Lejlighedspriser sætter ny rekord
10.9.2024 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Udbudspriserne på ejerlejligheder ramte i august måned et rekordhøjt niveau på landsplan. Det er især udviklingen i København og på Frederiksberg, som har været med til at trække udbudsprisniveauet opad. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Udbudspriserne for ejerlejligheder satte en ny rekord i august. En typisk ejerlejlighed på 85 kvm koster nu knap 3,5 mio. kr. på landsplan, og det er 4,8 pct. dyrere end samme måned sidste år. Dermed fortsætter tendensen med stigende udbudspriser på landsplan, som begyndte i februar i år.
”Udbudsprisniveauet for lejligheder på landsplan har aldrig været højere end nu. Det skyldes især de store lejlighedsmarkeder i København og på Frederiksberg, hvor priserne er på det højeste niveau i de 20 år, vores statistik dækker. Den fortsatte stigning i udbudspriserne understøttes af lidt faldende renter, flere er kommet i arbejde og mange danskere har fået flere penge mellem hænderne på grund af lønstigninger. Den generelle økonomiske fremgang kan være med til at forklare boligsælgernes forventninger til, hvad de kan sælge deres lejlighed for,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Højeste stigninger i København og på Frederiksberg
Selv om udbudspriser for ejerlejligheder i august måned er steget i de fleste af landets kommuner, går det stærkest i København og på Frederiksberg. Udbudspriserne for ejerlejligheder i København og på Frederiksberg er steget med henholdsvis knap 5,3 pct. og cirka 11,3 pct. siden august 2023. En typisk lejlighed står nu til salg til knap 5,6 mio. kr. i København og 5,8 mio. kr. på Frederiksberg.
” Lige nu er lejlighederne rekorddyre i København og Frederiksberg. Udbudspriserne for ejerlejligheder i København og på Frederiksberg har været opadgående de sidste syv måneder - med en kort undtagelse i maj, hvor prisstigningerne tog en kort pause på Frederiksberg. Det sker trods det nye boligskattesystem, der typisk betyder højere boligskat på ejerlejligheder i hovedstadsområdet,” siger Peter Jayaswal.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finanslov: Finans Danmark roser fokus på regelforenkling og investeringer – men efterlyser fair selskabsskat9.10.2026 09:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag indeholder flere positive initiativer, der kan styrke dansk konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt at investere. Til gengæld risikerer det at gøre finansiering dyrere og svække investeringer og vækst, hvis finanssektoren fortsat holdes uden for lettelsen af selskabsskatten.
Københavnerne har fået flere lejligheder at vælge imellem9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for september 2026.
AI ændrer arbejdet, men finanssektoren ansætter fortsat2.10.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Finanssektoren ansatte sidste år 28 pct. flere end i 2020. Samtidig forventer virksomhederne fortsat stabil eller stigende beskæftigelse. Kunstig intelligens betyder altså foreløbig ikke færre ansættelser, men teknologien ændrer allerede de kompetencer, virksomhederne efterspørger.
Unge presses på Københavns boligmarked – der mangler små boliger30.9.2026 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Københavns boligmarked er under stigende pres. Boligpriser, huslejer og ventelister er steget markant gennem de seneste år, mens boligudbuddet ikke er fulgt med behovet. Det gør det stadig sværere for unge at finde en bolig, der matcher både deres behov og økonomi. Der mangler især små boliger, mens bedre transportmuligheder kan gøre det attraktivt for flere at bosætte sig længere fra byen. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.
Investeringssvindlere lænser danskerne for 89 millioner kroner på seks måneder23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringssvindel er blevet en af de hyppigste svindelmetoder for kriminelle, og syv ud af ti sager om investeringssvindel handlede i første halvår af 2026 om kryptovaluta. Det viser nye tal fra Finans Danmark, der advarer om en svindelbølge, hvor almindelige danskere lokkes af løfter om hurtige gevinster på sociale medier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum