Virksomheder er ikke tilfredse med Frederikssund Kommune
4.9.2024 19:30:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse
Frederikssund Kommune går tilbage i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenligheden i landets kommuner. I årets måling er Frederikssund placeret som nr. 87 ud af 91 kommuner, en tilbagegang fra sidste års placering som nr. 69.
- Det er ærgerligt, at Frederikssund er gået så markant tilbage i årets erhvervsvenlighedsmåling. Vi ved, at Frederikssund Kommune gerne vil erhvervslivet, og derfor har jeg en stærk tro på, at Frederikssund formår at vende skuden og bliver mere erhvervsvenlig, siger Jørgen Simonsen, bestyrelsesleder i DI Byggeri Nordsjælland.
Tilbagegangen i erhvervsvenlighedsmålingen er bl.a. et resultat af, at flere oplever ringere sagsbehandling. Sagsbehandlingstiderne for byggesager ligger nu på 192 dage.
- Sagsbehandlingstiderne for byggesager er steget betydeligt, og det er skidt for erhvervslivet. Effektiv sagsbehandling er helt afgørende for, at byggevirksomhederne kan optimere deres tid og planlægning. Vi er i dialog med Frederikssund Kommune om dette og har en klar forventning om, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere de kommende år, siger Jørgen Simonsen, bestyrelsesleder i DI Byggeri Nordsjælland.
Der er dog også områder, hvor Frederikssund klarer sig bedre i årets erhvervsvenlighedsmåling.
22 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse, en stigning fra 18 procdent sidste år. Dette er positivt for erhvervslivet, der har brug for flere faglærte medarbejdere.
- Det er glædeligt at se, at flere unge i Frederikssund Kommune nu vælger en erhvervsuddannelse. Der er mange gode uddannelsesinitiativer i gang i Frederikssund, bl.a. omkring Campus Frederikssund. Det ser heldigvis ud til at smitte, så flere vælger en erhvervsuddannelse, siger Jørgen Simonsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information:
Ditte Rieland, presserådgiver i DI, tlf. 2246 7822
Jørgen Simonsen, bestyrelsesleder i DI Byggeri Nordsjælland, tlf. 4050 2640
Ron Amir, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Tårnby skal fastholde den langsigtede fremgang i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tårnby Kommune placerer sig som nummer 70 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed.
Virksomhederne oplever Rudersdal som mere erhvervsvenlig2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune tager et markant spring frem i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker fra en samlet 85. plads sidste år til en 62. plads i år blandt landets 91 kommuner. Fremgangen skyldes især en markant forbedring af erhvervsvenlighed og virksomhedernes dialog med kommunen.
Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst
Furesø er fortsat den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, viser DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rangerer i år som nr. 49 ud af 91 kommuner.
Albertslund Kommunes infrastruktur og energiindsats er blandt det bedste i landet2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albertslund Kommune er blandt landets bedste kommuner, når det gælder infrastruktur og energi. Det viser DI's årlige udnersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Alligevel daler kommunen på listen over erhvervsvenlige kommuner i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum