DI Hovedstaden

Gentofte Kommune ligger i midterfeltet i måling af erhvervsvenligheden

Del

Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Gentofte Kommune ind på en plads som nr. 39. ud af i alt 91. Det er en lille tilbagegang sammenlignet med 2023.

Årets placering i midterfeltet skyldes, at kommunen ligger helt i top i nogle kategorier, mens den får en bundplacering i andre. I kategorierne Infrastruktur og Transport, Uddannelse og Digitale Rammer liger Gentofte i top 5, mens det i Sagsbehandling og Brugen af Private Leverandører ser anderledes ud. Her ligger kommunen i bunden.

- Gentofte Kommune har på flere områder formået at skabe et godt erhvervsklima, hvor særligt kommunens fokus på Infrastruktur og Transport, Uddannelse og Digitale Rammer fortjener ros. Dog er der stadig udfordringer, som vi skal tage hånd om, så vi sammen kan sikre en endnu mere erhvervsvenlig kommune, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou og fortsætter:

- Vi anerkender Gentofte Kommunes indsats for at fremme erhvervslivet, og det er positivt at se de fremskridt, der er gjort. Samtidig er det vigtigt, at vi fortsat arbejder sammen om at forbedre områder som sagsbehandling og brugen af private leverandører, hvor kommunen halter efter, så vi kan sikre en endnu stærkere placering i fremtiden, fortsætter han.   

Et område hvor det er gået væsentlig fremad er uddannelse. Her har akilleshælen igennem flere år været andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Kommunen ligger fortsat lavt, men der er en positiv fremgang.

- Jeg vil gerne kvittere for, at det går markant fremad på uddannelsesområdet i Gentofte Kommune, der er en kommune, som ligger i den absolutte top på flere uddannelsesparametre, men hvor det har haltet efter med interesse for erhvervsuddannelserne. Udviklingen i 2024 viser, at det er muligt at ændre siger Mads Raaschou.

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For mere information:

  • Ditte Rieland, presserådgiver i DI tlf. 2246 7822
  • Nils Askær-Hune, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5219 6848
  • Mads Raaschou, bestyrelsesleder i DI Byggeri Hovedstaden, tlf. 2844 0088

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye