerhed følger et stykke efter.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69
Billeder




Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Finanslov: Lederne efterlyser bred politisk aftale om skat9.10.2026 08:01:19 CEST | Pressemeddelelse
De blå partier har én afgørende vigtig opgave i det nye folketingsår: Hurtigst muligt at sætte sig ved forhandlingsbordet for at få en bred aftale om en skattereform.
Her er de fire nominerede til Årets Leder 20261.10.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire markante ledere fra vidt forskellige dele af dansk erhvervsliv er nomineret til Årets Leder 2026. I år er det 25. gang, Lederne uddeler den prestigefyldte pris, der hylder ekstraordinær ledelse og ledere, som skaber resultater og gør en forskel.
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum