Grønne pensionsinvesteringer runder 340 mia. kroner
4.9.2024 09:03:25 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Danskernes pensionsopsparinger investeres i høj grad i den grønne omstilling. En ny opgørelse viser, at der nu sammenlagt er investeret mere end 340 mia. danske pensionskroner i grønne investeringer.
2024 tegner til at blive det varmeste år nogensinde, og for Danmarks vedkommende måske også det vådeste. Klimaforandringerne er en realitet, og der skal handles for at bremse udviklingen. Den danske pensionsbranche har gennem mange år investeret i den grønne omstilling og opgør løbende det samlede beløb, som nu udgør 343 mia. kroner.
- Gennem de mange år med lav rente var det godt for pensionsopsparerne, at deres formuer var investeret i langsigtede grønne projekter. I de senere år har der været betydelig mere modvind for investeringer i fx vindmøller. Det skyldes højere renter og inflation, men også lange godkendelsestider og politisk uklarhed om rammerne for at investere. Alligevel er det lykkedes branchen at øge sine investeringer verden over, så danskernes pensionsopsparinger fortsat kan bidrage til den grønne omstilling og samtidig sikre penge til alderdommen, siger adm. direktør Kent Damsgaard.
I 2019 gav den danske pensionsbranche som den første i verden et tilsagn om at investere yderligere 350 mia. kr. i grøn omstilling inden for bæredygtig energi, fx vind og sol frem mod 2030 i forhold til de 126 mia. kr., der allerede var investeret i 2019. Branchens klimatilsagn har hidtil taget afsæt i FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi.
Pr. 1. januar 2024 overgik tilsagnet til at blive opgjort efter EU’s nye miljøtaksonomi og kriterierne for øvrige klima- og miljørelaterede investeringer i den såkaldte disclosure-forordning. På den baggrund har branchen fastlagt det opdaterede betingede tilsagn til i alt 450 mia. kr. i 2030.
- Vores klimatilsagn har hidtil taget afsæt i FN’s verdensmål om bæredygtig energi, men med vedtagelsen af EU’s nye miljøtaksonomi, synes vi, at det giver mest mening at måle investeringerne ud fra den nye fælles standard. I den forbindelse har vi sat det samlede mål – efter den nye målestok - til 450 mia. kroner, fortæller Kent Damsgaard.
Den nye opgørelsesmetode gør det sværere at sammenligne udviklingen i år med de tidligere år.
- Vi har som branche siden 2019 valgt at gå forrest på et område, hvor opgørelsesmetoderne først skal udvikles og datagrundlaget tilvejebringes. Siden vi først startede med at opgøre de grønne investeringer, er både vi og alle andre blevet mere præcise på, hvordan vi skal opgøre og klassificere dem. Når vi nu går over til en ny opgørelsesmetode baseret på EU’s taksonomi samt disclosureforordning, bliver det i sagens natur sværere at sammenligne én til én med tidligere år. Men der er ingen tvivl om, at det går ubetinget den rigtige vej, og der er kommet flere investeringer i den grønne omstilling, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkLinks
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum