DI Vestsjælland

Slagelse falder i erhvervsvenlighed trods ny erhvervsstrategi

Del

Slagelse rykker igen tilbage i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor kommunen lander på en samlet 77. plads, til trods for ny erhvervsstrategi og ambition om fremgang.

Slagelse Kommune skal på landkortet som en dynamisk og attraktiv erhvervskommune. Det var den lysende klare ambition, da kommunen i december vedtog sin nye erhvervsstrategi.

Kommunen går dog tilbage og ender i den dårligste tredjedel af kommunerne i Lokal Erhvervsvenlighed 2024. Det er ikke mindst udfordringer med den overordnede erhvervsvenlighed, som dækker over viljen til at anbefale kommunen til andre og tilfredsheden med kommunens erhvervsvenlighed.

- Slagelse har for nylig udarbejdet en ny erhvervsstrategi, og vi ser frem til at den bliver udmøntet og begynder at vise resultater. Der er så stort potentiale med den placering geografisk i landet, som Slagelse har – men nu skal det også indfries og det har vi tiltro vil ske, siger bestyrelsesleder i DI Vestsjælland, Jan Bybjerg Pedersen.

Der er også udfordringer i forhold til infrastruktur og transport, hvor kommunen styrtdykker fra nr. 11 til nr. 47. Det drejer sig blandt andet om en utilfredshed med vejnet og medarbejderes muligheder for at bruge kollektiv transport til arbejde.

I forhold til arbejdskraft er der også tilbagegang og det ser ud til at skyldes en stor utilfredshed med kommunens indsats, og derfor ender den på nr. 88. I forhold til den vigtige kategori, Information og Dialog, er der også basis for forbedringer. Her rykker Slagelse fra nr. 71 til nr. 79.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For mere information

  • Camilla Weigel, presserådgiver, tlf. 2834 5366, mail CAWE@di.dk
  • Lars Magnus Christensen, chefkonsulent, tlf. 4127 2838, mail: LMLC@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye