Charterglæde præger sommeren i Billund Lufthavn
2.9.2024 11:59:42 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Årets sidste sommermåned bød på masser af glade gæster i Billund Lufthavn. Chartertrafikken holdt et højt niveau, mens netværksruterne gik frem i forhold til sidste år.

Konstant summen, smil i alle kroge og en masse fly på forpladsen – det har været en travl sommer i Billund. Samlet gik der 1.297.330 rejsende gennem lufthavnen i løbet af juni, juli og august, og derfor kommer årets sommer ind på top 3 over de travleste somre i lufthavnens historie. Regn og blæst gav en særligt god chartersommer, der holdt det høje niveau fra sidste år. Der gik i alt 419.347 rejsende gennem Billund Lufthavn i august, hvilket var 3,6 procent færre end samme måned sidste år. Spanien har været vestdanskernes favoritland denne sommer, og de to mest populære lande er begge soldestinationer. Årets top 5 er dog også stærkt præget af de stadigt vækstende netværksruter, der fylder mere og mere i vestdanskernes rejsevaner. Nu er sommeren slut, og med det stilner den travle sommersæson i Billund Lufthavn af. Adm. direktør Jan Hessellund ser positivt på perioden:
– Vi er glade for at være kommet i mål med den gode sommer, vi havde håbet på. Vores top 5 over sæsonens mest besøgte lande er meget præget af netværksruterne, hvor vores rejsende kan være taget videre til hele verden. Netværksselskaberne fylder mere og mere af vores trafik, og det vidner både Holland og Tysklands placering på listen om.
Sommerens fem mest populære lande fra Billund Lufthavn:
- Spanien
- Grækenland
- Storbritannien
- Holland
- Tyskland
Selvom sommeren er slut, er det ikke enden på vestdanskernes flyrejser for i år. Billund Lufthavn ser nemlig nu frem mod årets travleste isolerede uge – efterårsferien.
Efterårsdestinationer i fokus
I efterårsferien er der gode muligheder for både sol og storby fra Billund. Uanset om du vil afsted en hel uge eller på et kort weekend getaway, kan du finde ferien for dig. Spis dig gennem Bologna, se det smukke slot i Edinburgh eller slentr gennemTallinns brostensbelagte gader. Er sol mere dig, er der også gode muligheder for at komme afsted – du kan for eksempel komme all inclusive til Egypten. Kalder efterårsferien på en ferie endnu længere væk, tilbyder British Airways nye og forbedrede tider fra Billund til Heathrow i London. Det betyder endnu bedre forbindelser til resten af verden.
– Vi tilbyder en masse forskellige destinationer og ferieformer til efteråret, så vestdanskerne kan flyve på lige præcis den ferie, de ønsker. I år er vi særligt stolte af at kunne præsentere de nye tider med British Airways til Heathrow, der giver gode forbindelser til for eksempel New York, siger adm. direktør Jan Hessellund.
Luftfragt vækster i sommeren
I august blev der håndteret 7.335 tons luftfragt i Billund Lufthavn, en stigning på 17,8 procent i forhold til samme måned sidste år. Størst er stigningen i mængden af import, der er vokset med 33,2 procent. På trods af ferieperioden formåede Billund Lufthavn at opretholde en stabil fragtoperation. I alt blev der håndteret 22.624 tons cargo i løbet af juni, juli og august, og derfor blev det den sommer med mest luftfragt i lufthavnens 60-årige historie. Tallene viser en effektiv udnyttelse af kapaciteten og en fortsat stærk præstation, selv i en periode med traditionelt lavere aktivitet.
– Der sker typisk et dyk i tons fragt, når man er i en periode, hvor store dele af verden holder ferie, men vores gode team og samarbejdspartnere har holdt et højt niveau henover sommeren i år. Vi er glade for også i ferieperioderne at kunne sikre effektiv og pålidelig fragttransport, og vi er stolte af at have haft den travleste sommer nogensinde inden for luftfragt, siger adm. direktør Jan Hessellund.
Nøgleord
Kontakter
Freja Højer SecherJournalist
Tlf:27789932fhs@bll.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum