Fantastiske Wagner vinder sølv på 100 m
2.9.2024 20:54:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Med en fantomtid på 12.08 spurtede Daniel Wagner (Vejle) sig mandag aften til sin anden sølvmedalje på tre dage ved de Paralympiske Lege i Paris.

Inden startskuddet lød på Stade de France var Daniel Wagner på papiret femtehurtigste løber i 100 m finalen i T63-klassen. Men danskeren fløj ud af startblokken og lå længe forrest, inden han på de allersidste centimeter akkurat måtte se sig slået af amerikanske Ezra Frech med to hundrededele af et sekund. Bronzen gik til Vinicius Goncalves Rodrigues fra Brasilien, der krydsede målstregen i tiden 12.10 lige efter danskeren.
- Det er mega glæde, der fylder mig nu. Det er så vildt, hvad en tusindedel af et sekund kan betyde. Den her sølvmedalje føles som en guldmedalje. Det er bare den fedeste følelse, siger Daniel Wagner.
Med sølvmedaljen og en stor forbedring af sin personlige rekord på 100 m understreger igen Daniel Wagner, at han i en alder af 31 år og ved sit fjerde sommer-PL er bedre end nogensinde.
- Det er lidt ligesom i London i 2012. Det var også både en forløsning og en stor oplevelse. Der er ikke noget bedre, end når man går ind og overrasker, men det er sindssygt svært at gøre. Det her var en overraskelse, og det føles ekstremt godt, siger Daniel Wagner.
PL-sølvet på 100 m er en gentagelse af Daniel Wagners bedrift fra i Rio 2016. Han er nu oppe på seks paralympiske medaljer i sit trofæskab.
Medaljen er Danmarks femte ved PL i Paris, og dermed har holdet allerede tangeret totalen fra Tokyo i 2021.
Fakta om Danmarks deltagelse ved PL i Paris
Deltagelse i ni sportsgrene
32 atleter
12 debutanter
Målsætning: 8 medaljer
Læs mere om det danske hold på hjemmesiden paralympiskelege.dk og sociale medier @danmarktilpl
DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark. Parasport Danmark er som national paralympisk komité ansvarlig for at kvalificere og udtage det danske PL-hold.
Kontaktinformation
Nicklas Bjaaland, paralympisk chef de mission i DIF
Tlf. 29 72 38 39
E-mail: nbj@parasport.dk
Michael Møllgaard Nielsen, sportschef i Parasport Danmark
Tlf. 20 82 02 69
E-mail: mmn@parasport.dk
Louise Dyring Mbae, paralympisk presseattaché i DIF
Tlf. 20 51 06 96
Nøgleord
Kontakter
Jannik Lund AndersenKommunikationskonsulent, Parasport Danmark
Tlf:51271760jla@parasport.dkBilleder

Links
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum