DLG giver sin analyse af høsten 2024

”Høsten 2024 har en fantastisk kvalitet i forhold til, hvad vi så i 2023, og det er meget positivt. Men når vi taler udbytte, ligger høsten i år under middel med en volumen på 7,6 mio. tons. Dog er den stadig omkring 5-600.000 tons større end høsten i 2023,” indleder vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG, Mogens Frederiksen. 

Han gør status over høsten 2024, nu hvor selvsamme næsten er kommet i hus herhjemme. En høst som ifølge Mogens Frederiksen igen i år har sit unikke særpræg: 

”Normalt ser vi, at den danske høst bliver indleveret meget koncentreret over 4-5 dage, hvor vi nogle år har været oppe på at modtage over 170.000 tons om dagen på vores mere end 100 modtagepladser. Men sådan har det ikke været i år. Det har været en lang høst, som har strakt sig over 5-6 uger, hvor vi højest har modtaget 70-80.000 tons om dagen.” 

Det skyldes ifølge Mogens Frederiksen dels den våde vækstsæson, som strakte sig fra såningen af vinterafgrøderne tilbage i efteråret 2023 og langt ind i foråret, hvor vårafgrøderne mange steder kom sent i jorden og flere måtte så om.  

Det ustabile vejr har resulteret i en dansk høst, der, hvis man dykker ned i de lokale forskelle, bevæger sig fra ’dårlig’ til ’over middel’ på skalaen. 

”Vi må konstatere, at der er rigtig stor variation i de enkelte landsdele og de forskellige områder. Selv inden for ganske få marker, er der stor forskel på boniteten, altså jordens ydeevne,” fortæller Mogens Frederiksen. 

Vårsæd overraskede positivt – vintersæd skuffede 

Årets rapshøst er ifølge Mogens Frederiksen et eksempel på en afgrøde, hvor der ses store udsving i udbytterne i forskellige egne af landet - lige fra 1,8 tons pr. hektar til 4,5 tons pr. hektar.  

Samlet set er rapshøsten i år mindre end i 2023, hvor olieindholdet ligeledes havde et særdeles højt niveau. Olieindholdet i årets høst ligger igen rigtig flot – og kun en anelse under sidste års særligt flotte niveau. 

”Vi har en kvalitetsråvare i rapsen, som vi raffinerer til fødevareindustrien. Al den raps, som landbruget leverer til DLG, ender på middagsbordet,” fortæller Mogens Frederiksen.  

Når det kommer til høsten af den øvrige vintersæd, er billedet dog et andet. 

”Generelt har udbytterne inden for vintersæd og store afgrøder som rug og hvede skuffet. Især er hveden kommet noget under det gennemsnitlige udbytte mange steder,” fortæller Mogens Frederiksen. 

Overraskende positivt ser det til gengæld ud forårets afgrøder. Det lå ellers ikke i kortene efter den lange såperiode, som strakte sig fra 15. marts til 20. maj. 

”Normalt forventer vi ikke et godt udbytte, når der bliver sået så sent, men her har vi set positive overraskelser. Vårbyggen faldt bedre ud end forventet - og væsentligt bedre end sidste år. Maltbyggen har også overrasket positivt mange steder,” forklarer Mogens Frederiksen. 

At kunne forudse det uforudsigelige 

Den generelt skuffende vintersædshøst kan tilskrives det våde efterår. Særligt i Syddanmark og især Sønderjylland har afgrøderne ifølge Mogens Frederiksen haft svære vækstbetingelser. I Vest- og Nordjylland er udbytterne heller ikke optimale, og det samme gælder flere steder i Østjylland, hvoraf sidstnævnte normalt har en god hvedehøst. 

”Vi ser år for år, at klimaet får en større og større indflydelse på høsten, som svinger helt vildt. Alene i løbet af de seneste seks år har vi oplevet at have alt fra en tørkehøst over en rekordstor høst til en meget våd og lille høst – og alt derimellem,” lyder det fra Mogens Frederiksen. 

Han vurderer, at klimaet i dag byder på flere uforudsigeligheder med enorme udsving på vejr og vind over en kort periode. 

”I dag er vejret mere vildt, og der er meget større kræfter på spil. Vi kan have regn i to måneder, hvor man ikke kan komme i marken, og så er det pludselig tørt i tre måneder. Det er svært at håndtere som avler. Tidligere var det mere stabilt, og som landmand kunne man bedre planlægge. Det her med, at det hele holder stille i længere tid, er blevet mere hyppigt. Nu skal man kunne forudse det uforudsigelige,” supplerer han. 

Høsten kom tørt i hus 

Til forskel fra den ustabile vækstsæson blev høstperioden ikke præget af nedbør i samme omfang, og det er ifølge Mogens Frederiksen positivt for kvaliteten og for landmandens afregning.  

”Sammen med vores andelshavere og kunder har vi været i stand til at få høsten i hus forholdsvis tørt. Det er rigtig godt for kvaliteten, for det gør det nemt at opbevare afgrøderne, og det gør det nemmere at afsætte dem til fx malterier og møller på det danske og europæiske marked.  

”Logistisk set har vi aldrig haft en bedre høst. Det er nok den bedst afviklede høst, jeg har været med til i mine år i DLG. Vi har kunnet få afgrøderne det rigtige sted hen i første omgang, og der har været planlagt et eksportprogram, hvor skibene har ligget klar på det tidspunkt, der blev høstet. Hele vores supply chain og segmentorganisation har leveret en virkelig stærk performance til gavn for vores kunder.” 

Mindre høst i Europa 

Som koncern har DLG aktiviteter i flere lande i Nordeuropa, herunder Sverige, Tyskland, Polen og de baltiske lande. Her tegner der sig et generelt billede af årets høst, som på flere områder minder om den danske: 

”Inden for koncernens markedsområde er vi generelt præget af, at det i år på grund af vejret er en mindre, mere langstrakt høst - men med en lidt bedre kvalitet end sidste år. Særligt i Baltikum har vi haft en høst, der giver et stærkt afsæt for eksporten ud på verdensmarkedet,” fortæller Mogens Frederiksen. 

Tendensen med en mindre høst gælder ifølge Mogens Frederiksen også for det samlede Europa. Dog med visse undtagelser: 

”De store importlande for europæisk høst, Spanien og Portugal, har haft en fantastisk høst. Derfor har de ikke haft så stor købsinteresse i høstperioden, men vi vurderer, at de kommer i markedet senere på året, da de stadig har et stort behov for import. For maltbygområdet er vi igen i år med den gode kvalitet, vi har høstet i Danmark og Sverige, interessante som leverandører til den internationale maltbygindustri,” vurderer han. 

I Danmark modtager DLG over halvdelen af de udbytter, som landbruget indleverer, i høsten.