Ishøj Kommune er blevet mere erhvervsvenlig
Ishøj Kommune rykker 18 pladser frem og er dermed blandt højdespringerne på Dansk Industris årlige undersøgelse, der vurderer erhvervsvenligheden i landets kommuner
Borgmesterens virksomhedsbesøg, et nyetableret Erhvervsråd, en vellykket nytårskur, styrket samarbejde i Code of Care-netværket og en markant forbedret dialog mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd har været med til styrke den gode dialog mellem det lokale erhvervsliv og Ishøj Kommune.
Det bekræfter Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2024, som netop er udkommet.
Her er Ishøj Kommune placeret som nr. 59 og rykker for andet år i træk frem på listen efter en bundplacering i 2022 som nr. 81.
”Vi er rigtig glade for, at vi nu for andet år i træk rykker frem på listen. Det viser, at vi er på rette vej med vores forskellige indsatser, og nu er godt i gang med at genoprette tilliden efter bundplaceringen i 2022. Her er den gode dialog afgørende,” siger Jørgen Dan Pedersen, centerchef i Beskæftigelse og Erhverv i Ishøj Kommune og tilføjer:
”Dialog handler om at være god til at lytte til virksomhedernes behov og udfordringer, og her er borgmesterens virksomhedsbesøg, Erhvervsrådet og samarbejdet omkring Code of Care-netværket med til at gøre en forskel. Fremadrettet vil vi have stor fokus på at skabe god dialog med de lokale virksomheder om rekruttering, da manglen på arbejdskraft og for lavt uddannelsesniveau er udfordringen, vi i fællesskab skal løse, hvis vi fortsat skal skabe vækst,” uddyber Jørgen Dan Pedersen.
Samarbejdet med kommunen er styrket
I Ishøj Kommune har 42 virksomheder svaret på undersøgelsen og blandt dem er Dagrofa Foodservice, som kan bekræfte, at samarbejdet og dialogen med kommunen er blevet styrket.
”Vi oplever klart, at borgmesteren og embedsværket i Ishøj Kommune er blevet mere synlige og tydelige i relationen til os som virksomhed og går fokuseret til opgaven. Nu er det ikke længere bare snak og planer, men der bliver sat handling bag ordene. Vi har fået et rigtig godt samarbejde med kommunen omkring unge og uddannelse og dem, som har det svært. Det er tydeligt, at vi bliver prioriteret. Kommunen bruger blandt andet ressourcer på netværket Code of Care, som hjælper folk udenfor arbejdsmarkedet videre og Klar til start, som hjælper borgere med autisme i job. Her har vi fx fået en klar til start vejleder, som sidder ude hos os, siger Desirée Breel, HR-direktør i Dagrofa Foodservice og tilføjer:
”Vi kan mærke, at borgmesteren under sine besøg er god til at stille spørgsmål og er tydeligt engageret, og når kommunen beder os om hjælp til at skabe småjobs, går de selv foran. Det har styrket troværdigheden for os,” understreger Desirée Breel.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
Ishøj Kommune i mål med energibesparelse syv år før tid18.3.2025 14:48:04 CET | Pressemeddelelse
Et politisk fastsat mål om at spare 15 procent på energiforbruget frem mod 2030 blev allerede indfriet i 2023. Derfor har Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg nu besluttet at hæve målsætningen til 20 procent
Ny lokalaftale styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed i Ishøj Kommune14.3.2025 11:31:49 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og BUPL Storkøbenhavn har indgået en ny lokalaftale, der styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed. Bl.a. med øget forberedelsestid, en mentorordning for nye medarbejdere og en målrettet indsats for kompetenceudvikling
Ishøj-familie med i DR1-program28.2.2025 12:58:19 CET | Pressemeddelelse
Jesper og Regitze fra Ishøj deler deres klimavenlige hverdag i ’Jorden Kalder’ den 12. marts
Borgerne vil fremover møde velkendte ansigter i hjemmeplejen28.2.2025 10:06:27 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune starter op med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Derfor vil borgerne fremover møde velkendte ansigter i hjemmet, når de modtager pleje og hjælp fra kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum