Børn, voksne og bamser i massevis gæstede Åbent Hospital på Regionshospitalet Randers
1.9.2024 14:47:23 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Søndag d. 1. september slog Regionshospitalet Randers endnu engang dørene op til Åbent Hospital. Godt 900 børn og voksne kiggede forbi.

Efter søndagens Åbent Hospital må bamserne i Regionshospitalet Randers’ område være blandt de mest velbehandlede i Danmark.
I de tre timer som arrangementet varede strømmede det nemlig ind med godt 900 børn og voksne, der i selskab med bamser og andre krammedyr fik fyldt rygsækken op med ny viden og oplevelser.
- Det har været helt fantastisk, at så mange i alle aldre har taget sig tid til at komme og blive klogere på alt det, vi arbejder med her på hospitalet, siger sygeplejefaglig direktør Mette Bærentsen.
Aktiviteter i massevis
Der var blandt andet mulighed for at prøve kræfter med at dosere og blande medicin, lytte på et hjerte, se hvordan et barn kommer til verden, blive klogere på øre-, næse- og halsoperationer, tage en tur på kørestolsbanen og rigtigt meget andet.
I bamseklinikken kunne syge og tilskadekomne bamser både få lagt gips, forbindinger og blive skannet. Og til de lækkersultne stod Patientkøkkenet klar med smagsprøver.
Var man nysgerrig på at komme med bag kulisserne så gik turen både til Akutafdelingen, hospitalets nye CT-afsnit og Patientkøkkenet.
Nøgleord
Kontakter
Janni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkBilleder














Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Første patienter i ny dialyse på Regionshospitalet Randers23.3.2026 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
Patienterne og personalet i Dialysen på Regionshospitalet Randers har længe set frem til at kunne rykke ind i nye lokaler, og nu sker det med flag, rundstykker og festlighed.
Regionshospitalet Randers har tilfredse patienter og fødende18.3.2026 07:04:28 CET | Pressemeddelelse
Kronjyske patienter og fødende er generelt godt tilfredse med den behandling og pleje, de modtager på Regionshospitalet Randers. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed, som er offentliggjort 18. marts.
Nu kan man donere plasma i Randers16.3.2026 11:37:52 CET | Pressemeddelelse
Det er en mærkedag for Regionshospitalet Randers, at borgere nu kan donere plasma lokalt og dermed bidrage til produktionen af livsvigtig medicin. I dag blev de første plasmadonorer budt velkomne i Randers Sundhedscenter.
Fem nye år til universitetsklinik: Styrker forskning og udvikling af kræftscreening i Danmark3.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er godt nyt for forskning i screeningsprogrammer at Universitetsklinik for Kræftscreening får fem nye år.
Medicinsk stuegang i Psykiatri styrker de psykiatriske patienters fysiske helbred20.2.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når en psykiatrisk patient får for eksempel diabetes eller en infektion, bliver det af forskellige årsager måske ikke opdaget og behandlet. Det bidrager til at gøre psykiatriske patienters liv kortere end resten af befolkningens. En ny indsats skal være med til blandt andet at ændre det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum