Tønder Kommune styrker kvaliteten i botilbud
6.9.2024 08:00:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har igangsat en omfattende proces med fokus på at styrke kvaliteten i botilbud og bostøttetilbud uden døgndækning for borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Socialudvalget har besluttet at indlede en involverende og inddragende proces, der skal sikre udviklingen af høj kvalitet i tilbuddene.
Formål med processen:
- At styrke arbejdet med kerneopgaven, herunder borgernes trivsel.
- At forbedre samarbejdet og inddragelsen af pårørende.
- At sikre, at botilbuddene er i naturligt samspil med civilsamfundet.
- At sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer og redskaber til at varetage indsatsen for målgruppen.
Barbara Krarup Hansen(S), forkvinde for Tønder Kommunes Socialudvalg, udtaler: “Resultatet af processen vil bidrage til at skabe et fælles og målrettet fokus på, hvad der kendetegner kvalitet i tilbuddene. Det vil pege på nogle fokusområder, som vil understøtte, at Voksen Socialområdet også i fremtiden leverer tilbud af høj kvalitet til borgere med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser.”
Som en del af processen blev der afholdt et borgermøde, hvor 22 borgere fra forskellige botilbud og bostøttetilbud deltog for at bidrage med deres perspektiver på kvalitetsudviklingen. Derudover er der planlagt en fælles workshop for pårørende, samråd, kontaktråd, pårørenderåd, samt repræsentanter fra LEV og SIND.
Workshoppen afholdes mandag den 16. september kl. 16.00-18.30, og formålet er at inddrage interessenternes synspunkter på kvalitet i botilbud og bostøttetilbud. Du kan tilmelde dig frem til d. 11. september på denne mail: posfvso@toender.dk
Disse initiativer vil være afgørende for at skabe et fælles og målrettet fokus på, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med kvalitetsudviklingen i tilbuddene indenfor Voksen Socialområdet i Tønder Kommune.
Kontakter
Henning LøscheFagchefBørn, Unge og Familieindsatsen
Tlf:29 37 06 66henlo1@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
En rørt Hanne Vedel modtog Wegner Prisen 202623.4.2026 17:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Tekstildesigner Hanne Vedel modtog torsdag Wegner Prisen 2026 i de historiske rammer på Schackenborg Slot.
Tønder debuterer i top 10 som en af Danmarks bedste studiebyer20.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder markerer sig nu som en af landets mest attraktive studiebyer. I studentum.dk’s kåring af Årets studieby 2026 går Tønder direkte ind på en imponerende 6. plads ud af 42 studiebyer.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Tønder Kommune17.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Tønder Kommune kan nu lettere få overblik over de mange sociale tilbud og fællesskaber i lokalområdet. På hjemmesiden Socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
FGU-elever får øjnene op for frivillighed15.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Som den første kommune i landet har Tønder Kommune i samarbejde med FGU Tønder gennemført et frivillighedsforløb for alle elever på FGU Tønder. Målet har været at give de unge et indblik i, hvad frivillighed kan være, og hvad det kan give både den enkelte og fællesskabet.
Kulturkalender samler de lokale oplevelser13.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor finder du din næste koncertoplevelse? Hvad sker der på fredag på Rømø? Og hvilke oplevelser byder naturen på i maj? Det og meget mere kan borgere og besøgende nu finde i Tønder Kommunes nye Kulturkalender.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum