Besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget stemmer dårligt overens med ønsket om, at bøger skal fylde mere i folkeskolen
2.9.2024 11:47:54 CEST | Danske Professionshøjskoler | Pressemeddelelse

Finansminister Nicolaj Wammen lægger med regeringens finanslovsudspil for næste år op til besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget med en nedskæring på årligt 37,2 millioner kr.
Besparelsen vil få betydning for Center for Undervisningsmidlers arbejde med bl.a. at sikre, at de bøger, der købes ind til skolen, kommer ud at leve i undervisningslokalerne – at de bliver brugt i motiverende undervisningsforløb. Netop det ønske – at bøger skal fylde mere i elevernes skoledage – har regeringen nævnt ifm. Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, hvor der blev afsat et stort beløb til indkøb af bøger.
”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kr., når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning”, siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
Om Center for Undervisningsmidler
Center for Undervisningsmidler er strukturelt forankret i landets seks professionshøjskoler med fysiske centre i alle regioner. Centret udlåner læremidler, formidler viden om læremidler, tilbyder faglig og didaktisk støtte og kurser i faglige, didaktiske og pædagogiske emner til lærere i grundskoler, på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner.
Nøgleord
Kontakter
Peter Holm Andersen, kommunikationskonsulent i Danske Professionshøjskoler
Tlf: +45 41 89 71 49
Billeder

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Danske Professionshøjskoler om nye optagetal: Flere optaget på læreruddannelsen giver grund til optimisme27.7.2026 18:32:01 CEST | Pressemeddelelse
Til midnat får mere end 84.000 spændte ansøgere svar på, om de får tilbudt en plads på den videregående uddannelse, de har søgt. For mere end 18.000 af dem begynder studielivet efter sommerferien på en af landets seks professionshøjskoler, hvor de skal uddanne sig til bl.a. folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og bygningskonstruktør. Det samlede optag på professionsbacheloruddannelserne er ifølge tal fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet steget med 2 pct. sammenlignet med sidste år. Også de fire store velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser – pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver – går samlet frem med 2 pct. Udviklingen dækker over en stigning på hhv. 7 pct. til læreruddannelsen og 3 pct. til sygeplejerskeuddannelsen. Optaget på socialrådgiveruddannelsen er uændret (0 pct.), mens pædagoguddannelsen har en lille tilbagegang på 1 pct. ”Det er meget positivt, at flere er blevet optaget på professionsbacheloruddannelserne. Især den markante fremgan
Nye søgetal: Stabil søgning giver et godt afsæt for de styrkede professionsuddannelser5.7.2026 14:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1. De nye søgetal viser, at professionshøjskolerne samlet har modtaget 22.443 førsteprioritetsansøgninger, som næsten er på niveau med sidste år. På de fire største velfærdsrettede uddannelser er søgningen steget med 7 pct. til socialrådgiveruddannelsen og 4 pct. til sygeplejerskeuddannelsen, mens søgningen er faldet marginalt med 1 pct. til både pædagog- og læreruddannelsen. Selvom udviklingen varierer mellem de enkelte professionshøjskoler, peger årets samlede søgetal på, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har stabiliseret sig, og det gælder også de store velfærdsrettede uddannelser. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har fundet et mere stabilt niveau og ser de nye søgetal som et godt afsæt for det fortsatte arbejde med at uddanne flere og endnu dygtigere fagprofessionelle. "Det er posit
Ny uddannelse får stærk start: 453 ansøgere til den første professionsmaster for lærere og pædagoger4.5.2026 09:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Den første uddannelse på kandidatniveau på landets seks professionshøjskoler er kommet stærkt fra start. Da ansøgningsfristen udløb fredag kl. 12, havde hele 453 ansøgere søgt ind på de 300 studiepladser på professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning, som udbydes fra sommeren 2026.
Ny undersøgelse: Danmark vil særligt mangle lærere, men også pædagoger og sygeplejersker i 203518.3.2026 09:41:42 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at Danmark i 2035 kan forvente at stå over for store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannede. Med høje ambitioner for velfærden vil behovet kun vokse – ikke mindst hvis politiske folkeskoleudspil, der kræver flere lærere og pædagoger, skal blive til virkelighed.
Nye kvote 2-søgetal: Flere søger uddannelser til sygeplejerske og pædagog, mens søgningen til læreruddannelsen står stille15.3.2026 15:25:29 CET | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år. Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli. ”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshø
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum