Nyt konsulenthus vil rådgive direktioner ved at tage ansvar for reelle resultater
Ingen fancy ord, tomme løfter og marketingresultater, der ikke holder. Et nystartet konsulenthus vil positionere sig i et 'sweet-spot' og give direktioner større sikkerhed i deres marketinginvesteringer.
De første kunder har allerede meldt deres ankomst. I starten af september slår to markante profiler i branchen nu dørene op til et nyt marketingkonsulenthus, der vil sikre, at direktionen får reel værdi for sine penge. Det sker med en solid investering i ryggen.
Bag firmaet Azide står tidligere marketingdirektør i Deloitte, Jonas Mortensen, og Jes Manniche med erfaring fra bureauerne Obsidian og Plutonic. De har fået en investor med ombord i Joakim Steenfos, der er CEO i Radiant.
“Jes og Jonas har dyb B2B forretningsforståelse og tager ansvar for resultaterne. Derfor udgør de en sjælden kombination, som jeg ved, markedet efterspørger. Den efterspørgsel skal Azide nu imødekomme, og derfor har jeg investeret i virksomheden”, siger Joakim Steenfos.
Azide er stiftet med ambitionen om at skabe Danmarks bedste B2B marketingkonsulenthus. Det vil lægge sig imellem bureauerne, der er dygtige til performance marketing, og konsulenthusene, som typisk laver marketingstrategi. Det er netop sammenkoblingen mellem forretning, strategi og eksekvering, der ofte mangler hos begge, mener den nystartede virksomhed:
”Det er på tide med et marketingkonsulenthus, som tager ansvar for, at marketinginitiativer også skaber reel værdi i overensstemmelse med forretningsstrategien" siger Jes Manniche.
Det nystartede konsulenthus ønsker altså at tage ansvar for hele processen i de forretningskritiske marketinginitiativer:
”Vi vil gøre op med, at man får udviklet marketingstrategi hos konsulenthusene, hvorefter man shopper rundt i marketingbureauerne for at få igangsat markedsføringen. Med Azide kombinerer vi begge dele og samarbejder med både bureauer og konsulenthuse. Det gør os i stand til at levere og stå på mål for vores kunders overordnede vækst” fortsætter Jes Manniche.
De seneste to år har partneren Jonas Mortensen drevet marketingvirksomheden Mbark med stor succes. Alligevel har han valgt at kaste sig over Azide, da han hørte om projektet:
”Det begyndte som et sparringsmøde, men hurtigt kunne jeg mærke, at jeg måtte være en del af dette projekt. Her var to personer med de helt rigtige kompetencer, mindset og drive – kompetencer, der komplementerer mine egne. Og vigtigst af alt, to personer med de samme værdier som jeg. Valget var let”, siger Jonas Mortensen.
På trods af at virksomheden først lanceres i september, har trioen allerede fået de første kunder om bord:
“Efterspørgslen har vi fået bekræftet. Nu skal vi tage ansvar for at løfte vores kunder til et nyt niveau”, siger Jes Manniche
Nøgleord
Kontakter
Jes MannicheDirektør & Co-Founder
Tlf:+45 29801505jma@azide.dkBilleder
Azide ApS
Stiftet af:
- Jonas Aagaard Mortensen (Co-founder), Tidl. CMO i Deloitte samt founder af Mbark.
- Jes Manniche (Co-founder), Tidl. Marketingchef i Goodwings og i Radiant, samt Head of Paid Social hos Plutonic Media.
- Joakim Steenfos (investor), CEO & founder af Radiant. Tidl. Senior Consultant i Deloitte.
Website: https://azide.dk/
Følg pressemeddelelser fra Azide
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.