Sparta Atletik og Løb

CPH Half-fest begrænser trafikken den 15. september

Del

Ruten til Copenhagen Half Marathon vil være spærret for trafik søndag den 15. september. Der vil også være forbud mod standsning og parkering flere steder i byen. Hop i metroen og bliv en del af festen, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Copenhagen Half Marathon er lig med tilskuerfest i de mange powerzoner med musik og underholdning langs med ruten. Man kan købe dagsbilletter til nedsatte priser til metroen på dagen, hvis man vil følge sine favoritløbere rundt på ruten.
Copenhagen Half Marathon er lig med tilskuerfest i de mange powerzoner med musik og underholdning langs med ruten. Man kan købe dagsbilletter til nedsatte priser til metroen på dagen, hvis man vil følge sine favoritløbere rundt på ruten. Sparta Atletik & Løb

Copenhagen Half Marathon er populært og komplet udsolgt. Tilmed har halvmaraton-løbet verdensstjerner på besøg på den hurtige og flade rute gennem København. Der er derfor lagt op til løbefest for både eliten og de op mod 30.000 øvrige deltagere midt i en sand dansk løbebevægelse.

Løbefesten får betydning for trafikken i større dele af København både forud for løbet og på løbsdagen den 15. september i bydelene Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og på Frederiksberg.

Se kort med krydsningspunkter og kørselsveje på denne side: Trafikkort

Hele ruten er afspærret fra søndag d. 15. september kl. 07:00 – 15:00. Det vil dog være muligt for bilister at krydse ruten på udvalgte krydsningspunkter og i angivne tidsrum.

På flere strækninger er standsning og parkering forbudt, og trafikanter opfordres derfor til at holde øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.

Gaderne på løberuten genåbner, efterhånden som alle løberne har passeret. Trafikanter bedes respektere afspærringerne, indtil det igen tillades at lade biler køre ind på ruten. Fodgængere og cyklister bedes følge instruktioner fra officials ved krydsning af ruten for både løbernes og tilskuernes sikkerhed.

En københavnerfest for hele verden
Copenhagen Half Marathon er i år relanceret under ny visuel identitet og mere søgt end nogensinde før blandt både danskere og løbere fra store dele af verden. Allerede i de første dage af januar var løbet udsolgt. Succesen betyder samtidig, at arrangørerne har musklerne til at skrue op for den løbefest, der også gælder de tusindvis af tilskuere, der kommer for at opleve og støtte løberne undervejs.

”Det her er ikke kun en fest for løbere. Vi har deltagere på alle niveauer, der rejser til København, fordi de ved, at stemningen, ruten og smukke København udgør en fortræffelig scene til at opleve byen og løbe hurtigt. Så vores store ambition er at skrue op for underholdningen og dermed udbrede den her fest til også at engagere så mange københavnere og medrejsende tilskuere som overhovedet muligt,” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør hos arrangøren Sparta Atletik & Løb.

Hun opfordrer dermed tilskuerne til at hoppe på cyklen eller benytte mulighederne for at købe billige dagsbilletter til offentlig trafik til ned til 33 kroner.  Det åbner for at udnytte løbefesten i de mange powerzoner med musik og underholdning langs med ruten for at skabe sin egen fest, mens man støtter løberne.

FAKTA: Vigtig trafikinfo under CPH Half søndag d. 15. september

Hele ruten er afspærret fra søndag d. 15. september kl. 07:00 – 15:00.
Det er muligt at krydse ruten på udvalgte krydsningspunkter og i angivne tidsrum.

Se kort med krydsningspunkter og kørselsveje på denne side: Trafikkort

Forlængede afspærringstider ved start/mål

Udvalgte gader afspærres længere tid af hensyn til opbygning og nedtagning af start/mål: 

  • Øster Allé: Fredag den 13/9 kl. 18:00 til søndag den 15/9 kl. 20:00
  • Jagtvej mellem Vibenhus Runddel og Østerbrogade: Lørdag den 14/9 kl. 14:00 til søndag den 15/9 kl. 15:00
  • Nørrebrogade er på løbsdagen lukket frem til kl. 19:00 på grund af Bilfri søndag.

Parkeringsforbud
På flere strækninger er der forbud mod standsning og parkering, så hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning. 


Fakta om Copenhagen Half Marathon
 

  • Copenhagen Half Marathon 2024 starter den 15. september kl. 9.30 
  • Start og mål bliver på Østerbro med et nyt startområde på Jagtvej og målområde på Øster Allé ved Fælledparken 
  • Løbet er udsolgt med over 29.000 deltagere
  • Næste års Copenhagen Half Marathon afvikles søndag den 14. september.
  • Tirsdag den 22. oktober åbner salget til Copenhagen Half Marathon 2025.

    Se ruten og powerzoner til CPH Half her: https://map.cphhalf.dk/

Yderligere information

Har du trafikale spørgsmål, kan du kontakte os på trafik@sparta.dk eller på tlf. 22 23 83 33. 

null
Det er muligt at krydse ruten på udvalgte krydsningspunkter og i angivne tidsrum. Sparta Atletik & Løb

Kontakter

Om Sparta Atletik & Løb

Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 2000 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye