Edition-S

Edition·S udgiver værker af Adrianna Kubica-Cypek

Del

Da DR Symfoniorkestret uropførte Adrianna Kubica-Cypeks musik i 2022 skrev en anmelder, at værket "afgav et af de største løfter for fremtiden, jeg har oplevet i en dansk koncertsal." Det er med stor fornøjelse, at Edition·S nu kan offentliggøre et nyt samarbejde omkring udgivelse af hendes værker. 

Adrianna Kubica-Cypek
Adrianna Kubica-Cypek Foto: Niklas Ottander

Den herboende polske komponist, performer og teoretiker Adrianna Kubica-Cypek (f. 1996) skaber musik med et helt særligt personligt og stemningsfyldt udtryk, som balancerer en skrøbelig og tilbageholdt rolighed med en insisterende intensitet.

Meget af sin inspiration finder hun i en udpræget åbenhed overfor sine omgivelser, og hendes værker tager ofte udgangspunkt i dybt personlige og sammensmeltede indtryk af lyde og dufte eller haptiske og visuelle detaljer, som hun oplever i hverdagen.

Udgangspunktet for hendes kompositioner er ofte nysgerrigheden på et minimalt materiale - for eksempel en enkelt synæstetisk fornemmelse - som hun undersøger og udvikler til maksimalt musikalsk potentiale gennem teknikker som kontrolleret aleatorik og gentagelser. Selvom Kubica-Cypek for hvert nyt stykke hun påbegynder, prøver at genopdage hvad det vil sige at skrive, har hendes værker alligevel en helt særlig og meget distinkt personlig klang og struktur.

Kommende opførelser

September byder på masser af muligheder for at høre Adrianna Kubica-Cypeks musik opført live både herhjemme og i udlandet. Vokalensemblet ÆTLA opfører hendes stykke Månen ved tre koncerter i Danmark, Tanel-Eiko Novikov opfører Mørkeblå for marimba og syngeskåle ved tre koncerter i Estland, og vokalensemblet Cappella Amstedam optræder med L'hiver ved 5 koncerter i Holland.

Biografi

Adrianna Kubica-Cypeks musik er blevet uropført af ensembler som DR Symfoniorkestret, DR Vokalensemblet, Ligeti String Quartet, The New Music Orchestra, Ungarns Radioorkester, SWR Vokalensemble og Capella Amsterdam. Hendes værker har været programsat på festivaler som Warsaw Autumn, Copenhagen Opera Festival, Vinterjazz i København og Silesian Days of Contemporary Music, og hun har modtaget bestillingsværker fra ensembler som ÆTLA, DR Vokalensemblet, New Music Orchestra og solister som Tanel Eiko-Novikov og Flemming Viðar Valmundsson.

Adrianna Kubica-Cypek er uddannet i komposition, instrumentering og teori fra Karol Szymanowski Musikakademiet i Katowice (PL), Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse i Lyon (FR) og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hun underviser i instrumentering og komposition på Rytmisk Musikkonservatorium i København og som privatlærer.

Kontakter

Billeder

Adrianna Kubica-Cypek
Adrianna Kubica-Cypek
Foto: Niklas Ottander
Download

Links

Om Edition-S

Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Edition-S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Edition-S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye