Klimaskovfonden klar med 50 nye skove i Danmark
Klimaskovfonden har netop givet støtte til knapt 500 hektar ny skov over hele landet. Det svarer til hele den sydfynske ø Strynø. Skovene vil bidrage til Danmarks klimaindsats ved at binde 170.000 tons CO2. Samtidig er skovene placeret, så de beskytter drikkevand og vandmiljø.

Få dage efter, at forhandlingerne i Grøn Trepart er mundet ud i en aftale om blandt andet at rejse 250.000 hektar ny skov, har statens egen fond til skovrejsning, Klimaskovfonden, givet tilsagn til 486 hektar ny skov fordelt rundt i 30 kommuner. Og skovene kan hurtigt blive til virkelighed, da tilsagnet falder allerede en måned efter ansøgningsfristens udløb den 31. maj.
”Klimaskovfonden er allerede i fuld gang med at levere på målet om mere skov i Danmark, og vi er klar til at opskalere indsatsen. Vi oplever stor interesse fra lodsejere og har med denne ansøgningsrunde fordoblet antallet af ansøgere i forhold til sidste runde, blandt andet fordi de får hurtigt svar og kan sætte spaden i jorden og plante træerne i en hastighed, der er så afgørende i klimaindsatsen. De 50 nye skove, vi sætter i gang nu, er et glimrende bevis på, at vi kan få skovrejsningen op i gear med attraktive støtteordninger, siger Kirsten Brosbøl, der er forperson i Klimaskovfonden.
Størstedelen af de nye skove under Klimaskovfonden bliver plantet hos private jordejere eller landmænd, der tager jord ud af landbrugsdrift for at rejse skov på deres ejendom. 119 hektar ny skov rejses på arealer, der er ejet af kommuner og kirker.
Beskytter drikkevand og mindsker kvælstofudledning
Udover en målbar CO2-reduktion sikrer Klimaskovfonden også, at størstedelen af skovene placeres, hvor det beskytter drikkevand eller reducerer kvælstofudledningen til havmiljøet, fordi fondens krav til nye skove indebærer, at der ikke må sprøjtes og gødskes.
”Vores tilskudsmodel er skruet sammen, så det giver point at rejse skov i de områder, hvor vandmiljøet er allermest presset eller der, hvor vi har brug for at beskytte drikkevandet. Vi kan se, modellen virker, og vi har da en klar forventning om, at vi kan skalere den og levere en del af de 250.000 hektar ny skov, Danmark skal have de kommende årtier,” lyder det fra Kirsten Brosbøl.
Fonden blev tildelt en ekstra bevilling på 100 mio. kr. med dette års finanslov, der gjorde det muligt at fordoble puljen i årets første ansøgningsrunde, så der var afsat 32 millioner kroner til nye klimaprojekter. En tredjedel af midlerne kommer således allerede nu ud til konkrete projekter, der vil optage 170.000 tons CO2.
Ansøgere får besked fra fonden i denne uge, og samtidig vil de enkelte projekter optræde i Klimaskovfondens klimaregister på hjemmesiden, hvor fondens 94 allerede aktive projekter også er offentliggjort.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenChefkonsulent – kommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder

Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Giv skov i julegave og få en oplevelse med i pakken3.12.2025 09:30:51 CET | Pressemeddelelse
For Klimaskovfonden er skovrejsning og klimahandling noget, vi gør sammen. Derfor kan man med årets julegave-klimabeviser også få en fælles oplevelse, hvor man kommer ud og planter træerne sammen til foråret. PostNord donerer udsendelsen af julens klimabeviser, så de kan lægges under juletræet.
Giv 29 kvadratmeter skov i mandelgave26.11.2025 13:07:22 CET | Pressemeddelelse
En skov på størrelse med en dagligstue og en naturoplevelse oveni. Det er årets mandelgaveide, hvis det står til Klimaskovfonden, der planter skov i Danmark som bidrag til klimaindsatsen.
Nye skovejere til andre novicer: Kast jer ud i det18.11.2025 08:38:00 CET | Pressemeddelelse
Gårdejere Jens og Tine Larsen fra Faxe havde ingen erfaring med at rejse skov. Alligevel valgte de med støtte fra Klimaskovfonden og konsulentbistand at få etableret en skov på over 20 hektar af deres jord. De er rigtig glade for resultatet og kan bestemt anbefale andre novicer at kaste sig ud i at plante skov. Klimaskovfonden har netop åbnet for tilskud til skovrejsning igen.
662 hektar ny skov kan nu blive til virkelighed6.11.2025 09:54:39 CET | Pressemeddelelse
662 hektar ny skov kan spire frem 54 steder i landet. Klimaskovfonden har netop uddelt støtte til skovrejsning med nye forhøjede støttebeløb. Blandt de nye skove er der flere store områder på mere end 50 hektar.
Tilsagn fra Klimaskovfonden til 54 ny skove: Første ansøgningsrunde med indkomstkompensation til lodsejere6.11.2025 09:43:31 CET | Pressemeddelelse
Som følge af Den Grønne Treparts mål om skovrejsning er det blevet muligt for jordejere at få kompensation for tabt indkomst, når de omlægger landbrugsjord til ny skov. Klimaskovfonden har nu givet de første 54 ansøgere tilskud til i alt 662 hektar ny skov, hvor der lægges indkomstkompensation oven i tilskuddet til selve skovrejsningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum