DHL Stafetten: Gul, grønnere og genial
Den sidste deltager er netop kommet over målstregen i Fælledparken, og stafetten med 150.000 deltagere er slut for i år. Den 44 år gamle stafet har gennem årene haft vokseværk, og den har ikke tidligere været hverken større eller vigtigere.
DHL Stafetten København 2024 er lukket og slukket. Verdens største af sin art med 150.000 motionsdeltagere over fem dage, som har haft kollegial hygge, fællesskab og bevægelse i højsædet.
Hele ugen har Fælledparken været udsmykket med DHL’s karakteristiske gule farve, og den har været suppleret med grønne tiltag.
Det er ikke bare et af verdens største motionsevents, det er også en helt unik begivenhed på flere niveauer.
”DHL Stafetten nedbryder hierarkier på arbejdspladsen og styrker fællesskabet. Stafetten faciliterer en helt unik ramme for virksomhederne, hvor direktøren og receptionisten løber side og side i den samme t-shirt med det samme positive formål og den samme uformelle omgangstone. Det er helt unikt, og det er også blandt andet det, som vores udenlandske kolleger gerne vil opleve,” siger Dorte Vibjerg, direktør i Sparta Atletik & Løb.
Vibjerg henviser til, at DHL Stafetten Kbh igen i år haft besøg fra andre store event-arrangører, blandt andet London Marathon, som har hentet inspiration fra den store firmastafet i Fælledparken.
En grønnere stafet
Dorte Vibjerg fortæller også, at der arbejdes med flere tiltag for at gøre stafetten grønnere:
”I år skruer vi blandt andet yderligere op for de seneste års fokus på affaldssortering med mere end 30 bemandede Recycling Spots i parken, så det er nemt for deltagerne at affaldssortere og genanvende mest muligt,” nævner Dorte Vibjerg om en af årets helt store opgraderinger.
Derudover har Sparta opstillet flere end 200 vandbesparende vakuumtoiletter, barerne langer udelukkende vaskbare krus over disken, væskedepoterne bruger 100% plastfrie papkrus, og mad- og fragtkasserne til stafetten er 100 % genbrugspap.
Værdiskabende stafet
Stafettens helt store styrke er, at formatet skaber sammenhold, bevægelse og fælles virkelyst blandt medarbejderne i de deltagende virksomheder.
”Vi vil gerne bidrage til at holde fast i en dansk strøm mod fællesskab og sundhed gennem bevægelse midt i en rekordhøj beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Stafetten er genial i den sammenhæng, fordi den kan noget helt særligt for sammenholdet på arbejdspladserne. Den danner også afsæt for mange små lokale løbeklubber i virksomhederne, ligesom stafetten bliver starten på mere faste løberutiner og deltagelse i andre motionsløb for den enkelte deltager,” fortæller Dorte Vibjerg og fortsætter:
”Hvis vi kan fastholde den tendens, så har vi sammen med virksomhederne sat gang i rigtig mange positive mønstre, der vil styrke både det mentale og det fysiske velvære hos den enkelte. Og med 150.000 deltagere alene i DHL Stafetten København – og endnu flere på landsplan – er det i en skala, hvor det kan medvirke til positive økonomiske og sociale effekter på et samfundsplan.”
En stor opgave forude
DHL Stafetten har vokset sig stor, siden den i 1981 første gang blev afholdt i Fælledparken. Her deltog omkring 700 mennesker i en 5x5 stafet med efterfølgende kollegahygge på tæpper i græsset.
150.000 deltagere, 30.000 hold, 2.800 forskellige virksomheder er nøgletallene i 2024.
Og succesen forpligter ligeså meget, som den motiverer, antyder Sparta-direktøren:
”Dette motionsevent har en effekt, der er meget værdifuld. Som arrangører gør vi vores allerbedste for, at alt fra planlægningen til den praktiske afvikling og den løbende kommunikation med virksomhederne lever op til forventningerne til os. Vi skal både følge med tiden og værne om det helt særlige, som stafetten kan,” lyder det fra Dorte Vibjerg.
En ting er sikkert: DHL Stafetten kommer tilbage til Fælledparken igen næste år i uge 35.
Og det bliver mindst lige så hyggeligt.
Fakta om DHL Stafetten Kbh
- Sparta Atletik & Løb afviklede stafetten i København første gang i 1981 med ca. 700 deltagere. Da transport- og logistikvirksomheden DHL kom til som hovedsponsor i 1991, blev løbet døbt DHL Stafetten Kbh.
- I år organiseres stafetten sådan, at der hver aften bydes velkommen til max 6.000 hold, så det bliver en lige stor løbe- og walkfest alle ugens dage. Dermed er den samlede kapacitet i alt 150.000 deltagere.
- DHL Stafetten Kbh er for alle, der kan stille med et hold på fem personer til enten et løbe- eller walkhold. Distancen er 5 km for hver deltager.
- DHL Stafetten Kbh er det eneste og største motionsevent af sin art i verden, og er en fejring af den korte afstand mellem ansatte og chefer, som er særegent for Danmark.
- Se mere på stafettens hjemmeside
Kontakter
Dorte VibjergAdm. direktørSparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026vibjerg@sparta.dkJeanette Grøn NielsenKommunikationskonsulentDHL Stafetten Kbh
Tlf:3028 6874jnielsen@sparta.dkBilleder
Links
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 2000 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
CPH Half-fest begrænser trafikken den 15. september6.9.2024 07:38:36 CEST | Pressemeddelelse
Ruten til Copenhagen Half Marathon vil være spærret for trafik søndag den 15. september. Der vil også være forbud mod standsning og parkering flere steder i byen. Hop i metroen og bliv en del af festen, lyder opfordringen fra arrangørerne.
Oplev OL-stjerner på himlen over København30.8.2024 12:36:21 CEST | Pressemeddelelse
OL-feberen lever videre på dansk grund, når flere af de danske OL-atleter fra Paris bliver testet heftigt mod internationale modstandere ved Copenhagen Athletics Games på Østerbro Stadion.
Copenhagen Marathon 2025 udsolgt i rekordfart25.8.2024 22:12:28 CEST | Pressemeddelelse
Blot 12 uger tog det at sælge de 18.000 startnumre. Arrangørerne begrunder blandt andet det hurtige salg med København som attraktiv destination og virksomheder, der i stigende grad giver løbeoplevelser til medarbejderne.
Historisk stor DHL Stafetten Kbh melder udsolgt14.8.2024 11:04:16 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk melder Sparta Atletik & Løb ny deltagerrekord og udsolgt til DHL Stafetten Kbh i Fælledparken.
Sparta Atletik & Løb henter erfaren kommerciel chef14.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ud fra et meget stærkt ansøgerfelt har Sparta Atletik & Løb valgt Jesper Lind Andersson, der netop er tiltrådt i en nyoprettet stilling som kommerciel chef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum