Elproduktion skal også være uafhængig af vind og vejr
2.9.2024 08:57:10 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
Eksisterende kraftvarmeanlæg er billigste vej til at sikre fortsat høj forsyningssikkerhed i elsystemet. Det viser ny analyse, hvor Dansk Fjernvarme ser på omkostningerne ved at matche det kraftigt stigende behov for regulerbar elproduktion.

Andelen af elproduktionen i Danmark fra brændselsfrie energikilder, såsom vind og sol er stødt stigende. I juni i år kunne Energistyrelsen således fortælle, at andelen af elektricitet, der produceres af vind, sol og andre brændselsfrie energikilder, er steget fra 60 pct. i 2022 til 68 pct. i 2023.
Udfordringen ved omstillingen til et energisystem baseret på mere vind og sol er, at der vil være tidspunkter, hvor produktionen af el ikke matcher behovet – fx når vinden er væk eller solen gemmer sig bag skyer. Så er der brug for anlæg, der kan levere vejruafhængig og regulérbar kapacitet til elsystemet.
Dansk Fjernvarme viser i en analyse, at effekttilstrækkeligheden – at der kan produceres så meget, som der efterspørges – billigst muligt kan sikres ved at bevare de eksisterende kraftvarmeanlæg i forhold til at bygge nye elproducerende anlæg.
- De nuværende rammebetingelser betyder, at en stor del af de eksisterende kraftvarmeanlæg står til at blive skrottet i de kommende år – og for en række anlæg er beslutningen endda nært forestående. I Dansk Fjernvarme mener vi, at det er tiden til at sikre de eksisterende kraftvarmeanlæg, og det skal ske nu, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Bettina Vester.
- Der er brug for hurtig politisk handling. Når først et anlæg er taget ned for at blive skrottet, er det ude permanent, slår Bettina Vester videre fast.
Opfordringen fra Dansk Fjernvarme om at bibeholde den nuværende elkapacitet på kraftvarmeanlæggene er ikke af nyere dato, men er blevet både gentaget og underbygget ad flere omgange.
Stillingtagen haster
Når opfordringen bliver gentaget nu, skyldes det bl.a., at kapacitetsmekanismer måske først kan blive introduceret i Danmark i løbet af en årrække. I mellemtiden vil mange af de nuværende og eksisterede anlæg være lukket, som der er lagt op til at ske nu.
- Derfor er det et vigtigt budskab fra Dansk Fjernvarme, at man allerede nu politisk tager stilling til, at der skal findes løsninger, der kan sikre det økonomiske grundlag for fortsat drift af de eksisterende kraftvarmeanlæg. Alternativet er, at vi om få år kan stå med en udtalt mangel på elkapacitet med flere og hyppigere udfald af strøm, siger Bettina Vester.
Konkret anbefaler Dansk Fjernvarme at fremskynde en økonomisk ordning, som er målrettet levetidsforlængelse af eksisterende anlæg med henblik på at understøtte forsyningssikkerheden.
Samtidig er det også nødvendigt, at der snarest muligt tages fat på en undersøgelse af, hvilke typer af mekanismer, der skal tages i anvendelse til bevarelse af regulerbar elproduktion.
- En troværdig og konkret udmelding om, at kapacitetsmekanismer forventes at blive indført kan i sig selv bidrage til at modvirke skrotningsplanerne på kort sigt, lyder det fra Bettina Vester, der samtidig understreger, at Dansk Fjernvarme forventer at bidrage til denne undersøgelse.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Chefkonsulent Bettina Vester, tlf. +45 29 81 88 46
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for cirka 350 forsyningsselskaber, der leverer 99,99 procent af fjernvarmen i Danmark og forsyner omkring 70 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarmes medlemmer er desuden affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker, der står for den samlede danske termiske elproduktion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
Ny rapport: Vi bliver ikke uafhængige af naturgas i 203517.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Vi når ikke målet om udfasning af naturgas i 2035. Det slår KL fast i en ny opgørelse fra kommunerne, der netop er offentliggjort. Men, ifølge Dansk Fjernvarme, kan vi fortsætte tempoet på gasudfasningen ved at fortsætte med at udrulle grøn fjernvarme.
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
