Brøndby Kommune ligger fortsat i bunden i måling af erhvervsvenligheden
4.9.2024 19:30:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Brøndby Kommune ind på en plads som nr. 85. ud af i alt 91. Det er den laveste placering for Brøndby i de 15 år, DI har gennemført målingen.
Årets lave placering og tilbagegangen siden 2023 er bredt funderet. Det er kun når det gælder infrastruktur og transport, at Brøndby ligger godt placeret og har oplevet fremgang. I alle andre kategorier er der tale om tilbagegang eller fastholdelse af status quo.
- Tallene i dette års måling taler jo desværre for sig selv, og der er ingen tvivl om, at Brøndby Kommune bør prioritere erhvervslivet højere, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou og fortsætter:
- Vi må desværre konstatere, at kommunen ikke er lykkedes med at vende de seneste års negative udvikling. Og det er ærgerligt, når der er tale om en af de kommuner i regionen, der løfter forholdsvis meget, når det kommer til erhvervsarealer og plads til regionens virksomheder, siger han.
Det er svært at identificere et enkelt område, hvor det er gået særligt dårligt, da tilbagegangen er bredt funderet. Der er imidlertid områder, hvor det også går fremad, og det beviser, at det godt kan lykkes for Brøndby. Det gælder bl.a. i andelen af elever, der søger ind på erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Her er andelen steget fra 15,7 til 19,3%.
- Det er ærgerligt at konstatere, at det generelt går den gale vej for Brøndby Kommune. Men det er trods alt positivt at se, at der er fremgang på nogle af de områder, hvor vi arbejder sammen om at fremme en dagsorden. Det gælder særligt erhvervsuddannelserne, hvor vi sammen med Brøndby Kommune og andre interessenter etablerede et partnerskab i 2024, siger Mads Raaschou.
Endelig er skatter og afgifter fortsat en udfordring for virksomhederne i Brøndby kommune. Dels opkræver kommunen høje byggesagsgebyrer, og samtidig ligger den samlede promille for grundskyld og dækningsafgift blandt de absolut højeste i landet. Det er noget som kommunen bør adressere, så det er rimelige vilkår de lokale virksomheder skal konkurrere under.
Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information:
- Ditte Rieland, presserådgiver i DI tlf. 2246 7822
- Nils Askær-Hune, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5219 6848
- Mads Raaschou, bestyrelsesleder i DI Byggeri Hovedstaden, tlf. 2844 0088
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Tårnby skal fastholde den langsigtede fremgang i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tårnby Kommune placerer sig som nummer 70 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed.
Virksomhederne oplever Rudersdal som mere erhvervsvenlig2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune tager et markant spring frem i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker fra en samlet 85. plads sidste år til en 62. plads i år blandt landets 91 kommuner. Fremgangen skyldes især en markant forbedring af erhvervsvenlighed og virksomhedernes dialog med kommunen.
Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst
Furesø er fortsat den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, viser DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rangerer i år som nr. 49 ud af 91 kommuner.
Albertslund Kommunes infrastruktur og energiindsats er blandt det bedste i landet2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albertslund Kommune er blandt landets bedste kommuner, når det gælder infrastruktur og energi. Det viser DI's årlige udnersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Alligevel daler kommunen på listen over erhvervsvenlige kommuner i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum