Erhvervsliv og handicaporganisation i opråb: Hjælp når ikke elever med særlige behov

Unge med særlige behov kæmper for at gennemføre deres erhvervsuddannelse, men systemet svigter dem. Antallet af elever, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er tredoblet, men de unge får i mange tilfælde hjælpen med ud, når de er i lære på virksomheder, selvom læretiden fylder 70-80 pct. af mange erhvervsuddannelser. Det viser bl.a. undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).  

SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge med Handicap opfordrer til en reform, der sikrer, at støtte og ressourcer reelt hjælper de unge i deres uddannelsesforløb 

“Virkeligheden er løbet fra ordningen, og ude i virksomhederne oplever man ikke, at unge lærlinge får den hjælp fra systemet, som de har ret til,” siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark. 

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at hver anden erhvervsskoleelev med handicap falder fra deres uddannelse. 

“Det er ikke en dans på roser at være elev med særlige behov på en erhvervsuddannelse. Alt for mange får ikke den hjælp, de har brug for, og vi ser et stort frafald som konsekvens. Vi kender en del af løsningen, og derfor kommer vi med dette udspil,” siger William Korte, Formand i Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH). 

Hjælp bruges på papirarbejde 

SMVdanmark og SUMH præsenterer i et nyt udspil 10 tiltag, der skal sikre, at hjælpen når ud til dem, der har brug for det. Udspillet peger blandt problemerne på, at erhvervsskolerne i dag bruger op imod 25% af deres SPS-ressourcer på administration, at virksomheder ikke oplever, at de får hjælp til at håndtere lærlinge med særlige udfordringer, og at systemet slet ikke kan håndtere den stadigt voksende mængde af elever med behov for SPS. 

“Viljen til at tage imod lærlinge er stor ude i de små virksomheder, men virksomhederne har brug for mere hjælp til at tage godt imod lærlinge med særlige udfordringer. Der er blandt andet behov for, at virksomhederne får dækket de ekstra omkostninger, de bruger på at tilknytte en mentor til de unge” siger Kasper Munk Rasmussen. 

Reform kan være milliardgevinst 

En reform af området kan føre til en samfundsøkonomisk gevinst på 21 milliarder over en livstid, hvis gruppen af unge uden uddannelse reduceres med bare en femtedel. Et mål, der ifølge Kasper Munk Rasmussen er realistisk, hvis politikerne udviser rettidig omhu.  

“Gruppen af 18-25-årige uden uddannelse og job er på mere end 40.000 personer. Som samfund er der et kæmpe potentiale i at give dem et skub i en retning, hvor de kan få nogle succeshistorier i stedet for at ende uden for arbejdsmarkedet,” siger Kasper Munk Rasmussen. 

Det er en opfordring, som Sammenslutningen af Unge med Handicap støtter op omkring. 

“Det er ikke kun en politisk nødvendighed, det er vores pligt som samfund at sikre, at alle unge får en reel chance for at gennemføre deres uddannelse. Vi skal ændre måden, vi indretter støtten på, så den når ud til de elever, der har brug for den, og så virksomhederne bliver i stand til at tage ansvar.” siger William Korte, der er formand i SUMH. 

10 forslag til særlig pædagogisk støtte 

1. Øremærket hjælp til tiden i lære i virksomhederne  

2. Virksomhedernes reelle omkostninger skal dækkes 

3. Mere klarhed om reglerne 

4. Vi skal væk fra den stigmatiserende betegnelse ”SPS” 

5. Erhvervsskolelærerne skal have styrket deres kompetencer 

6. Forsøg med forlænget grundforløb for lærlinge 

7. Lettere adgang til opkvalificering af lærlinge-ansvarlige og mestre 

8. Midler skal bruges på støtte og ikke på bureaukrati 

9. Bedre dialog mellem erhvervsskoler og virksomheder om lærlinge med særlige udfordringer  

10. Styrket incitament til flere lærepladser.  

Hent hele udspillet under "vedhæftede filer".