Klimaskovfonden

Danmarks første klimaregister skaber transparens om CO2-projekter

Del

Klimaskovfonden åbner i dag Danmarks første Klimaregister. Her vil alle fondens klimaprojekter kunne kigges efter i sømmene både med hensyn til CO2-optag og overholdelse af standarder. På sigt er håbet, at registeret kan rumme andre danske klimaprojekter.

"Hvordan går det egentlig med det klimaprojekt, vi har investeret i? Giver det den lovede CO2-reduktion?” 

Det spørgsmål kan virksomheder og alle andre, der giver bidrag til CO2-reduktion gennem Klimaskovfondens projekter, nu følge med i. 

Klimaskovfonden har nemlig lanceret Danmarks første klimaregister over projekter, hvor man følge med i de lavbunds- og skovrejsningsprojekter, fonden gennemfører i Danmark og udbyder CO2-enheder fra. 

”Når man udsteder CO2-enheder fra klimaprojekter til fx virksomheder, så skal der være fuld gennemsigtighed om hvilke projekter, CO2-enhederne kommer fra og at projektet holder, hvad det lover. I registret kan man kan følge med i projekterne og se den løbende realisering af CO2-effekten; hvor meget CO2, der bindes i løbet af årene, og om der er ændringer i projektets forventede CO2-optag,” forklarer direktør for Klimaskovfonden, Poul Erik Lauridsen. 

Følg klimaprojekterne og deres CO2-effekt

Registret giver mulighed for at bidragsydere som fx virksomheder og privatpersoner men også projektejere, medier, myndigheder og andre interesserede kan følge med i projekterne. Man kan se, hvor i Danmark projektet ligger, arealets størrelse og se billeder fra projektet. Samtidig har hvert enkelt projekt et unikt projektnummer, så man kan følge med i hvornår fx den skov man bidrager til, er blevet plantet og begynder at optage CO2. Samtidig kan se, hvor mange, der har bidraget til projektets CO2-enheder. 

"Klimaregisteret giver meget større transparens omkring det frivillige carbonmarked, fordi man kan se, hvilke standarder, projekterne hører under, om de leverer den forventede CO2-binding, samt hvor projektet befinder sig. Samtidig forhindrer registeret, at CO2-enheder dobbeltudstedes eller dobbelttælles af flere virksomheder i deres klimaregnskaber," forklarer Poul Erik Lauridsen.

null

Nye krav til dokumentation af virksomheders klimaindsats

Oprettelsen af Klimaregisteret sker som en del af fondens lovgrundlag, men behovet for et register over bidrag til det frivillige carbonmarked er støt stigende. Flere og flere virksomheder begynder at bidrage til klimahandling uden for egen værdikæde og der samtidig stilles større krav til dokumentation i de nye CSRD-rapporter, som mange virksomheder skal udarbejde fra 2024. 

Registeret og de oplysninger og rapporter om CO2-optag på de enkelte projekter vil hvert år blive revideret af en uafhængig tredjepart for at sikre, at oplysningerne er korrekte. 

Klimaskovfondens klimaregister omfatter i første omgang fondens støttede projekter, der ligger under standarden for bidrag til skovrejsnings- og lavbundsprojekter som et led i den nationale klimaindsats. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Klimaskovfonden

Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.

Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye