Hul i hegnet - 649 strømmede ind
1.9.2024 16:18:29 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Normalt er et besøg på hospitalet ikke det, man ligefrem længes efter. Men i dag var der frivillig trængsel på Sjællands Universitetshospital, hvor 649 borgere strømmede ind gennem byggehegnet for at se og høre om Køges største byggeplads i anledning af Åbent Hospital 2024. Det var mere end dobbelt så mange gæster som sidste år.

Sjællands Universitetshospital er ved at blive ombygget til regionens største hospital med specialiseret behandling. Hospitalet bliver firedoblet i størrelse og med mange nye teknologiske løsninger, f. eks. med avancerede automatiske logistiksystemer. Desuden åbner den eftertragtede lægeuddannelse 2. september i en ny bygning på hospitalet.
Hvorfor åbner vi til byggepladsen?
- Borgerne skal vide, hvorfor vi bygger, og hvordan vi forvalter deres skattekroner, siger projektdiretør Helle Gaub og fortsætter:
- Mange har fulgt med gennem årene – bl.a. i projektets følgegruppe, som startede i 2016, og der er stor interesse for at se bygningerne, før vi lukker det hele til og flytter ind. I dag kunne folk få et indblik i kompleksiteten i så stort et byggeri, fordi de kunne se de rå bygninger og spørge projektlederne om, hvad det var der lå i vægge og loft. Lidt nørdet måske, men interessant for mange af vores gæster.
Tre guide ture
I samarbejde med totalentreprenør KHPT blev dele af byggepladsen ryddet og afspærret, så alle kunne færdes uden det normalt påkrævede sikkerhedsudstyr som hjelm og sikkerhedssko.
Dagen bød på tre guidede ture med projektlederne, som gav et indblik i selve byggeriet og hvordan det nye er ved at smelte sammen med det eksisterende hospital. Og det var der stor interesse for.
På dagen kom mange borgere fra nær og fjern, branchefolk og tidligere medarbejdere.
FAKTA
Åbent Hospital 2024
- Åbent Hospital er en landsdækkende event, arrangeret af Danske Regioner, hvor hver region melder ind med deres lokale arrangementer
- Eventen startede i 2017, hvor fokus var på igangværende hospitalsbyggerier, og hvordan regionerne samler specialisterne og bygger med den nyeste teknologi og inddragelse af patienter, pårørende og medarbejdere. Siden 2023 dækker eventen hele sundhedsvæsenet
- I Region Sjælland deltog Sjællands Universitetshospital i Køge, Slagelse Sygehus, Holbæk Sygehus samt Psykiatrien i Roskilde
Billederne kan frit benyttes i forbindelse med omtale af Åbent Hospital 2024, copyrigtht: Projekt Universiteteshospial Køge
Kontakter
Projektdirektør Helle Gaub, Projekt Universitetshospital Køge, 24 96 97 34
Kommunikationsrådgiver Sofia Zafirakos, Projekt Universitetshospital Køge, 29 34 85 75
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder






Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum