Innovativ varmepumpe udnytter overskudsvarme fra køleproduktion

En innovativ varmepumpe, som udnytter overskudsvarmen fra fjernkøling, står nu klar.

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har fået bygget varmepumpen, som er placeret i Tietgensgade i København. Varmepumpen udnytter overskudsvarmen fra de godt 120 fjernkølingskunder og sender koldt vand retur til fjernkølenettet og varmt vand ud til kundernes radiatorer. Varmen kommer ud til knapt 3.000 boliger i København.

”Vi udnytter overskudsvarmen fra vores fjernkølingsanlæg. Ligesom et almindeligt køleskab, der bliver varmt bagpå, så laver vores fjernkølingsanlæg også overskudsvarme, og vi har derfor etableret denne varmepumpe til at udnytte den varme, der ellers blot ville gå til spilde”, siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR.

Varmepumpe er den første af ti
Varmepumpen er den første af ti store varmepumper, som HOFOR planlægger at sætte op i hovedstadsområdet for at udnytte grøn strøm fra sol- og vindenergi. HOFOR følger dermed sin ambitiøse plan om at investere 3-5 mia. kr. over de næste år for at lave el-baseret varme til københavnerne.

”Vi vil rigtig gerne bidrage til den grønne omstilling, og med disse store varmepumper, som vi desuden supplerer med elkedler, så kan vi udnytte grøn strøm fra sol- og vindenergi. Vi forventer at kunne reducere brugen af biomasse med op til 30-35 procent. Ligesom vi også kan reducere brugen af fossile brændsler som gas og olie,” siger Gorm Elikofer.

Mere robust varmeforsyning
Planen om store varmepumper og elkedler er et led i en strategi om at sikre en mere flerstrenget fjernvarme, hvor man har flere teknologier. Det betyder, at varmeforsyningen bliver mere robust overfor prisudsving og leveringsvanskeligheder. På den måde er det lettere at sikre kunderne mod store prisudsving eller leveringssvigt.

Meget skal falde på plads
Planen om de ti varmepumper kan kun lykkes, hvis el-nettet bliver udvidet, så sol- og vindenergi kan bruges i de nye anlæg.

”Vi følger vores plan, men der er flere faktorer, som er afgørende for, at vi lykkes. Dels skal vi finde plads til anlæggene, og det ser heldigvis ud til at lykkes i god dialog med Københavns Kommune, men for at lykkes kræver det, at der er adgang til grøn strøm i hovedstadsområdet og et udbygget elnet. Og her er der lidt, der skal falde på plads for at imødekomme den stigende efterspørgsel,” siger Gorm Elikofer.

Den næste varmepumpe i rækken er en spildevandsvarmepumpe ved Kløvermarken på Amager, som er fem-seks gange større end den i Tietgensgade. Derudover kommer der en havvandsvarmepumpe i Kranparken i Nordhavn, som er fire gange større end varmepumpen i Tietgensgade.

Fakta:

Varmepumpen i Tietgensgade er på 5,2 MW og forventes årligt at producere cirka 23.000 MWh varme. Det svarer til varmebehovet for knapt 3.000 lejligheder.

Den næste varmepumpe i rækken er en spildevandsvarmepumpe ved Kløvermarken på Amager på 28 MW. Her er forventningen, at der kan tages endelig investeringsbeslutning i første kvartal af 2025, og at varmepumpen kan gå i drift ultimo 2026.

Derudover kommer der en havvandsvarmepumpe i Kranparken i Nordhavn på 20 MW, som lige nu er i design og projektering. HOFOR forventer at tage endelig investeringsbeslutning i 2025 og kunne sætte pumpen i drift i 2027. Herefter følger yderligere syv varmepumper frem mod 2035 med en kapacitet på cirka 250 MW.

De ti varmepumper, som HOFOR har planlagt, har en kapacitet på 300 MW årligt. De vil producere cirka 1.125 GWh varme svarende til forbruget i lidt over 130.000 lejligheder (cirka 250.000 personer).

De 550 MW elkedler, som HOFOR også har planlagt, vil årligt producere cirka 820 GWh varme svarende til forbruget i knap 100.000 lejligheder (cirka 180.000 personer).

Udover denne nye varmepumpe i Tietgensgade, har HOFOR i dag tre varmepumper i drift, som har en samlet kapacitet på cirka 10 MW. Der er tale om to demonstrationsvarmepumper, hhv. en grundvandsvarmepumpe og en havvands-/spildevandsvarmepumpe, samt en varmepumpe, som udnytter overskudsvarme fra Novonesis’ produktion af enzymer.

Figur: Grundkarakteristika ved elkedler og varmepumper

	Elkedler	Varmepumper
	[Illustration vedhæftet]	[Illustration vedhæftet]
El-til-varme effektivitet	Lav  1 MW varme pr. 1 MW el	Høj 3-4 MW varme pr. 1 MW el
Investering (CAPEX)	Lav (ca. 1 mio. DKK pr. MW)	Høj (5-15 mio. DKK pr. MW)
Driftsomkostninger (OPEX)	Variabel – høj pga. lav el-til-varme effektivitet (Elpris + tariffer)	Variabel – lav pga. høj el-til-varme effektivitet (Elpris + tariffer)
Placeringskrav	Fleksibel (dog adgang til kraftigt elnet og fjernvarmenet)	Tæt ved kilde (havvand, spildevand, mv.) - (samt adgang til elnet og fjernvarmenet)
Fordele	Høj fleksibilitet, værdi ifht elsystemet (lave priser og systemydelser), kendt teknologi	Høj effektivitet og bæredygtighed, mindre følsom for elmarked
Ulemper	Afhængig af lagring for stabil varmeforsyning, dyr varme ved høje el-priser, kan begrænses ved belastet elnet.	Afhængig af lagring for stabil varmeforsyning, dyr varme ved høje el-priser, kan begrænses ved belastet elnet.