Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet
DMI har varslet lokale skybrud mandag den 9. september fra ca. kl. 02.00 til omkring kl. 21.00 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.

Et skybrud kan være på vej til hovedstadsregionen. Derfor opfordrer HOFOR alle til at færdes forsigtigt, da veje og pladser kan blive oversvømmet samt at sørge for at sikre værdier i kældre og andre udsatte steder.
Rammer skybruddet er der særlig tre vigtige forholdsregler, man som borger skal være opmærksom på:
- Undgå kontakt med kloakvand
Vand i kældre, sand på legepladser og oversvømmelser på gadeplan kan være forurenet med kloakvand, fordi kloakkerne kan flyde over ved skybrud. Undgå derfor hudkontakt med vandet – og lad ikke børn lege i vandet eller i sand, der kan være forurenet.
- Undgå at bade i havn eller bynære strande
Efter skybrud er der risiko for forurenet badevand. Hvis du vil bade, bør du holde øje med badestederne via app’en “Badevand” og få info om vandkvaliteten. Vent med at hoppe i vandet til der igen er grønne badeflag i app’en. - Pas på løse kloakdæksler
Vandtrykket i kloakkerne kan presse kloakdækslerne af, så der opstår huller i vejen, som kan være svære at se, hvis vejen er oversvømmet. Mange kloakdæksler er i dag udstyret med selvlukkende hængsler, men det gælder ikke alle, så vær opmærksom hvis du færdes oversvømmede steder.
Forebyg skader
Ved skybrud er især kældre meget udsat for, at vand kan trænge ind, så det er en god ide at passe på ting i kælderen eller andre udsatte steder ved boligen. Luk døre, vinduer og ventilationshuller især i kælderen. Tjek også afløb og tagrender, så vandet kan løbe frit. Er der værdier i kælderen, anbefales det at fjerne dem fra gulvhøjde. Endelig kan det også være en god ide at anskaffe sandsække, som kan være med til at holde vandet væk.
Pas på ejendom og kælder, før vandet rammer
Selv i sidste øjeblik er der nogle ting, du kan gøre for at begrænse skaderne, hvis et skybrud rammer dit kvarter:
- Luk vinduer og døre. Ved skybrud kan vandet komme ind af både tagvinduer, vinduer i facaden og især vinduer og døre i kælderen.
- Luk ventilationshuller i ydervæggene. Er der huller i ydervæggen, som er placeret tæt på terræn, bør du lukke dem – fx med en krydsfinerplade.
- Tjek afløb og tagrender. Undersøg om tagrenderne er fri for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
- Sikker opbevaring i kælderen. Beskidt kloakvand kan trænge ind i kælderen, så tingene skal helst stå løftet fra gulvet på stålreoler, som kan desinficeres.
- Brug sandsække. Du kan stoppe en del vand i at trænge ind i boligen ved at lægge sandsække eller plastiksække med jord på de utætte steder.
HOFOR klimasikrer byerne
De seneste år har skybrud og kraftige regnbyger ramt hovedstadsområdet og det øvrige land, og har ødelagt værdier for store beløb. HOFOR arbejder sammen med København og kommunerne i hovedstadsområdet om at klimasikre hele hovedstadsområdet.
I København er der fx allerede lavet en række større skybrudstunneler, der skal være med til at fjerne vand fra byerne, når skybruddet rammer. HOFOR har også lagt klimariste, nød-afløb til havnen samt skybrudsporte, der åbner automatisk ved stort pres i kloakkerne. HOFOR udbygger desuden kloaksystemet, og sørger for sammen med kommunerne at opsamle regnvand i fx parker og på større pladser.
Det er umuligt helt at undgå skader, når de meget voldsomme skybrud, stormflod eller truende grundvandsstigninger er over os. Derfor er det vigtigt, at borgerne gør en indsats for at beskytte sig selv og deres ejendele mod oversvømmelser.
Kontakter
Pressevagt
Kan kontaktes af medier/journalister uden for normal arbejdstid.
Billeder

Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Hærværk ved naturplejeprojekt - Pas godt på hesten som græsser her18.6.2025 11:41:02 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har startet et naturplejeprojekt for at beskytte fredede planter. Men hærværk på et hegn modarbejder indsatsen på området.
Nu letter trafikken igen13.6.2025 13:16:45 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR kan nu åbne for trafik i begge retninger på Amagerbrogade, så trafikken kan lette i krydset ved Christmas Møllers plads for både biler og cyklister. Gravearbejdet for at sikre varme til byen er dog ikke slut, men bevæger sig længere ned ad Vermlandsgade.
HOFOR får ansvar for endnu en vandudfordring3.6.2025 14:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal har netop bestemt, at kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne får ansvaret for højtstående grundvand. Det betyder helt konkret, at HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, nu får til opgave at finde løsninger, der håndterer det vand fra undergrunden, der kommer faretruende tæt på boliger og ejendomme.
Sæson for skybrud: hvad gør du?1.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets første sommerdag har DMI meldt risiko for kraftig regn og lokale skybrud. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er i fuld gang med at sikre byen til skybrud og fremtidens vildere vejr. Men som privatperson kan man også gøre en stor forskel i kampen mod vandmasserne.
Ny analyse: Vi kan løbe tør for vand26.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tal fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, viser, at hovedstadsområdet kan komme til at mangle drikkevand. Det skyldes blandt andet, at der kommer flere tørre og varme perioder, flere indbyggere, der skal bruge vand og en stigende forurening af grundvandet. Situationen kræver handling nu, hvis der skal være nok drikkevand til alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum