Små lokale virksomheder, store globale muligheder: Ny indsats baner vejen
250 små virksomheder fra Østersøregionen skal kickstarte deres internationale aktiviteter inden for de næste tre år. Det er ambitionen bag den nye indsats BSR Go-abroad, som er med virksomhederne hele vejen fra den indledende kortlægning og markedsvurdering til deres første internationale tiltag og samarbejder.

For små virksomheder kan det globale marked virke enormt og uoverskueligt, og internationalisering står ikke altid højest på to-do-listen. Men det vil den nye indsats BSR Go-abroad nu lave om på. Med Erhvervshus Sjælland i spidsen som projektleder og ansvarlig projektholder er ambitionen at hjælpe 250 små virksomheder fra Østersøregionen ud på det globale marked i løbet af tre år.
“Det er misforstået, at det globale marked kun er for de store virksomheder. Selv mindre virksomhed med under ti ansatte – de såkaldte mikro-SMV'er – kan drage fordel af en international strategi, for eksempel gennem værdikædesamarbejder. Det er BSR Go-abroad sat i verden for at hjælpe små virksomheder med at opdage og realisere,” siger Jimmy Faustin Andersen, der er projektleder i Erhvervshus Sjælland og på den nye indsats.
Han forklarer, at der er store fordele ved internationalisering, uanset virksomhedens størrelse. Alligevel var det kun 6,3 procent af mikro-SMV'erne i Østersøregionen, der eksporterede i 2020.
“Vi ved fra undersøgelser, at de mikro-SMV'er, der opererer på det internationale marked, står langt stærkere end dem, der kun er på deres såkaldte hjemmemarked. Det samme viser erfaringer efter pandemien. Så der et kæmpe potentiale, som vi skal blive bedre til at udnytte,” siger Jimmy Faustin Andersen og uddyber:
“Erhvervshus Sjælland hjælper blandt andet små og mellemstore virksomheder med at stå stærkere på deres internationale ben ved at åbne deres øjne for markedspotentialer. Vi er glade for, at vi med den nye indsats kan give dem endnu flere muligheder og gøre dem mere modstandsdygtige, når de skal ud på det globale marked.”
I BSR Go-abroad starter virksomhederne med at få en 360 graders screening af deres nuværende potentiale og udfordringer ved internationalisering. Ud fra den laves en konkret handlingsplan tilpasset den enkelte virksomhed.
Undervejs i forløbet får de desuden viden og værktøjer via online kurser med nogle af Danmarks førende eksporteksperter, adgang til netværk med både partnere og 250 internationale ligesindede ejerledere på tværs af Østersøen, match-making med samarbejdspartnere og kunder i de lande, der er med i projektet, og meget mere.
Med andre ord bliver de fulgt tæt og får vejledning målrettet deres individuelle behov og ambitioner.
Regional og lokal tilstedeværelse i fokus
Selvom målet er på det internationale marked, er BSR Go-abroad bygget op om både regional og helt lokal tilstedeværelse. Det er essentielt for at få virksomhederne helt i mål og lykkes med projektet ambitioner, fortæller Nicolaj Sand, forretningsudvikler i Business Lolland-Falster, som skal være med til rekruttere virksomheder både lokalt og regionalt.
“Verden bliver mere og mere international, og det kan vi også mærke hos os; særligt Femern-forbindelsen har boostet den proces. Derfor er det vigtigt, at vi også kan hjælpe selv de helt små virksomheder med at være attraktive internationale samarbejdspartnere, så de også får en fod ind på det globale marked,” siger han og uddyber:
“Vi kender virksomhederne i vores område rigtig godt og følger dem tæt. De trygge rammer og den tætte relation gør, at vi kan tale direkte ind i deres ofte lokale hverdag og ud i den globale kontekst. Det skaber den kobling, som er vigtig, når man vil arbejde med internationalisering – og særligt som mindre virksomhed.”
BSR Go-abroad er en ny indsats, der netop er sat i søen og løber frem til sommeren 2027. Målet er at hjælpe 250 mikro-SMV'er fra Østersøregionen ud på det globale marked.
Om BSR Go-abroad
BSR Go-abroad er en indsats, der hjælper små virksomheder (op til ti ansatte) i Østersøregionen (engelsk: Baltic Sea Region) med at kickstarte deres internationale aktiviteter. Potentialet er stort; fra begyndende regionale ekspanderinger og salg til optimering og tilpasning af værdikæder og partnerskaber.
BSR Go-abroad er et samarbejde mellem Erhvervshus Sjælland, Business Lolland-Falster samt seks andre projektpartnere i Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Estland og Polen. Projektet støttes af EU Interreg Baltic Sea Region og løber frem til sommeren 2027.
Læs mere her: https://ehsj.dk/content/ydelser/bsr-go-abroad/014dfd62-ad68-46bc-8d5d-0e4b7322b1dd/
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkBilleder
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Cirkulært byggeri rykker over Østersøen – 125 virksomheder skal med26.6.2025 05:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt samarbejde skal hjælpe byggebranchen med at genanvende materialer og mindske affald – syv partnere fra fem lande står bag.
Sjællandske startups skal være en del af et iværksætterland i verdensklasse23.6.2025 12:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 7.000 nye virksomheder er registreret i Region Sjælland inden for det seneste år. Drømmen om egen virksomhed er stor, men hvordan kommer man godt fra start som iværksætter eller startup? Det skal Erhvervshus Sjællands nye iværksætterguide hjælpe med.
Sjællandsk virksomhed ruster sig til fremtiden: Skal levere kalibreringer og valideringer til den voksende biosolutions-industri6.6.2025 09:35:07 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Biosolutions Zealand-programmet opruster sjællandske SIMVal nu til at kunne levere komplette valideringsprojekter og akkrediterede kalibreringer til biosolutionsindustrien. Det er afgørende, fordi biosolutions kun kan bringes på markedet, hvis processer og udstyr opfylder kravene i både nationale og internationale standarder. Med investeringen i nyt laboratorieudstyr styrker SIMVal sin markedsposition og viser, hvordan sjællandske virksomheder kan få støtte til at omstille sig til en industri i hastig vækst.
Er din virksomhed klar til det uventede?14.5.2025 06:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske virksomheder vil blive ramt af uforudsete kriser – spørgsmålet er kun hvornår. Gennem et nyt forløb kan små og mellemstore virksomheder få op til 50 % i tilskud til rådgivning til at udvikle en solid sikkerheds- og kriseberedskabsplan, der kan hjælpe med at fremtidssikre mod alt fra hackerangreb og krig til toldmure og naturkatastrofer, så de står stærkere i en omskiftelig verden.
Flere kurser på vej: SMV'er får starthjælp til deres grønne regnskaber10.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Der er konkrete økonomiske gevinster at hente for virksomheder, som har styr på deres CO2-regnskab og ESG-dokumentation. Kurserne fra Erhvervsfyrtårn Femern gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder at komme i gang med den grønne afrapportering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum