Aabenraa Kommune rykker frem i erhvervsklimaundersøgelsen
5.9.2024 12:20:46 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune ser de positive resultater fra erhvervsklimaundersøgelserne, herunder markant større tilfredshed med byggesagsbehandlingstid, som indikation på, at kommunens indsatser virker. Kommunen vil desuden bruge undersøgelserne til at fokusere det fremtidige arbejde for at blive en endnu stærkere samarbejdspartner til erhvervslivet.
Aabenraa Kommune har opnået væsentlige forbedringer i årets erhvervsklimaundersøgelser fra både Dansk Industri og Dansk Erhverv. I DIs undersøgelse er kommunen steget fire pladser til en 36. plads, mens Dansk Erhverv placerer Aabenraa Kommune på en 28. plads. Disse resultater vidner om, at de initiativer, der er blevet iværksat i kommunens erhvervsstrategi fra 2023, begynder at bære frugt.
- Vores erhvervsstrategi fokuserer på befolkningsudvikling, grøn omstilling, dialog med erhvervslivet og forbedrede byggesagsbehandlingstider. Vi har prioriteret disse områder i samarbejde med erhvervslivet, og det er glædeligt at se, at vores indsats allerede nu afspejles i erhvervsklimaundersøgelserne, udtaler borgmester Jan Riber Jakobsen.
En af de største forbedringer er at finde på Aabenraa Kommunes byggesagsbehandlingstider, hvor kommunen nu placerer sig som nummer ni i Dansk Industris undersøgelse.
Aabenraa Kommune har ydermere haft succes med at øge andelen af vedvarende energi, blandt andet med PtX-anlæg, biogasanlæg, og store solcelleparker; og samarbejdet med fjernvarmeselskaber, hvilket har styrket omstillingen til grøn energi. Dette afspejles ligeledes i analysen fra Dansk Erhverv, der placerer Aabenraa Kommune på en 18. plads i kategorien Grøn Omstilling.
- Vi forventer at se endnu stærkere samarbejder med virksomhederne om den grønne omstilling med en ny satsning på PtX, der skal være med til at skabe merværdi for både virksomheder og borgere, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.
Kommunens fokus på befolkningsudvikling er også en central del af erhvervsstrategien. Til trods for et lille fald i det samlede befolkningstal har Aabenraa Kommune oplevet en stigning i antallet af tyske tilflyttere i den erhvervsaktive alder, hvilket bidrager positivt til arbejdsmarkedet.
- Vi arbejder intensivt på at tiltrække og fastholde nye borgere i kommunen. Vores bosætningsteam hjælper nye tilflyttere godt på plads, og vi har udviklet et virksomhedskit i samarbejde med Business Aabenraa, som lokale virksomheder kan bruge i deres rekrutteringsproces, siger afdelingschef for Erhverv og Bæredygtighed, Helle Malene Kjølsen Olsen, og fortsætter:
- Vi lægger stor vægt på at skabe gode rammer for dialog med erhvervslivet. Selvom vi i undersøgelsen kan se, at det ikke er alle, der ved det, så er vores dør altid åben til en dialog med den enkelte virksomhed. Derudover mødes vi både på vores årlige erhvervstræf og i vores erhvervspaneler, hvor virksomheder har mulighed for at komme i direkte kontakt med kommunen. Det er alt sammen med til at sikre et tæt og konstruktivt samarbejde.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Afdelingschef for Erhverv og bæredygtighed Aabenraa Kommune, Helle Malene Kjølsen Olsen, tlf.: 26 19 78 13; e-mail: hmol@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Casper Dons, tlf.: 23 47 43 09; e-mail: cdo@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum