Circle K lander rekordresultat og styrker convenience-forretningen
11.9.2024 08:00:00 CEST | Circle K | Pressemeddelelse
I et år med faldende brændstofpriser leverer Circle K Danmark sit bedste resultat nogensinde. Det positive resultat lander på 838 millioner kroner og danner grobund for øgede investeringer på over 2 milliarder kroner i lynladere til elbiler i hele landet. Herudover vil Circle K skrue op for frisklavet mad på farten og lancere et nyt madkoncept.

Cirkle K’s årsregnskab for 2023-24 er netop offentliggjort og viser en omsætning på 13,6 milliarder kroner, hvilket er 3,1 milliarder kroner lavere end året før. Reduktionen skyldes primært lavere brændstofpriser og en tilpasning af Circle Ks butikker fra 226 til 208. Bruttofortjenesten viser samtidig en fremgang på 46 millioner kroner i regnskabsåret.
Fremgang på 77 millioner kroner
Årets resultat af den primære drift før skat blev 838 millioner kroner i regnskabsåret 2023-24, hvilket er 77 millioner kroner højere end året før. Resultatet er Circle K Danmarks bedste nogensinde.
”Vi er tilfredse med det rekordhøje resultat i et marked med faldende brændstofpriser. Det positive resultat skyldes vores medarbejderes stærke performance i både brændstof- og convenience-forretningen og en rettidig tilpasning af antallet af Circle K-butikker, hvor vi har valgt at fokusere på færre og større stationer, som passer bedre til den grønne omstilling,” siger adm. direktør for Circle K Danmark, Peter Rasmussen.
I de seneste tre år er Circle Ks bruttofortjeneste øget fra 2.0 til 2.5 milliarder kroner.
”Udviklingen i forretningen viser, at Circle K har en stærk position i markedet, og at danskerne i stigende grad vælger Circle K til, når de skal købe brændstof, convenience-varer og lade elbilen. Vi øger derfor vores investeringer til 2 milliarder kroner i ladere til elbiler i hele landet. Vi er samtidig i fuld gang med at investere et trecifret millionbeløb i vores convenience-forretning,” siger Peter Rasmussen.
Satser på grøn omstilling og mad på farten
Circle K er det brændstofselskab, der har etableret flest lynladepladser i Danmark. I regnskabsåret 2024-25 øges antallet af lynladepladser fra 348 til 560 - og inden 2030 vil Circle K have flere end 1.300 lynladepladser i hele landet. Samlet investerer selskabet mere end 2 milliarder kroner i ladeinfrastruktur.
”Vi vil samtidig styrke Circle Ks position som Danmarks største convenience-forretning og løfte omsætningen af mad de kommende år. Vi er derfor i fuld gang med at teste et helt nyt madkoncept, der ikke er set tidligere, og som vi vil præsentere for danskerne i år,” siger Peter Rasmussen.
Med 208 butikker og en omsætning på 3,6 milliarder kroner (uden brændstoffer) er Circle K den største convenience-forretning i Danmark og det sted, hvor flest danskere køber mad og drikke på farten. Danskerne sætter tænderne i over 28 millioner måltider mad fra Circle K om året.
Fakta
- Circle K Danmark A/S’ regnskabsår løber fra 1. maj 2023 til 30. april 2024
- Nøgletal fra årsregnskabet 2023/2024:
- Omsætning: DKK 13,6 milliarder.
- Årets resultat af den ordinære primære drift før skat (EBITDA): DKK 838 millioner.
- https://www.circlek.dk/aarsrapporter
- Circle K har 208 butikker, 28 truck-stationer, 198 INGO-stationer og 2.728 medarbejdere i Danmark
- Circle K er ejet af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard Inc.
- Circle K findes i 31 lande, har ca. 16.700 butikker og ca. 149.000 medarbejder
- Læs mere om Circle K´s bæredygtighedsinitiativer i bæredygtighedsrapporten for 2023/24 https://www.circlek.dk/aarsrapporter
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comBilleder
Om os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.000 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. 208 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af stationerne.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
56 procent flere elbiler i Aalborg på et år – nu forbedres lademuligheder27.4.2026 08:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Aalborg Kommune er steget med 56 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere på tankstationer i Aalborg og Nørresundby.
Circle K vil give danskere på farten en ny madoplevelse24.3.2026 10:03:55 CET | Pressemeddelelse
Danskerne spiser i stigende grad måltider uden for hjemmet. Samtidig betyder de mange nye elbiler, at flere opholder sig længere tid på landets servicestationer, når bilen skal lades op. Den udvikling vil Circle K nu omsætte til vækst på madområdet.
Ingen børn skal stå uden fødselsdag – nu styrkes indsatsen for udsatte børnefamilier20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Mødrehjælpens indsats ”Fødselsdagshjælp” nå ud til endnu flere udsatte børnefamilier i Danmark. Det sker efter at Circle K har doneret 2,6 mio. kr. til indsatsen og fået en hjælpende hånd fra kunder i hele landet.
Kampdag: Kvinder sætter retningen på landets servicestationer6.3.2026 12:05:41 CET | Pressemeddelelse
Tankstationen var tidligere en mandebastion. I dag er billedet vendt. Over halvdelen af Circle Ks 200 danske stationer ledes nu af kvinder.
39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder18.2.2026 11:16:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

