Danske Spil A/S

Tilfredsstillende halvårsregnskab fra Danske Spil med styrket indsats for sunde spillevaner

Del

Efter årets første seks måneder kan Danske Spil præsentere et tilfredsstillende regnskab med fremgang i både bruttospilleindtægt og resultat, samtidig med at arbejdet for at sikre sunde spillevaner viser resultater og styrkes yderligere.

Danske Spil præsenterer et tilfredsstillende regnskab for første halvår af 2024.
Danske Spil præsenterer et tilfredsstillende regnskab for første halvår af 2024.

I første halvår af 2024 har Danske Spil opnået en samlet bruttospilleindtægt (BSI) på 2.546 mio. kr. og et resultat efter skat på 1.000 mio. kr. I forhold til samme periode sidste år er BSI steget med 75 mio. kr., og resultat efter skat er steget med 85 mio. kr. Det er således et tilfredsstillende regnskab, som den statsejede virksomhed offentliggør i dag med fortsat fokus på initiativer til fremme af sunde spillevaner og forebyggelse af spilafhængighed, herunder tiltag der passer endnu bedre på unge voksne spillere.

”Vi er tilfredse med udviklingen i det første halve år af 2024, og jeg er glad for, at vi formår både at hæve top- og bundlinje og samtidig styrke arbejdet med at sikre sunde spillevaner hos kunderne. Vi er stolte af, at den positive udvikling fra de seneste år fortsætter, både hvad angår ansvarlighed og overskud til fællesskabet,” siger Peter Christensen, bestyrelsesformand i Danske Spil.

En gunstig udvikling på de finansielle markeder samt et frasalg af Danske Licens Spils ejerandel i Swush.com ApS har også bidraget positivt til regnskabet.

Danske Spil fejrer historiske begivenheder med danskerne
Danske Spil har i første halvår af 2024 løftet bruttospilleindtægten, hvilket er drevet af høje puljer i lotterierne, særligt Eurojackpot, samt fortsat positiv effekt af sidste års produktændring på Lotto med flere millionærer og større førstepræmie. Hos Danske Licens Spil, der udbyder væddemål og kasino, ses et mindre fald i BSI på 4 mio. kr., men en stigning i antallet af kunder, som særligt under fodbold-EM har vist stor interesse for Oddsets produkter.

Vi kan se tilbage på et halvår, hvor vi har styrket vores forretning og øget ansvarligheden. Vores lotterier er fortsat populære, og i juni kunne vi glæde os over en heldig dansker, som vandt danmarkshistoriens største gevinst på 760 mio. kr. i Eurojackpot. Danske Spil er sat i verden for at skabe overskud til fællesskabet, samtidig med at vi med omtanke sikrer, at danskerne kan underholde sig med vores spil i trygge og sikre rammer. Det er jeg stolt af, at vi lykkedes med – også i første halvår af 2024,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil.

Danske Spil indfører jævnligt nye tiltag inden for sunde spillevaner og ansvarlighed og har også i 2024 taget nye skridt. Bl.a. blev der i januar indført lavere indbetalingsgrænser og øget omsorgskontakt for unge voksne, ligesom et stort forskningsbaseret, digitalt forebyggelsesunivers – ”Spil med omtanke” – er lanceret i maj på selskabets hjemmeside.

Samtidig er der konstant fokus på udvikling for at gøre produkterne endnu mere attraktive for kunderne og dermed sikre, at Danske Spil fortsat er danskernes foretrukne spilleselskab, og at der skabes et økonomisk overskud til fællesskabet primært gennem udlodningsmidlerne.

Resultaterne i første halvår betyder, at Danske Spils forventninger til 2024 er uændrede. Der forventes således i 2024 fortsat en bruttospilleindtægt på 5,0-5,2 mia. kr. og et resultat efter skat på 1,8-1,9 mia. kr.

Læs Danske Spil A/S’ halvårsrapport af 30.06.2024 her:

https://danskespil.dk/om/koncern/rapporter-og-udgivelser

Fakta om Danske Spils halvårsregnskab 2024

BSI i første halvår 2024 for Danske Spil A/S’ datterselskaber er som følger (tallene i parentes er sammenligningstal for samme periode 2023):

  • Danske Lotteri Spil: 1.449 mio. kr. (1.368 mio. kr.)
  • Danske Licens Spil: 826 mio. kr. (830 mio. kr.)
  • Det Danske Klasselotteri: 123 mio. kr. (121 mio. kr.)
  • Elite Gaming: 148 mio. kr. (147 mio. kr.)
  • Swush: 1 mio. kr. (6 mio. kr.)

Nøgleord

Kontakter

PresseafdelingenKontakt vores presseafdeling

Ring til vores pressetelefon for mere information eller flere kommentarer på tlf.: 3085 1785

Tlf:30851785kommunikation@danskespil.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Eurojackpot rammer fredag aften igen de højeste luftlag – en halv milliard i puljen4.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Var det ikke noget med en lang ferie? Eller et nyt køkken? Et sommerhus? En ny bil? Eller to? Eller ti? Eller var det noget med det hele på én gang? I aften er der helt ufattelige 500.000.000 millioner kroner i førstepræmiepuljen i Eurojackpot. Hvis man vinder den gevinst, så behøver man ikke længere prioritere sine drømme: Der er råd til at opfylde dem alle sammen. ”Vi udbetaler millioner til danskerne hver evig eneste uge, og det er lige fantastisk, hver gang. Men når det så er sagt, så må jeg også indrømme, at det lige kilder lidt ekstra i maven, hver gang de allerstørste gevinster er på højkant, som i aften. Og jeg vil gætte på, at en halv milliard også får det til at kilde gevaldigt i maven på den heldige vinder, som får pengene ind på kontoen,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark. Hvis gevinsten på 500.000.000 lander hos en umådeligt heldig dansker, vil det være Danmarkshistoriens tredjestørste lotterigevinst. De

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye