Bredt forlig løfter skolerne i Viborg Kommune markant
Der er enighed om et økonomisk løft af folkeskolerne i Viborg Kommune med samlet over 200 mio. kr. over de kommende 4 år, efter alle byrådets partier tirsdag den 3. september blev enige om budgettet for 2025

Efter to dages budgetkonference blev alle partier i Viborg Byråd tirsdag enige om et budgetforlig for 2025.
Et forlig, der over de næste fire år samlet løfter folkeskolerne med over 200 millioner kroner.
- De fleste har nok været klar over, at skoleøkonomien i Viborg Kommune er udfordret på grund af faldende børnetal og flere børn med særlige behov. Derfor er jeg meget glad for, at alle partier er gået konstruktivt ind i forhandlingerne med det formål at skabe sikkerhed om de fremtidige rammer for folkeskolen i Viborg Kommune, siger borgmester Ulrik Wilbek.
- Jeg er rigtig glad for, at vi nu er enige om den overordnede ramme for økonomien. Jeg glæder mig til, at vi senere i processen kan melde den samlede plan for skoleområdet ud. Vi er enige om rammerne, men mangler at finpudse detaljerne, fortsætter Ulrik Wilbek.
Betalt parkering i Viborg
Det er dog ikke kun folkeskolen, der har været til debat under budgetforhandlingerne.
Det blev også besluttet at indføre betalt parkering i Viborg midtby. Det sker både for at få flere ledige parkeringspladser og skabe større fleksibilitet.
Helt konkret bliver det fremover muligt at parkere gratis i én time, hvorefter bilisterne skal betale 15 kroner i timen.
- Det kan nogle gange være svært at finde en parkeringsplads i midtbyen. Det bliver forhåbentligt nemmere, når vi nu indfører betalt parkering. Samtidig viser beregninger, at det vil bidrage med omkring 9 millioner kroner. En del af de penge skal bruges til at udvikle Viborg midtby, siger Ulrik Wilbek.
Placering af nyt botilbud
Et andet emne, der har været diskuteret meget det seneste år, har været placeringen af et nyt socialt botilbud.
I forbindelse med budgetforhandlingerne er der fundet finansiering af botilbuddet, og samtidig blev partierne enige om en placering.
Der igangsættes således en planlægning af botilbuddet i Viborg i Spangsdal ved Randersvej.
- Placeringen af det nye botilbud har været en lang proces, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi nu har fundet en placering, som alle partier er enige om, siger Ulrik Wilbek.
Også når det gælder klimaområdet, indeholder budgetforliget en række ambitiøse initiativer, ligesom der også bliver tilført økonomi til ældreområdet.
Hele teksten til budgetforliget samt et overblik over budgettet for 2025 kan ses i de vedhæftede filer.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkStine DamborgFormand for Social- og Sundhedsudvalget
Tlf:24 42 40 44stdp@viborg.dkMette NielsenGruppeformand, Velfærdsdemokraterne
Tlf:61372928mxn@viborg.dkAnders BertelFormand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf:41 71 95 25andb@viborg.dkLars MogensenLiberal Alliance
Tlf:40 47 41 24lamog@viborg.dkMarianne GaardsdalSF
Tlf:29 24 31 28mgaa@viborg.dkMartin SanderhoffModeraterne
Tlf:25 33 95 88msand@viborg.dkStine IsaksenAlternativet
Tlf:51 89 52 70stisa@viborg.dkZahra Mohamud AliEnhedslisten
Tlf:50 58 24 15zmali@viborg.dkKatrine Fusager RohdeFormand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf:24 75 66 64kroh@viborg.dkVedhæftede filer
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg skal være blandt de bedste kommuner for erhvervslivet7.1.2026 08:35:16 CET | Pressemeddelelse
Viborgs nye borgmester, Katrine Fusager Rohde (V), melder klart ud før fredagens nytårskur for erhvervslivet: Viborg skal være den bedste kommune i Danmark at drive virksomhed i. Med den nye og klare målsætning inviterer hun erhvervslivets repræsentanter til både nytårskur og løbende dialog.
Jobcenter Viborg beholder sit navn6.1.2026 10:04:42 CET | Pressemeddelelse
Efter input fra 249 borgere og virksomheder besluttede Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget på sit første møde, at Jobcenter Viborg skal beholde sit nuværende navn.
Viborg Kommunes nye borgmester til nytårskur hos kongeparret5.1.2026 15:15:06 CET | Pressemeddelelse
Borgmester Katrine Fusager Rohde (V) fik en royal start på 2026. Mandag den 5. januar var hun nemlig inviteret til nytårskur på Amalienborg Slot hos kong Frederik og dronning Mary. Med sig havde hun en særlig underskrift.
Fædre på barsel får deres egen legestue5.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra det nye års begyndelse får fædre på barsel mulighed for at mødes uformelt i ”Fars Legestue”, hvor de over en kop kaffe kan tale med andre fædre og en sundhedsplejerske, mens børnene hygger sig på gulvet.
Viborg Kommune og Røde Kors i samarbejde om at sikre sårbare borgere i tilfælde af strømsvigt18.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som den første kommune i Danmark har Viborg Kommune indgået en aftale med Røde Kors, der skal sikre tryghed og hurtigere hjælp til sårbare borgere ved forsyningssvigt af strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum