Spadestik på Lautrupvang Vandværk med nedgravede rentvandstanke
Første spadestik er taget til det, der om to år står som Novafos’ nye og topmoderne Lautrupvang Vandværk. Projektet bygger på et solidt koncept udviklet i tæt samarbejde mellem Novafos og Krüger. Konceptet og erfaringerne fra Lautrupvang projektet skal også anvendes på de to yderligere vandværker, som Novafos bygger med Krüger som rådgiver på procesanlægget. Centralt i konceptet står drikkevandskvalitet og forsyningssikkerhed, ligesom der er flere konkrete tiltag, der bidrager til den grønne omstilling.
Et år er der brugt på at planlægge og udvikle et koncept for Novafos’ tre fremtidssikrede vandværker efterfulgt af ca. 2 års projektering og udbud. Og nu er første spadestik taget til det vandværk, der skal ligge i Ballerup og forsyne borgerne med op til 310 m3/t rent drikkevand.
”Levering af sundt drikkevand er en grundpille i sikringen af den danske folkesundhed, og forsyningssikkerhed er Novafos’ kerneopgave. Derfor skal vi være klar til at imødekomme behovet for rent drikkevand, som vi forventer vil stige i takt med, at byerne vokser,” siger Bo Lindhardt, direktør for Vand i Novafos.
Ét koncept, tre vandværker
Lautrupvang Vandværk skal ses som en del af en større helhed. Alle tre vandværker er opbygget efter samme koncept, således at udformning mv. er ensrettet, hvilket gør det nemt for driftspersonale at servicere de forskellige vandværker. Det har også den fordel, at man kan optimere antallet af dublerede komponenter.
Nedgravede rentvandstanke reducerer miljøaftryk
Fra starten var det vigtigt for Novafos at bygge bæredygtigt og have et minimalt energiforbrug. Den opgave har vi i Krüger som rådgiver været med til at løfte på flere måder:
“Vi er meget stolte af at være en del af Novafos’ ambitiøse projekt, hvor vi endnu en gang har rykket hegnspælene for den grønne omstilling i vandforsyningen. Grøn omstilling er helt centralt for vores forretning, og her har vi konkret valgt materialer med lavt CO2 aftryk, ligesom anlægget er gearet til minimalt energiforbrug. Som noget nyt er rentvandstankene udført i PE og gravet ned, så man undgår at skulle opføre en helt ny bygning. Det er alt sammen tiltag til gavn for miljøet, siger Mads Nørgaard, der er projekteringsleder fra Krüger på alle 3 vandværker.
Ud over vandværket i Ballerup projekterer Novafos og rådgivergruppen yderligere to nye vandværker, som skal ligge i Frederikssund og Egedal Kommune. Når alle tre vandværker står klar, bliver de forbundet, så de kan fungere som backup for hinanden.
Deltagere i projektet:
Bygherre: Novafos
Rådgiver for procesanlæg: Krüger
B&A rådgiver: Cowi med PLH som arkitekter og Arkitema som landskabsarkitekt
B&A: Entreprenører: Hoffmann
Maskinentreprenør: 2water
Maskin-el: Kallesøe
PE-tankanlæg: Uponor
Kontakter
Mads J. Warring NørgaardMarkedschef, Forsyning Øst
Tlf:42 12 08 56mads.norgaard@veolia.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Ny rapport fra Miljøstyrelsen: Styring kan nedbringe lattergasemissioner fra renseanlæg12.9.2024 08:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Krüger har i samarbejde med NIRAS udarbejdet en rapport for Miljøstyrelsen, der blev udgivet d. 10. september 2024. Rapporten viser, at renseanlæggenes udledninger af lattergas kan nedbringes med enkle og forholdsvis billige metoder, ligesom der for første gang er kommet en anbefaling til grænseværdien for lattergas.
HOFOR reducerer overløb til Utterslev Mose markant i et nyt projekt med Krüger som rådgiver10.9.2024 09:18:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er forbedret vandkvalitet på vej i Utterslev Mose, som er Københavns største parkområde. Vandmiljøet i området har længe været udfordret af regn og spildevand, men nu forventes et nyt projekt at reducere overløb til mosens sydøstlige del.
Problemvand skal udnyttes i PtX projekter4.7.2024 11:19:29 CEST | Aktuelt
Klimatorium, Danmarks internationale klimacenter, har i et erhvervsfyrtårnsprojekt sammen med bl.a. miljøvirksomheden Krüger undersøgt, om terrænnært grundvand kan renses og bruges i vandkrævende PtX projekter. Resultateterne er positive.
Langelands nye klima- og ressourcestrategi fokuserer også på arbejdsmiljø2.7.2024 10:09:09 CEST | Aktuelt
Langeland Forsyning har sammen med Krüger udviklet en ny klima- og ressourcestrategi, som selskabet er godt i gang med at implementere. Holdningen er, at chancen for succes er størst, når alle - fra direktion til driftschef til teknikere - bidrager aktivt og kan se sig selv i processen. Et godt arbejdsmiljø løber som en rød tråd igennem alle nye tiltag.
Krügers indsats for FN’s Verdensmål cementeret27.6.2024 09:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Juni 2024 blev Krüger auditeret af Bureau Veritas i vores arbejde med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Det resulterede i en recertificering med en imponerede score på 94 ud af 100, hvilket demonstrerer, at Krüger som firma arbejder målrettet og meget seriøst med Verdensmålene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum