Nu kan ukrainere igen søge støtte til højskoleophold i Danmark
4.9.2024 14:15:36 CEST | Folkehøjskolernes Forening i Danmark | Pressemeddelelse
Entreprenør Marius Pedersen har endnu engang bevilliget penge en pulje, der hjælper ukrainske unge med at komme på højskole i Danmark. Der er deadline for ansøgninger i oktober.

Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, opstod der mange initiativer, som skulle støtte og hjælpe dem, der blev ramt af krigen.
De danske højskoler og deres elever var også hurtige til at tilbyde deres hjælp i form af indsamlinger og donationer til højskoleophold, og samme forår stiftede Folkehøjskolernes Forening en pulje, som skulle hjælpe krigsramte unge på højskole i Danmark.
Målet var, at eleverne kunne få redskaber, der gav dem håb for fremtiden og hjalp dem til at opbygge deres samfund, når krigen slutter.
Siden har det takket været donationer fra Entreprenør Marius Pedersens Fond været muligt at sende unge ukrainere af sted på danske højskoler hvert semester. Det gælder også det kommende forårs- og efterårssemester i 2025, som fonden netop har bevilliget støtte til.
”Det er mig en glæde at meddele, at Entreprenør Marius Pedersens Fond stiller et beløb på 500.000 kroner til rådighed for tildeling af stipendier til ukrainske og russiske statsborgere til ophold på danske folkehøjskoler,” siger Uffe Tønning, der er formand for Entreprenør Marius Pedersens Fond.
Betydningsfuld støtte
Samarbejdet med Entreprenør Marius Pedersens Fond har muliggjort, at 60 unge ukrainere og 3 unge russere ind til videre har været på danske højskoler. Dertil skal lægges de 22 ukrainere og den ene russer, som har fået bevilliget højskoleophold på det nuværende semester.
Ukraine-stipendiet har til formål at støtte den demokratiske udvikling i Ukraine. Folkehøjskolernes Forening håber, at de unge på højskolen får demokratiske værktøjer og motivation til at være med til at ændre situationen i deres eget hjemland efter opholdet. Derudover giver stipendierne mulighed for kulturel udveksling på højskolerne og indsigt i situationen i Ukraine, siger formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær.
”Støtten fra Marius Pedersens Fond er betydningsfuld for de ukrainske unge, som får mulighed for at komme på højskole, men i høj grad også for de andre unge på højskolerne. For opholdet betyder, at fortællingerne om krigens alvor og konsekvenser bringes ind i bevidstheden hos alle eleverne i det højskolefællesskab, de ukrainske unge er en del af," siger hun.
Ikke muligt at bruge skolens egne midler
Højskoler må ifølge loven ikke bruge skolens egne midler på at finansiere elevers ophold. Derfor er det nødvendigt at rejse midlerne andetsteds fra. Tanken med puljen er derfor, at højskolerne nedsætter egenbetalingen til det lovbestemte minimumsbeløb, som stipendieordningen så dækker. De unge vil dermed ikke skulle betale noget selv.
Ordningen omfatter også russiske unge med det håb, at disse ville kunne være med til at styrke de værdier, højskolerne bygger på, i deres eget hjemland. Stipendiet er foreløbigt begrænset til efteråret 2023.
Efter opholdet skal de studerende indsende en skriftlig rapport om, hvordan de har haft gavn af deres tid på folkehøjskolen, og hvordan de har til hensigt at bruge deres danske erfaringer i fremtidige aktiviteter.
Gratis endagsseminar: Ukrainere på højskole
Den 13. november afholdes et endagsseminar på Højskolen Snoghøj om ukrainere på højskole.
Seminaret er et ønske om at skabe et netværk på højskolerne, hvor der kan sparres fagligt såvel som administrativt. I løbet af dagen vil der blive indsamlet erfaringer og viden, som kan gøre det nemmere for flere højskoler at åbne deres institutioner op for unge med flugterfaring.
Dagen indledes med et et unikt indblik i målgruppen ved et oplæg af Oksana Nykytyuk. Hun er tolk i Forsvaret og tidligere programkoordinator i Ukrainian-Danish Youth House. Hun har netop været vært på Empowering Tomorrow, et nordisk demokratiseminar for unge ukrainere i Norden.
Nøgleord
Kontakter
Mette Skov HansenPresseansvarlig
Tlf:+45 60641989msh@ffd.dkLinks
Om foreningen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.
Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Højskolerne byder på flere sommerkurser end nogensinde30.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ferietid er for mange lig med en uge på højskole, og i år er der rekordmange ophold at vælge imellem. På programmet er der alt fra landevejscykling til sommergospel og kreative fag.
Højskolerne slog rekord på årets folkemøde26.6.2026 11:05:18 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange højskoleelever været til stede på Folkemødet på Bornholm. Her var de med til at skabe vigtige debatter, sang og fester i Højskolernes store telt og på mange andre af festivalens debatscener.
Højskolerne mener: Den nye regering har blik for unge og fremtiden4.6.2026 13:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag sender et vigtigt signal om, hvilken fremtid vi ønsker at bygge sammen. Derfor er det glædeligt at se, hvor stærkt unge, fællesskab, demokrati, kultur og dannelse står i regeringens ambitioner, skriver Højskolernes formand Lisbeth Trinskjær.
Højskolernes generalsekretær fylder 50 år18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et højskoleophold tændte samfundsengagementet hos Betina Egede Jensen, som siden 2022 har været generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. Den 18. maj fylder hun 50 år.
Ny sangkonkurrence: Hvordan lyder vor tids grønne fællessange?1.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan du skrive den fællessang om naturen, som endnu ikke findes? Så deltag i Højskolernes og 15. Juni Fondens sangkonkurrence om grønne fællessange til en ny sangbog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum