Danske Medier og DPCMO: Lancering af Googles AI Overview er ikke mulig i Danmark
2.9.2024 08:00:00 CEST | Danske Medier | Pressemeddelelse
De frie medier har ikke tilladt anvendelsen af deres indhold i Googles AI Overview. Derfor kan Google ikke lancere søgeværktøjet drevet af kunstig intelligens i Danmark.

Google har på det seneste haft travlt med at lancere deres nye AI-søgeværktøj ’Google AI Overview’ i flere lande – heriblandt i Storbritannien og i USA. Googles planer om at udrulle søgeværktøjet til flere lande fortsætter. På den baggrund har Danske Medier og forvaltningsorganisationen DPCMO officielt meddelt Google, at techvirksomheden ikke kan anvende mediernes indhold i AI-søgeværktøjet i Danmark.
”Hos Danske Medier og DPCMO har vi et konstant fokus på at værne om vores medlemmers værker og rettighedsbeskyttede indhold. Derfor har vi netop mindet Google om, at de ikke har tilladelse til at bruge indholdet i Googles AI Overview. Det virker måske åbenlyst, men techvirksomhederne har gang på gang vist en fundamental mangel på respekt for gældende lov, så i et forsøg på at gøre reglerne helt klare for Google, har vi officielt meddelt dem, at de – for så vidt angår medieindhold – ikke kan lancere AI-søgeværktøjet i Danmark,” udtaler Dicle Duran Nielsen, adm. direktør i Danske Medier.
En trussel mod demokratiet
Danske Medier har ved flere lejligheder advaret mod udrulningen af AI-søgeværktøjet på dansk og europæisk jord og har fremhævet de alvorlige konsekvenser, som AI Overview kan medføre for demokratiet og mediebranchen.
Værktøjet, der blandt andet leverer AI-genererede resuméer af medieindhold, har i flere tilfælde vist sig at være behæftet med misinformation, bias og såkaldte ”hallucinationer”, der truer demokratier.
Økonomisk kigger medierne også ind i store udfordringer med AI Overview, fordi erfaringen fra andre lande viser, at funktionen medfører markante fald i trafikken og derved også påvirker medieøkonomierne, når færre brugere besøger de oprindelige kilder.
”Selvom medievirksomheder naturligvis er forretninger, er de også samfundets bedste ven. Medierne informerer og oplyser borgerne og stiller magthaverne til ansvar. De frie medier har en helt afgørende rolle i demokratiet, som vi ikke må tage for givet. Derfor har vi henvendt os til Google om udrulningen på dansk jord,” udtaler Dicle Duran Nielsen.
Læs mere om Danske Mediers holdning til Google AI Overview
Nøgleord
Kontakter
Mads ScheuerKommunikationschefDanske Medier
Tlf:31224806msc@danskemedier.dkBilleder

Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Ny analyse fra HBS Economics: Public service fortrænger i høj grad private nyhedsmedier10.9.2026 11:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny analyse fra HBS Economics kommer 9 ud af 10 nye brugere af public service-mediernes digitale nyhedstilbud fra private medier. Samtidig viser en markedssimulation, at det kommercielle onlinenyhedsmarked ville være 73 procent større, hvis de digitale public service-nyhedstilbud ikke var til stede.
Invitation til pressen: Analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HBS Economics præsenterer ny erhvervsøkonomisk analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked.
Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.
Dagspressens Fond støtter undersøgelse af avisjournalisters ytringsfrihed og uddeler 331.000 kroner26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger støtter Dagspressens Fond blandt andet en række projekter og initiativer, der giver ny viden om den journalistiske praksis i et medielandskab, som er i hastig forandring.
Stærkere og mere fokuseret organisation overdrages til ny formand20.5.2026 13:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Årets generalforsamling i Danske Medier markerede et formandsskifte, hvor Anders Krab-Johansen blev valgt som formand for en styrket organisation. Samtidig blev flere nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum