Erhvervsliv og handicaporganisation i opråb: Hjælp når ikke elever med særlige behov
5.9.2024 09:29:15 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Mange elever med særlige behov får ikke den nødvendige støtte til at gennemføre en uddannelse. SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) opfordrer derfor til en reform af specialpædagogisk støtte på erhvervsuddannelserne.

Unge med særlige behov kæmper for at gennemføre deres erhvervsuddannelse, men systemet svigter dem. Antallet af elever, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er tredoblet, men de unge får i mange tilfælde hjælpen med ud, når de er i lære på virksomheder, selvom læretiden fylder 70-80 pct. af mange erhvervsuddannelser. Det viser bl.a. undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge med Handicap opfordrer til en reform, der sikrer, at støtte og ressourcer reelt hjælper de unge i deres uddannelsesforløb
“Virkeligheden er løbet fra ordningen, og ude i virksomhederne oplever man ikke, at unge lærlinge får den hjælp fra systemet, som de har ret til,” siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark.
En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at hver anden erhvervsskoleelev med handicap falder fra deres uddannelse.
“Det er ikke en dans på roser at være elev med særlige behov på en erhvervsuddannelse. Alt for mange får ikke den hjælp, de har brug for, og vi ser et stort frafald som konsekvens. Vi kender en del af løsningen, og derfor kommer vi med dette udspil,” siger William Korte, Formand i Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH).
Hjælp bruges på papirarbejde
SMVdanmark og SUMH præsenterer i et nyt udspil 10 tiltag, der skal sikre, at hjælpen når ud til dem, der har brug for det. Udspillet peger blandt problemerne på, at erhvervsskolerne i dag bruger op imod 25% af deres SPS-ressourcer på administration, at virksomheder ikke oplever, at de får hjælp til at håndtere lærlinge med særlige udfordringer, og at systemet slet ikke kan håndtere den stadigt voksende mængde af elever med behov for SPS.
“Viljen til at tage imod lærlinge er stor ude i de små virksomheder, men virksomhederne har brug for mere hjælp til at tage godt imod lærlinge med særlige udfordringer. Der er blandt andet behov for, at virksomhederne får dækket de ekstra omkostninger, de bruger på at tilknytte en mentor til de unge” siger Kasper Munk Rasmussen.
Reform kan være milliardgevinst
En reform af området kan føre til en samfundsøkonomisk gevinst på 21 milliarder over en livstid, hvis gruppen af unge uden uddannelse reduceres med bare en femtedel. Et mål, der ifølge Kasper Munk Rasmussen er realistisk, hvis politikerne udviser rettidig omhu.
“Gruppen af 18-25-årige uden uddannelse og job er på mere end 40.000 personer. Som samfund er der et kæmpe potentiale i at give dem et skub i en retning, hvor de kan få nogle succeshistorier i stedet for at ende uden for arbejdsmarkedet,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Det er en opfordring, som Sammenslutningen af Unge med Handicap støtter op omkring.
“Det er ikke kun en politisk nødvendighed, det er vores pligt som samfund at sikre, at alle unge får en reel chance for at gennemføre deres uddannelse. Vi skal ændre måden, vi indretter støtten på, så den når ud til de elever, der har brug for den, og så virksomhederne bliver i stand til at tage ansvar.” siger William Korte, der er formand i SUMH.
10 forslag til særlig pædagogisk støtte
-
Øremærket hjælp til tiden i lære i virksomhederne
-
Virksomhedernes reelle omkostninger skal dækkes
-
Mere klarhed om reglerne
-
Vi skal væk fra den stigmatiserende betegnelse ”SPS”
-
Erhvervsskolelærerne skal have styrket deres kompetencer
-
Forsøg med forlænget grundforløb for lærlinge
-
Lettere adgang til opkvalificering af lærlinge-ansvarlige og mestre
-
Midler skal bruges på støtte og ikke på bureaukrati
-
Bedre dialog mellem erhvervsskoler og virksomheder om lærlinge med særlige udfordringer
-
Styrket incitament til flere lærepladser.
Hent hele udspillet under "vedhæftede filer".
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkVedhæftede filer
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum