Dyreorganisation efter grise-dokumentar: Afslørende forskning bør ændre svineindustrien
4.9.2024 14:42:06 CEST | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse
Når grisene fortæller, at de lider, har landbruget et skærpet ansvar for at gribe ind, mener World Animal Protections dyrevelfærds-ekspert efter DR-dokumentar.

En række internationale forskere samlet på Københavns Universitet, har ved hjælp af kunstig intelligens, knækket koden til grisenes sprog ved at analysere deres grynt, skrig og hvin.
Banebrydende forskning, som nu gør det muligt at lytte til grisenes egne oplevelser af deres situation, og at identificere lyde fra tilfredse, triste og stressede grise.
"De dygtige forskere der har knækket koden til grisenes sprog, dokumenterer på fornem vis, den viden vi har haft i årevis", siger Pernille Fraas Johnsen, phd. i dyreadfærd hos World Animal Protection.
I DR’s dokumentar ”Hvis grise kunne tale” analyserer forskerne lyde fra slagtegrise i fire konventionelle, tre økologiske og to fritgående besætninger i Danmark og Tyskland.
Forskerne konkluderer, at grise på marken med god plads og jord at rode i, er mest tilfredse, mens grise på stald giver udtryk for stress og ubehag i ca. 25 % af deres lyde.
LANDBRUGETS SKÆRPEDE ANSVAR
"Jo mere indespærring, jo mere lider dyrene,” siger Pernille Fraas Johnsen:
“Det at vi nu så tydeligt kan aflæse grisenes egne oplevelser via deres lyde, forpligter os til at handle og forbedre levevilkårene for grisene. Det giver særligt landbruget et skærpet ansvar, og kalder på et markant kursskifte i svineindustrien. Dyrenes velfærd skal stå over effektivisering og profit,” siger Pernille Fraas Johnsen, der også peger på politikernes ansvar i lyset af forskernes banebrydende resultater:
“Politikerne bør skærpe kravene til hold af slagtegrise, så dyrene beskyttes langt bedre mod stress og ubehag end i dag. Det er faktisk ikke til at bære at lytte til de mange stress-skrig fra slagtegrisene på stald, og det ekko bliver siddende i èn længe efter, vi har forladt stalden".
NY APP TIL LANDMÆNDENE
"Næste skridt må være at lytte til søerne i den danske svineproduktion, og analysere hvordan soen oplever sin egen situation i drægtighedsstalden og ikke mindst under faring, hvor den fikseres mellem metalbøjler så den ikke engang kan vende sig.”
“Alfa og omega er, at forskerne nu har udstyret industrien med en revolutionerende viden, der kun kræver en app, så enhver landmand til hver en tid kan stille ind og finde ud af, hvordan deres dyr får opfyldt deres naturlige behov," siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver i World Animal Protection.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum