Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet
Vi har al mulig grund til at være stolte af vores fiskere, som hver dag leverer sunde og klimavenlige fødevarer, og som bidrager med tusindvis af arbejdspladser, ikke mindst i det nordjyske.
Det er udmeldingen fra bestyrelsen for Nordjysk Fiskerikommune Netværk, som netop har holdt møde på Læsø.
Vi er rigtig glade for, at miljøministeren har afvist den meget kritiserede rapport om trawlfiskeri fra Århus Universitet. Nu kan beslutninger om havmiljøet træffes på grundlag af korrekte oplysninger. Vi har nu en enestående mulighed for at genstarte dialogen om, hvordan vi beskytter vores havmiljø. En dialog, som fiskerierhvervet er en væsentlig medspiller i. Fiskerne har længe efterlyst en mere faktabaseret diskussion om trawlfiskeriet, som i dag er markant anderledes end det var for flere årtier siden. Fiskeriet er afhængig af et sundt havmiljø og er villig til at bidrage til det, lyder det fra netværket.
Fiskeriet er et vigtigt erhverv i Nordjylland. 2/3 af fiskeriets landinger i Danmark sker i de nordjyske fiskerikommuner. Når fiskeriet kommer i modvind og får skyld for at medvírke til dårligere havmiljø rammer det derfor Nordylland særligt hårdt.
Derfor har de fiskeriafhængige kommuner i Nordjylland - Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Thisted, Jammerbugt og Morsø - sammen etableret Nordjysk Fiskerikommune Netværk.
Netværket er et politisk samarbejde, hvis formål er at påvirke rammevilkårene for fiskeriet i tæt dialog med erhvervet og skabe øget politisk fokus på fiskerierhvervets store betydning for de seks medlemskommuner.
Nordjysk Fiskerikommune Netværk har fokus på fiskerierhvervets betydning ifht:
- beskæftigelse, bosætning og skattegrundlag i de nordjyske fiskerikommuner
- fiskerikommunernes og lokalsamfundenes identitet, herunder kystfiskerkulturen
- at fastholde og medvirke til udviklingen af eksisterende virksomheder indenfor fiskeri, akvakultur og følgeindustri samt at tiltrække nye aktiviteter til områderne
- fiskerikommunernes fokus på den samlede værdikæde for de fiskeriafhængige erhverv
Kontakter
Borgmester og formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk Søren Smalbro, tlf. 41 22 30 10
Formand for Strandby Fiskeriforening og Kreds Nord Claus Hjørne Pedersen, tlf. 40 46 56 53
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Unges forbrug af nikotin og energidrik stiger i Hjørring Kommune5.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nyeste rusmiddelundersøgelse viser en generel stigning i unges forbrug af rusmidler. Dog er der færre, som eksperimenterer med stoffer.
Handleplan skal løse problemer på kommunalt botilbud15.8.2024 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter omfattende undersøgelser af forholdene på det kommunale botilbud Aage Holms Vej har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune tilsluttet sig en handleplan, der skal rette op på en række problemer på botilbuddet. Handleplanen blev drøftet på et møde tirsdag og indebærer blandt andet forbedret samarbejde med pårørende, bedre arbejdstidsplanlægning og nedlæggelse af botilbuddets skærmede afsnit.
Otte nye klimapartnerskabsaftaler i hus18.6.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejde er en hjørnesten i Hjørring Kommunes klimahandlingsplan – for kommunen kan ikke nå de ambitiøse klimamål alene. Derfor var der også stor tilfredshed i Byrådet over de otte nye klimapartnerskabsaftaler, som blev indgået på Rådhuset tirsdag formiddag.
Kortere vej fra tanke til klimahandling10.6.2024 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny klimahandletank blev mandag eftermiddag sat i søen i Hjørring Kommune. Handletanken skal give kommunens Store Klimarejse vind i sejlene ved at sørge for, at de mange gode tanker bliver omsat til konkrete handlinger.
Naturmødet 2024 satte naturen højt på den politiske dagsorden25.5.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet i Hirtshals, der løb af stablen fra den 23. til den 25. maj markerede sig igen i år som en nøglebegivenhed for alle, der arbejder med og interesserer sig for natur i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum