Odsherreds erhvervsvenlighed daler efter år med fremgang
Odsherred kommune lander på en 62. plads ud af i alt 91 i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en tilbagegang efter flere år med bemærkelsesværdig fremgang.
Odsherred kommune har i flere år skabt bedre og bedre forhold for det lokale erhvervsliv. Odsherred Kommune rykkede på to år 38 pladser til nr. 50 i 2023 i DI’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. En imponerende bedrift, som afspejlede et stort fokus på erhvervsområdet og mulighederne i kommunen.
Desværre tager den tilfredshed et knæk i dette års måling af erhvervsvenlighed. Det skyldes blandt andet en bundplacering som nummer 91 i kategorien ’infrastruktur’ – en tilbagegang fra nr. 57. Det er både vejnet og muligheden for at medarbejdere kan bruge kollektiv transport til arbejde, der er utilfredshed med.
I forhold til den grønne udvikling er der også udfordringer – her falder kommunen fra nr. 41 til nr. 91 – og det skyldes ikke mindst en utilfredshed med kommunens indsats for at fremme klimavenlig el og varme.
- For virksomhederne er infrastruktur et vigtigt område, og det er ikke nogen undtagelse for virksomhederne i Odsherred. Her indtager kommunen desværre en absolut sidste plads, så det er et område der kræver mere opmærksomhed fra kommunen. Vi er selvfølgelig med på at kommunen ikke har lige stor indflydelse på hele området, men vi skal sammen arbejde samme om at løfte området, siger Jan Bybjerg Pedersen, bestyrelsesleder for DI Vestsjælland.
I år går Odsherred tilbage til en 62. plads, om end den overordnede erhvervsvenlighed rykker fra nr. 69 til nr. 60 – blandt andet drevet af markant forbedring i lysten til at anbefale kommunen til andre – nemlig fra nr. 84 til nr. 64.
- Odsherred Kommune er på rette vej, men der er stadig noget, der skal arbejdes med. Vi har i den grad oplevet en positiv indstilling overfor erhvervslivet i Odsherred, og vi håber at der fortsat vil være ressource til denne vigtige udvikling i årene fremover, for det er fundamentet for indtægter og udvikling i kommunen, siger Jan Bybjerg Pedersen.
På den positive side, er der en fin fremgang ift. sagsbehandling – her ligger Odsherred nr. 39 efter en 60. plads i 2023. Der tegner sig et billede af en højere grad af tilfredshed med sagsbehandlingen indenfor både byggesager, miljøforhold og sygedagpengesager.
På både digitale rammer og brug af privat leverandør ligger kommunen i top 10 på landsplan med en syvendeplads i begge kategorier, Desværre går det samtidigt den forkerte vej på en ellers vigtig parameter – nemlig information og dialog, hvor det bliver til en 56. plads. Det er især formidlingen af vigtig information, som trækker denne kategori tilbage.
- For Odsherred Kommune er der meget at arbejde videre med, men vi skal også rose dem for de flotte kategoriplaceringer, hvor to af dem er i top 10. I DI Vestsjælland ser vi frem til fortsat at følge og samarbejde med kommunen, slutter Jan Bybjerg Pedersen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information
- Camilla Weigel, presserådgiver, tlf. 2834 5366, mail CAWE@di.dk
- Lars Magnus Christensen, chefkonsulent, tlf. 4127 2838, mail: LMLC@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler på Sjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. Men hvis det skal lykkes de sjællandske kommuner allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland
Holbæk fastholder sin placering i årets undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk kommune opnår en samlet 71. plads i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er samme plads som sidste år og vidner om et stabilt erhvervsklima.
Stigende utilfredshed med Kalundborg Kommune på trods af byggeboom4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kalundborg kommune bliver i år nummer 79 ud af i alt 91 i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Placeringen skyldes blandt andet et dårligere ry.
Slagelse falder i erhvervsvenlighed trods ny erhvervsstrategi4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Slagelse rykker igen tilbage i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor kommunen lander på en samlet 77. plads, til trods for ny erhvervsstrategi og ambition om fremgang.
Ringsted kommune er landets bedste til at bruge private leverandører4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted kommune er danmarksmester i at bruge private leverandører og det kvitterer erhvervslivet for i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen lander nemlig på en 27. plads ud af i alt 91.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum