Royale løbere indtager Viborg
10.9.2024 09:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en kæmpe fest med kongelig glans, når Royal Run kommer til Viborg 2. pinsedag 2025.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Viborg Kommune har haft et ønske om få besøg af Royal Run.
2. pinsedag 2025 går det ønske så i opfyldelse, når tusindvis af glade løbere får mulighed for at løbe Royal Run i de smukke og historiske omgivelser i Viborg midtby.
- Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at Royal Run kommer til Viborg. Viborg har stolte traditioner både som kongehyldningsby gennem 600 år og som løbeby. Derfor er det helt logisk, at Royal Run kommer til Viborg, siger borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek.
Fælles indsats
Han glæder sig til at få muligheden for at vise Viborg frem i forbindelse med begivenheden.
- Royal Run er en kæmpe national begivenhed, og derfor er det også en mulighed for at vise hele landet, hvor fantastisk Viborg er, så de også får lyst til at besøge byen, når der ikke er Royal Run. Det kræver selvfølgelig en stor indsats af medarbejderne i Viborg Kommune. Men hvis det for alvor skal være en succes, har vi behov for, at hele byen står sammen og yder en indsats. Derfor opfordrer jeg alle til at byde ind, så vi i fællesskab kan skabe en kæmpe løbefest, siger Ulrik Wilbek.
Motionsfest uden lige
Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet, og bagved står idrætsorganisationerne DIF, DGI og Dansk Atletik i et tæt samarbejde med værtskommunerne.
Om valget af Viborg siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe:
-Vi glæder os utrolig meget til at komme til hjertet af Midtjylland, hvor vi er sikre på, at både borgere og tilrejsende vil få en god oplevelse med Royal Run. Det bliver uden tvivl en motionsfest uden lige, som viborgenserne kan byde velkommen til, siger han.
Ruten må vente
En del af konceptet for Royal Run er, at et eller flere medlemmer af den kongelige familie løber med i de byer, hvor løbet finder sted.
Det er endnu ikke besluttet, hvilket medlem af den kongelige familie, der løber med i Viborg. Men uanset hvem det bliver, ser borgmester Ulrik Wilbek frem til at give en royal velkomst.
Tilmeldingen til løbet åbner i november 2024. Ruten bliver offentliggjort i april 2025.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkJens Otto StørupAdministrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe
Tlf:53 73 33 00Billeder
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
Store stemmer under åben himmel: Kongelig sommeropera indtager Viborg og Bjerringbro5.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer fyldes luften over Viborg Kommune med kendte operatoner, når Den Kongelige Sommeropera gæster både Viborg og Bjerringbro med gratis koncerter under åben himmel.
Presseinvitation til Ung Sportsmester: 135 unge mestre indtager scenen3.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Over 135 børn og unge, der har vundet mesterskaber og båret landsholdstrøjen, bliver hyldet ved et festligt show på Viborg Teater tirsdag 10. marts 2026. Her er stærke historier om vilje, talent og fællesskab.
Vil du bygge nyt hus? Så har Viborg Kommune grunden klar24.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye og eksisterende byggegrunde er samlet ét sted, så det er let at finde drømmegrunden – uanset om du vil bo i Viborg by eller i en af vores mange landsbyer. Senest er 12 nye grunde sat til salg på Solhøjen i Bjerregrav.
Økonomi- og Erhvervsudvalg har indstillet direktør til fratrædelse20.2.2026 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg har indstillet til byrådet, at direktør for Børn & Unge i Viborg Kommune Søren J. Aakjær fratræder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
