Viborg Big Band fejrer i år 20 års jubilæum, som på Viborg Bibliotekerne markeres med swingende og festlige koncerter i både Viborg og Stoholm
Det sker lørdag d. 21. september på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg og onsdag d. 25. september i Stoholm Fritids- og Kulturcenter

I hele 2024 fejrer Viborg Big Band deres 20 års jubilæum med en række koncerter. Bandet, som blev dannet i sin nuværende form i 2004 under ledelse af Ebbe Ringblom som entusiastisk dirigent, har gennem årene udviklet sig til et velsmurt big band med utallige offentlige optrædener i Viborg og omegn.
Musikerne er alle glade amatører, der mødes i øvelokalet på musikskolen i Viborg. Deres utrættelige samspil og mange øvetimer har resulteret i en imponerende række af koncerter, herunder deltagelse i “Dansk mesterskab for amatør big band”, hvor de vandt det jyske mesterskab og publikumsprisen ved den danske finale i København.
Gæstesolister
Gennem de 20 år har bandet haft stor glæde og inspiration af talrige professionelle gæstesolister. Her blot et lille udpluk: Bobo Moreno, Michael Carøe, Marie Carmen Koppel, Signe Juhl, Nikolaj Bentzon, Mathias Heise, Uffe Steen, Vincent Nilsson, Steen Hansen og Jesper Riis.
Trompetist Jesper Riis vil igen være med på scenen, når Viborg Big Band spiller deres skønne, swingende numre på både Hovedbiblioteket i Viborg og i Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
Tid og sted
Lørdag d. 21. september starter koncerten kl. 15.00 på Hovedbiblioteket i Viborg.
Onsdag d. 25. september er det kl. 19.30 i Stoholm. Her er der mulighed for at tilmelde sig spisning kl. 18.00. Læs mere på www.viborgbib.dk
Som altid er der fri entré til begge koncerter.
I forbindelse med jubilæumskoncerterne udgives et hæfte, der fortæller nærmere om bandets 20-årige historie. Hæftet uddeles gratis til koncertgæsterne.
Kom og vær med til at fejre Viborg Big Band og nyd en eftermiddag/aften fyldt med fantastisk musik og festlig stemning!
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 8787 3413
Merete Breinhild Johansen, Viborg Bibliotekerne (Stoholm)
Dmejoh@viborg.dk, 20 45 66 39
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
”Kunst er en følelse” – Paul M. Cederdorff udstiller i Gudenåhuset1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skulptør og grafiker Paul M. Cederdorff er født i 1938 og nærmest veteran indenfor dansk kunst. Han er både maler, grafiker, keramiker og billedhugger med base i Mejdal ved Holstebro.
400 elever samles for at fejre læseglæden14.5.2025 16:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. og 23. maj bliver festlige dage på Hovedbiblioteket i Viborg. Hver dag deltager 200 elever fra forløbet "Læseklasser" i en festlig afslutning, som byder på koncert og sjove aktiviteter som quizzer, bog-domino og kreative værksteder.
Lokalt kor inviterer til fyraftenskoncert på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 28. maj inviterer det lokale kor 'Cor Pulmonale' til en hyggelig fyraftenskoncert på Skakbrættet
Akvarel og akryl i Gudenåhuset7.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Kai Glad eksperimenterer konstant og søger nye udfordringer i både akvarel- og akrylmaleriets univers
Fyraftenskoncert med Viborg Concert Band på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg29.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en hyggelig og musikalsk eftermiddag tirsdag d. 13. maj, når et af Viborgs lokale orkestre deler ud af sin spilleglæde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum