De første crowdfundede solceller er nu installeret på Aarhus Universitets tage
4.9.2024 10:27:38 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet lægger tage til rådighed for installation af solceller købt af studerende, medarbejdere og også byens borgere. De første solceller er nu installeret, og håbet er, at flere organisationer og virksomheder vil tage idéen til sig, der handler om at alle kan tage del i den grønne omstilling.

De første crowdfundede solceller er nu blevet installeret på Aarhus Universitets tage som del af det EU-støttede paneuropæiske forskningsprojekt AURORA. Solcellerne er købt og betalt af universitetets studerende og ansatte og af Aarhus’ bysbørn og giver hvert år afkast gennem den elektricitet, de producerer.
Bag installationen står det andelsbaserede energifællesskab Universitetets Energifællesskab F.M.B.A. (UEF), som er grundlagt af studerende og ansatte på Aarhus Universitet, herunder lektor Marta Victoria og akademisk medarbejder Zhe Zhang fra Institut for Mekanik og Produktion.
Projektet skal skabe et incitament til at støtte den grønne omstilling af energiproduktionen og skabe et bæredygtigt universitet ved at give mulighed for at købe andele i solceller, der kan erstatte det traditionelle energiforbrug på universitetet.
Solcellerne forventes at producere 86.000 kilowatt-timer (kWh) elektricitet årligt, hvilket svarer til 20 danske husstandes el-forbrug, og det vil reducere bygningernes CO2-aftryk og understøtte Aarhus Universitets engagement i den grønne omstilling.
Lokalt borgerejerskab i grøn omstilling
UEF blev stiftet som et lokalt energifællesskab i 2023, som en del af det europæiske forskningsprojekt AURORA, der involverer borgeres deltagelse i solcelleprojekter i flere europæiske lande.
"Vi er stolte over at have fået 120 medlemmer det seneste år, som har crowdfundet et 98 kWp solcelleanlæg, og vi er især glade for deltagelse fra studerende, der bor i lejlighed og ikke har muligheden for deres egen solcelleanlæg eller ikke har råd til et stort anlæg," siger Andreas Jacobsen, formand for UEF og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet.
Solcelleanlægget kommer til at levere elektricitet til Aarhus Universitet gennem "egetforbrug via tredjepart"-ramme, derfor vil UEFs medlemmer årligt modtage økonomisk afkast ved salg af strøm til Aarhus Universitet.
Flere fordele end bare grøn energi
Projektet, der er gennemført i samarbejde med bygningsejeren FEAS Erhverv P/S og firmaet 1KOMMA5° Danmark, leverer ikke kun ren energi, men fungerer også som et læringsværktøj for studerende og forskere på universitetet. Solcelleanlægget er udstyret med overvågningsteknologi, der giver realtidsdata til studier af vedvarende energi. Projektet demonstrerer også, hvordan energifællesskaber organiserer sig på danske universiteter.
”Vi er utroligt glade for at kunne bidrage til projekter af denne størrelse. Det viser nemlig, hvordan et moderne universitet, som Aarhus Universitet, kan drage nytte af solenergi til at skabe et grønnere uddannelsesmiljø, at opnå økonomisk gevinst og at bidrage til en mere bæredygtig verden, alt imens man gør vedvarende energi mere tilgængeligt og ’hands on’ for de studerende,” siger Christopher Ovesen, medstifter og partner i 1KOMMA5° Danmark.
”Dette er det første solcellelaug på et universitet i Danmark. Vejen dertil var ikke let, men vi har vist, at det er muligt. Nu kan mange andre universiteter, hospitaler og offentlige forvaltninger oprette deres egne solcellelaug,” siger Marta Victoria, lektor på Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion og medlem af UEF bestyrelsen.
Marta Victoria anser AURORA som en slags pilotprojekt, som forhåbentlig vil brede sig til endnu flere grønne projekter på universitetet og resten af samfundet.
Nøgleord
Kontakter
Marta VictoriaLektorAarhus Universitet, Institut for Mekanik og Produktion
Tlf:22631595mvp@mpe.au.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ny viden om smågrise under transport kan bidrage til bedre dyrevelfærd19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra forskningsprojekt på AU Viborg giver ny viden om, hvordan smågrise reagerer, når de blandes i forbindelse med transport.
Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet18.3.2026 08:50:19 CET | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.
Færre miljøgifte i danske marsvin12.3.2026 07:38:23 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum