Foredrag om kanalsejlads på de europæiske floder
2.9.2024 14:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. september kl. 19.00-21.00 er der foredrag med langturssejler, forfatter og foredragsholder Thomas Veber om at træde ud af hamsterhjulet og sejle til Middelhavet ad Europas floder i en 17-fods båd. Foredraget, som er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Borgerservice og Sejlklubben Suså Havn, afholdes i sejlklubbens maritime rammer på Kanalvej 65 i Næstved.

”Det vil aldrig gå – og da slet ikke i den båd!” Sådan reagerede omgivelserne, da den 47-årige Thomas Veber fortalte, at han havde tænkt sig at sejle til Middelhavet ad Europas floder og kanaler i en lillebitte orange motorbåd. Thomas Veber ventede ikke på lottogevinsten for at komme på eventyr. Han tog orlov fra sit arbejde og aftalte med familien, at de kunne besøge ham undervejs. Med sig havde han et kamera og 20.000 kr. til 40 dages eventyr.
Den sidste idiot er ikke født endnu
I foredraget ”Den sidste idiot er ikke født endnu” kommer tilhørerne med på en rejse ad Europas vandveje sammen med Thomas Veber. Der venter store oplevelser i dalene mellem høje bjerge og langs de grønne breder. Tilhørerne er med, når Thomas Veber bliver stoppet af det tyske politi, trodser Rhinens stærke strøm og møder enorm gæstfrihed for til sidst at ankre i Middelhavets dybblå vand.
Omverdenen var også skeptisk, da Thomas Veber opsagde en lederstilling i IT-branchen for at sejle 15 måneder til Caribien sammen med sin kone og to børn. Eller da han i et år drev et IT-konsulentfirma fra en klassisk mahognisejlbåd i Middelhavet – langt inden udtrykket digital nomade var blevet moderne.
Alt dette fortæller han om i sit foredrag, som afholdes i samarbejde med Sejlklubben Suså Havn i klubbens maritime rammer på Kanalvej 65 i Næstved.
Foredraget, som er en del af bibliotekets efterårstema ”At rejse er at leve”, er baseret på bogen ”Den sidste idiot er ikke født endnu” (2022). Bogen henvender sig til alle, der drømmer om at få lidt mere eventyr ind i hverdagen.
Billetter til 50 kr. købes på: www.naesbib.dk
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Lars OvesenBibliotekar
Tlf:5588 4154larov@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
Klassisk Lytteklub4.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du glad for klassisk musik, og har du lyst til at dele interessen med andre? Så er du velkommen i Klassisk Lytteklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes første gang fredag den 25. september kl. 13.00-14.30.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent3.9.2026 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Jensen-Saltø blev i 1920 Danmarks første kvindelige kriminalbetjent. Forfatter Frode Z. Olsen fortæller hendes historie torsdag den 24. september kl. 19.00-21.00 på Fuglebjerg Bibliotek.
Grøn Samtalesalon2.9.2026 11:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Tag frøene – og fællesskabet – i egne hænder, når der er Grøn Samtalesalon på Næstved Bibliotek onsdag den 23. september kl. 17.00-20.00.
Forfattertalk med Deniz Kiy på Næstved Bibliotek31.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 17. september kl. 19:00 – 20:30 kan du opleve det nye litterære stjerneskud Deniz Kiy, når han i samtale med en af bibliotekets kulturformidlere dykker ned i sit forfatterskab med afsæt i debutromanen Blokkene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum