Ny rapport: Hvert femte barn i 4. og 7. klasse har ikke lyst til at gå i skole
3.9.2024 05:00:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Frygten for ikke at kunne være sig selv, lange skoledage og kedelig undervisning er nogle af årsagerne til, at hvert femte barn i 4. og 7. klasse mangler lysten til at gå i skole. Men gode venner og en støttende lærer kan gøre forskellen, viser ny rapport fra Børns Vilkår støttet af Nordea-fonden.

Hvert femte barn i 4. og 7. klasse har sjældent eller aldrig lyst til at gå i skole, og kigger man særskilt på de to klassetrin, stiger andelen til 25 pct. blandt 7. klasserne.
Ifølge børnene skyldes det lange skoledage, kedelig undervisning, en oplevelse af ikke at kunne være sig selv og en frygt for at skulle testes eller fremlægge i klassen. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår støttet af Nordea-fonden.
”Det er bekymrende mange børn, der ikke har lyst til at gå i skole. Og det er trist, at flere fortæller, at de ikke føler, at de kan være sig selv, hvis de skal have en plads i fællesskabet. Venskaber og fællesskab er afgørende for børns trivsel, og den her rapport vidner om, hvor vigtigt det er, at voksne på skolen tager ansvar for at hjælpe det på vej”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.250 børn i 4. og 7. klasse samt interviews med 150 børn fra de samme to klassetrin. Formålet med rapporten er at få børnenes perspektiver på, hvad der udgør og spænder ben for et godt og trygt skoleliv.
I interviewene efterlyser børnene kortere skoledage med en undervisning, der er sjov, anderledes og veksler mellem ude- og indeliv. Ifølge børnene kan det meste dog fungere, så længe de har gode venner, men flere fortæller, at det kan være svært at få en plads i fællesskabet, hvis de er sig selv.
”Nordea-fonden er stolte over at støtte Børn Vilkårs arbejde, så vi kan blive klogere på, hvad der betyder noget for børn og unge, når de er i skole. Ved at lade deres stemmer komme til orde, kan forældre, skoleledere og lærere stille skarpt på, hvordan de unge får et endnu mere trygt og fællesskabsdrevet skoleliv”, siger Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.
Blandt de 150 interview fortæller børnene, at det trygge fællesskab er udfordret i undervisningen, hvor flere er bange for at, blive gjort til grin af klassekammeraterne, hvis de siger noget forkert. Andre føler sig udstillet af lærere, der udpeger dem til at svare på ting, de ikke føler, de kan.
Rapporten viser desuden, at mere end hvert femte barn i 4. og 7. klasse oplever meget skældud fra lærerne. Nogle børn oplever, at lærerne bruger sanktioner og trusler for at få ro i klassen, og andre fortæller om forskelsbehandling, og yndlingselever, som bliver skånet i konflikter.
”Skældud og forskelsbehandling er aldrig vejen – det gør kun skoledagen ubehagelig og demotiverende. Men børnene har mange bud på, hvordan skolen bliver tryg for alle, og en del involverer nærværende og tålmodige lærere, der skaber plads til at fejle, hjælpe alle børn ind i fællesskabet, og støtte dem, der har det svært. Min opfordring er derfor, at skolerne lytter til børnestemmerne i vores rapport og med dem ser på, hvordan alle børn får lyst til at gå i skole”, siger Rasmus Kjeldahl.
Fakta:
- Rapporten ’Trygge fællesskaber i skolen – det gode skoleliv ifølge børn i 4. og 7. klasse’ er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.250 børn i 4. og 7. klasse samt interviews med 150 børn fra 4. og 7. klasse. Blandt resultaterne er:
- Hvert femte barn sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Delt op på klassetrin er der 25 pct. i 7. klasse, der ikke har lyst til at gå i skole. I 4. klasse gælder det 16. pct. De hyppigste årsager til manglende lyst til at gå i skole er:
- 53 pct. svarer, at skoledagene er for lange.
- 61 pct. svarer, at undervisningen er kedelig.
- 30 pct. svarer, at de ikke kan være sig selv i klassen.
- 30 pct. svarer, at de er nervøse for en fremlæggelse/prøve/test.
- 24 pct. af børnene oplever ikke, at man i deres klasse kan være, den man er, uden at blive drillet eller mobbet. Andelen er højest blandt pigerne i 7. klasse, hvor hver tredje ikke føler, at man i deres klasse kan være, den man er, uden at blive drillet eller mobbet.
- 22 pct. af børnene oplever, at deres lærer skælder meget ud. Blandt drengene i 4. klasse er andelen 27 pct., mens det for pigerne i 4. klasse gælder 19 pct.
- Hvert femte barn sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Delt op på klassetrin er der 25 pct. i 7. klasse, der ikke har lyst til at gå i skole. I 4. klasse gælder det 16. pct. De hyppigste årsager til manglende lyst til at gå i skole er:
- Tal fra BørneTelefonen og HØRT viser, at der i 2023 var 7.948 rådgivningssamtaler om emnet skoleliv. Kategorierne relateret til emnet er ’trivsel i klassen/skolen’, ’mobning i skolen’, ’relation til lærer/pædagog’, ’faglige problemer/lektier’, ’skoleskift’ og ’skolefravær’.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børn og unge jagter uopnåelige kropsidealer: ”Udseende er vigtigere end personlighed”18.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn og unge føler sig pressede til at styre mod uopnåelige kropsidealer, og jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop. For flere end halvdelen i 6. og 9. klasse bliver sport og motion en måde at ændre deres vægt eller størrelse. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Vold mod børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver sjældent opdaget1.5.2026 05:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn med etnisk minoritetsbaggrund fylder knapt tre gange så meget i sigtelsessager om vold i familien, som de udgør i den samlede børnebefolkning. Samtidig får kommunerne færre underretninger om børnegruppen. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Landsindsamling resulterer i 16 mio. kr. til BørneTelefonen og HØRT10.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pengene er talt op efter Børns Vilkårs landsindsamling, der blev afviklet søndag den 22. marts. Resultatet lyder på 16 millioner kroner.
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum