Lyngby-Taarbæk Kommune er Danmarksmester i gode uddannelser
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Lyngby-Taarbæk Kommune ind på en plads som nr. 51. ud af i alt 91. Det er samme placering som i 2023, og over gennemsnittet for placeringen de senere år.
I undersøgelsen trækker det især op, at Lyngby-Taarbæk Kommune er landets bedste på uddannelsesområdet. Der er fremgang at spore i forhold til hvor mange undervisningstimer, der dækkes af veluddannede lærere, og derudover er afgangskaraktererne fra folkeskolen gode.
Omvendt er der også områder, hvor det går dårligere. Det gælder bl.a. i forhold til infrastruktur og transport, der især trækkes ned af lavere prioritering af finansiering til det lokale vejnet. Derudover er det en udfordring, at Lyngby-Taarbæk har en af landets absolut højeste beskatninger af erhvervsejendom, angiver de lokale virksomheder.
- Lyngby-Taarbæk Kommune har på flere områder formået at skabe et godt erhvervsklima, hvor særligt kommunens fokus på uddannelse er eksemplarisk og fortjener ros. Det gælder både i forhold til de konkrete resultater i Lokal Erhvervsvenlighed 2024, men også i forhold til de langsigtede perspektiver i etableringen af Science City Lyngby, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou og fortsætter:
- Vi anerkender at Lyngby-Taarbæk Kommune gør mange ting rigtige, men vi syntes også at der fortsat er områder, hvor der er rum for forbedring. Det gælder ikke mindst i forhold til beskatningen af erhvervsejendomme, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune ligger i den absolutte top med en samlet sats for grundskyld og dækningsafgift på 19,8 promille. Og det vel at mærke oveni, at grundværdivurderingerne er høje i kommunen.
Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information:
- Ditte Rieland, presserådgiver i DI tlf. 2246 7822
- Nils Askær-Hune, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5219 6848
- Mads Raaschou, bestyrelsesleder i DI Byggeri Hovedstaden, tlf. 2844 0088
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Allerød Kommune rammer foreløbig bund i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 84. ud af i alt 91. Allerød Kommune ligger dermed fortsat i bunden.
Brøndby Kommune forbedrer erhvervsvenligheden markant4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Brøndby Kommune ind på en plads som nr. 57. ud af i alt 91. Brøndby kommune ligger dermed i midterfeltet.
Gentofte opnår dårligste placering nogensinde i måling af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Gentofte Kommune ind på en plads som nr. 66. ud af i alt 91. Det er den dårligste placering for Gentofte i de 16 år, DI har gennemført målingen.
Høje-Taastrup fastholder status quo i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Høje-Taastrup Kommune ind på en plads som nr. 35. ud af i alt 91. Det er en lille fremgang ift. placeringen i 2024.
Hørsholm kommune ligger igen i bunden i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Hørsholm Kommune ind på en plads som nr. 83. ud af i alt 91. Det er er ikke prangende, men dog en væsentlig forbedring ift. 2024 hvor kommunen var bundproppen som nr. 91.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum