WWF: Danmark skal have 20 naturnationalparker i havet
5.9.2024 08:00:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Der bør være mindst lige så mange naturnationalparker i havet som på land. Det mener WWF Verdensnaturfonden, der foreslår at etablere 20 naturnationalparker i havet. Forslaget møder opbakning fra Limfjordsrådet, der i lighed med WWF efterlyser mere politisk handling for havnaturen.

15 naturnationalparker og yderligere fem på vej. Naturen på Danmarks landarealer har de seneste år fået markante løft, alt imens naturen i havet ikke følger med. Men Danmarks havareal er 2,5 gange større end vores landareal, og havnaturen er mindst lige så nødlidende som naturen på land.
Derfor foreslår WWF Verdensnaturfonden, at der etableres i alt 20 naturnationalparker i havet. De såkaldte marine naturnationalparker skal styrke havets natur og biodiversitet og samtidig være folkelige flagskibe for naturformidling og friluftsliv. Havnaturen skal med andre ord anerkendes på lige fod med naturen på land, mener WWF Verdensnaturfondens miljøfaglige direktør Jacob Fjalland.
”20 naturnationalparker i havet vil give et tiltrængt løft af havnaturen og have en afsmittende effekt på biodiversiteten også uden for parkernes område. Danmarks farvande skriger på naturgenopretning både i kystnære områder og ude på de dybere farvande, men havnaturen er alt for længe blevet politisk overset,” siger Jacob Fjalland.
Han peger på, at Havnaturfonden, der sætter 500 millioner kroner af til naturgenopretning og dataindsamling i havet, blev præsenteret bare få dage efter den grønne arealfond, der sætter 50 milliarder kroner af til natur på Danmarks landareal.
Med forslaget om 20 marine naturnationalparker vil WWF Verdensnaturfonden sikre aktiv genopretning af naturen i havet. Indsatsen skal samtidig suppleres af den helt nødvendige igangværende udpegning af beskyttede og stærkt beskyttede områder.
Sådan skal naturnationalparkerne placeres
WWF Verdensnaturfondens havbiologer har analyseret, hvor de 18 nye naturnationalparker med fordel kan udpeges. Blandt andet rummer Det Sydfynske Øhav, Sejerøbugten og dele af Limfjorden potentiale for at omdanne større områder af havet til marine naturnationalparker.
”Vi skal have naturen i havet tilbage, og vi skal genskabe forbindelsen mellem livet under og over vand. Derfor foreslår vi at placere de fleste af naturnationalparkerne, hvor der både er stor naturværdi og potentiale for genopretning samt gode muligheder for naturoplevelser og formidling af viden om havets natur,” siger havbiolog Thomas Kirk Sørensen.
Han understreger, at naturnationalparkernes præcise størrelse, placering og afgrænsning samt omfanget og karakteren af aktiviteter, der skal tillades i parkerne, bør være op til en individuel og faglig vurdering, som inkluderer både lokale interessenter, kommuner og myndigheder.
I Limfjordsrådet er man positivt stemt over for WWF Verdensnaturfondens udspil.
”Limfjorden gisper efter politisk handling og aktiviteter, der giver flere fisk og mere biodiversitet. I Limfjordsrådet gør vi en stor indsats for at få et bedre vandmiljø, men det er på tide, at staten også prioriterer at gøre en større indsats heroppe hos os. Husk på, at Limfjorden er Danmarks største fjord med et kæmpestort naturpotentiale,” siger formand for Limfjordsrådet Henrik Dalgaard (K).
I 2021 blev Danmarks første to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund udpeget efter forslag fra WWF Verdensnaturfonden. Parkerne er endnu ikke etableret, men skulle ifølge den politiske aftale være klar i 2025.
Her er WWF Verdensnaturfondens anbefalinger til de marine naturnationalparker:
- Der etableres mindst 20 naturnationalparker i de danske farvande, hvor der både er stor naturværdi og genopretningspotentiale samt formidlings- og forskningspotentiale
- Der bør sættes et politisk mål om, at samtlige marine naturnationalparker skal være udpeget inden 2030
- Naturnationalparkernes præcise placering og størrelse samt omfanget og karakteren af aktiviteter, der skal tillades i parkerne, bør være op til en lokal proces, der inkluderer borgere, kommuner, lokale interessenter samt relevante myndigheder og organisationer.
WWF’s biologer udpeger følgende områder som egnede til marine naturnationalparker:
Skagens Gren, Hirsholmene, Nordlige Læsø, Jammerbugt, Limfjorden, Aalborg Bugt, Anholt, Kims Top og Istidslandskabene, Djurslandsfarvandet, Storebælt, Sejerø Bugt, Hundested-Rørvig og Ertholmene. Gule Rev, Doggerbanke, Det sydfynske øhav, Vadehavet, Det sydsjællandske øhav
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkKiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum