Mere end 60 arrangementer i Danmark skal fastholde internationale med-arbejdere
4.9.2024 09:44:23 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Danmark har brug for international arbejdskraft. Welcome September vil med mere end 60 arrangementer med mange tusinde internationale deltagere over hele Danmark bidrage til en bedre modtagelse og fastholdelse af de internationale medarbejdere. For de er en gevinst for virksomhederne og for det danske samfund som helhed.
Danske virksomheder og organisationer oplever lige nu den største mangel på arbejdskraft i årevis. Internationale lønmodtagere bidrog sidste år til værdiskabelsen i Danmark med rekordhøje 282 mia. kroner og er således en del af løsningen på hvordan vi kommer manglen til livs
Danmark konkurrerer med andre lande om arbejdskraften, men desværre gør vi det ikke godt nok på parametre, der handler om tiltrækning og fastholdelse af internationale medarbejdere. I den nyeste analyse fra InterNations Expat Insider Survey, indtager Danmark en 45. plads ud af 53 lande i forhold til hvor attraktivt det er for internationale medarbejdere at bosætte sig i Danmark. Vi vinder som landet med højeste arbejdstilfredshed og work-life balance blandt expats, men det sociale halter.
- Det er især det sociale liv og udfordringen med at få et netværk udenfor arbejdspladsen, der trækker Danmark ned på ranglisten. Det er svært for mange internationale at falde til her. Det skal Welcome September være med til at lave om på, sige Bente Toftkær, chef for DI’s Global Talent-afdeling.
Welcome September har som ambition at gøre september måned til en national velkomstmåned for internationale borgere. Internationale arbejdstagere, deres medfølgende familier og internationale studerende over hele Danmark kan tilmelde sig mere end 60 arrangementer i løbet af september måned – lige fra kulturdage, mød-en-dansker events, åbent hus i foreningslivet, jobsøgningsaktiviteter, byvandringer, sociale events, foredrag om børnepasning, det danske skolesystem, sprogcaféer og meget andet.
- Welcome September er en del af det landsdækkende ”Kompetencer til et grønt Danmark” initiativ. Vi ønsker at sikre en god modtagelse og introduktion til lokalområdet og lokale netværk alle steder i Danmark. Det er afgørende for, at internationale tilflyttere trives og bliver i Danmark og i sidste ende bidrager til den danske økonomi, siger Nikolaj Lubanski, COO ved Copenhagen Capacity, som er initiativtager bag ”Kompetencer til et Danmark”-samarbejdet.
Hver enkelt af de 30+ partnere i Welcome September sætter deres eget præg på måneden. Nogle af arrangementerne er planlagt indenfor projektet ”Kompetencer til et grønt Danmark”, andre er på partnernes eget initiativ. Partnerne er bl.a. kommuner, business regions, erhvervsregioner, universiteter m.fl. I Thisted Kommune arrangerer man bl.a. arrangementet Living in Thy, i Struer kan man komme på østerssafari og i Esbjerg kan man prøve kræfter med latindans eller bordtennis. I de større byer afholdes store velkomstevents – i Aalborg Internationals’ Fair North Denmark, i Aarhus Aarhus City Welcome, i Odense International Welcome Day og i København International Citizen Days som en del af den fælles velkomstmåned.
- Vi forventer, at flere tusinde internationale tilflyttere deltager i et eller flere Welcome September-events over hele Danmark, fortsætter Nikolaj Lubanski.
- Målsætningen er, at internationale arbejdstagere skal føle sig velkomne i Danmark. Samtidig har konceptet med en national velkomstmåned et stort potentiale til at bidrage til brandingen af Danmark som en attraktiv karrieredestination, understreger Nikolaj Lubanski.
Welcome September konceptet er også være med til at tiltrække arbejdskraft udenfor Danmarks grænser og derfor arrangeres der også digitale og hybride events. På den måde kan internationale borgere i udlandet, som er interesseret i at flytte til Danmark få en forsmag på hvordan det er at bo, leve og arbejde i Danmark.
Fakta:
Welcome September er en del af det nationale initiativ Kompetencer til et grønt Danmark, der har til formål at tiltrække, modtage og fastholde international kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
Over 60 alsidige events for internationale arbejdstagere, medfølgende familie og internationale studerende finder sted over hele landet som en del af Welcome September.
Flere end 30 kommuner, business regions, erhvervsorganisationer, universiteter, foreninger m.fl. stabler events på benene under Welcome September fra sidst i august til start oktober.
Alle events findes på den officielle hjemmeside for internationale i Danmark, lifeindenmark.dk: http://lifeindenmark.dk/welcomeseptember
Kontakter
Lars Bøgeskov, pressekoordinator DI, 22363138, LARB@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Meget alvorlig vurdering af truslen om angreb på Europa24.9.2026 11:41:38 CEST | Pressemeddelelse
- Det er en meget alvorlig vurdering af truslerne fra Rusland mod Europa og Danmark, der er kommet fra Forsvarets Efterretningstjeneste i dag, og vi er enige i, at det er noget, vi som borgere og virksomheder, skal forholde os til og forberede os på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
DI-topchef: Aftale kan styrke stabilitet, sikkerhed og samarbejde om Grønland19.9.2026 08:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er særdeles positivt, hvis Danmark, Grønland og USA er nået frem til en aftale, der kan styrke sikkerheden i Arktis og skabe større forudsigelighed om Grønlands fremtidige udvikling, Sådan lyder kommentaren fra DI's topchef til nyheden om aftale mellem USA, Grønland og Danmark.
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum