Presseinvitation til særarrangement: 'Kashmir - The Good Life'
3.9.2024 10:28:30 CEST | ROMU | Presseinvitation
Ny spotudstilling og ny bog dykker ned i Kashmirs skelsættende album, 'The Good Life', der i år kan fejre 25-års jubilæum. Pressen inviteres til et særarrangement på Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK, når museet sammen med forlaget Multivers markerer både åbning af spotudstilling og bogudgivelse. Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Henrik Lindstrand fra Kashmir vil være til stede ved arrangementet.

Hele Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK, er på vej med en spotudstilling om det ikoniske danske album ’The Good Life’, som rockbandet Kashmir udgav med stor succes i 1999.
Spotudstillingen er blevet til i samarbejde med redaktørerne bag bogserien ’Danske albums’, Henrik Marstal og Jan Poulsen. På dagen, hvor udstillingen åbner, udkommer et nyt bind i serien om netop ’The Good Life’, skrevet af Karina Edlund Jensen. Serien udgives af forlaget Multivers.
Pressen indbydes hermed til et særarrangement, der markerer både udstilling og udgivelse.
Det foregår på RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde, torsdag den 12. september kl. 19:30 – 21:30.
Forsanger Kasper Eistrup vil ligesom Mads Tunebjerg og Henrik Lindstrand fra Kashmir være til stede, og journalist Louise Wolff vil interviewe mennesker med relation til værket, udstillingen og udgivelsen, heriblandt forfatter Karina Edlund Jensen, redaktørerne Henrik Marstal og Jan Poulsen samt kuratorerne Rasmus Rosenørn og Tine Moberg.
Det vil være muligt at se udstillingen, nyde god servering, lytte til fantastisk musik, få tid til samtaler og netværk - og sikre sig et eksemplar af bogen.
Den danske rockmusik udgør et væsentligt stykke kulturarv af national betydning. Kom og vær med til at hylde og markere det med særligt fokus på arven fra Kashmir og lyden fra tærsklen til årtusindeskiftet.
Læs mere om spotudstillingen her:https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14004405/traed-ind-i-kashmirs-the-good-life-pa-danmarks-rockmuseum?publisherId=13560400&lang=da
Tilmelding til arrangementet er nødvendig.
For mere info om spotudstillingen samt pressetilmelding til receptionen kontakt Stine Blegvad på stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.
For mere info om bogudgivelsen samt anmelder-eksemplarer kontakt Karina Edlund Jensen på karinaedlund@gmail.com eller mobil 53 83 13 00
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Om Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til udstillinger og arrangementer, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie.
De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE står bag museets ikoniske bygning, som er placeret på Rabalderstræde 16 i Roskildes kreative bydel Musicon, hvor også Roskilde Festival, Roskilde Festival Højskole og andre stærke kulturinstitutioner har til huse.
Museet er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hidtil har man troet, at Sankt Clara Kloster fra 1200-tallet var gået tabt. Men jordskanninger af området, hvor klosteret lå i middelalderen, har afsløret et stort og velbevaret klosteranlæg. Fundet lægger sig i rækken af mange, der fortæller om Roskilde som en central by i middelalderen.
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde29.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb, der inviterer elever i 3.-6. klasse ud i byen for at opleve, undersøge og reflektere over kildernes og vandets betydning før, nu og i fremtiden.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud26.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum